Svar: Nattesøvn og natteamning
Kære trætte mor
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig/jer omkring lillesøster:)
Det lyder som om, at de sidste ca. 6 måneder har været hårde for både jer og jeres datter. I har naturligt alle behov for sammenhængende nattesøvn, og det er rigtig godt, at I nu har taget beslutningen om, at der er nødt til at ske ændringer.
Der er ingen tvivl om, at øreproblemer kan give søvnproblemer. Væske i ørerne gør ondt, og når jeres datter ligger ned, så stiger trykket i ørerne - så stiger smerten - og så vil hun få svært ved at sove. Ofte lettes trykket i ørene, når hun så bliver taget op, ligesom det at die ved brystet kan lette trykket i ørerne og dæmpe smerten, og så falder hun i søvn igen, indtil hun atter har ligget lidt, så stiger trykket og smerterne igen. Og sådan kan hele natten så fortsætte. Selvom hun har fået dræn, så vil nogle børn stadig opleve gener - især hvis de bliver forkølede igen, som du nævner, at hun har været.
Der er heller ikke tvivl om, at der kan være nogle eftervirkning af sygdom - hun lyder til at have været hårdt ramt af både forkølelse, feber af flere omgange og også skoldkopper. Hun er begyndt i vuggestue og har der været udsat for en del nye vira og bakterier, og er derfor også blevet mere syg. Det kan alt sammen påvirke nattesøvnen og gøre, at hun har svært ved at sove sammenhængende.
Derudover, så lyder det som om, at jeres datter er afhængig af brystet for at sove. Hun bliver ammet, når hun puttes, og hun ammer gennem hele natten for at blive i søvnen. Det betyder, at amning er blevet hendes måde at finde tryghed og ro på, når hun vågner op i løbet af natten. Når hun vågner, så leder hun efter det, som hun forbinder med søvn, og det vil hos jer sige brystet og mors favn, hvis det er der, så sover hun roligt videre, hvis det ikke er der, så bliver hun naturligt ked af det. Det føles utrygt at vågne op og opleve, at verden ikke er, som da hun faldt i søvn.
Samtidig har jeres datter ikke noget andet, der kan berolige hende - hun bruger ikke sut, har ingen sutteklud eller bamse. Ingen andre end mor kan trøste og putte, fordi hun er afhængig af brystet, og dette er I naturligt nødt til at ændre på:)
At starte i vuggestue kan også påvirke nætterne. Det er en stor følelsesmæssig omvæltning, og det kan være svært for hende at være adskilt fra jer om dagen. Derfor søger hun ekstra kontakt og nærhed om natten - og derfor søger hun naturligt også amning. Når hun samtidig har været syg og været hjemme, så har hun naturligt haft behov for den ekstra nærhed, og det er svært at slippe, når det er nat. Hun har et naturligt behov for at få sit "mor/far-depot" fyldt op, så hun har noget at tære af, når hun er i vuggestue og dermed adskilt fra dig/jer om dagen.
Det kan naturligvis heller ikke udelukkes, at der er en del vane ind over jeres situation. Når et mønster har stået på igennem 6 måneder, så bliver det naturligt til vane, og selvom det er begyndt med smerter eller sygdom, så er vanen blevet forstærket. Hun har vænnet sig til at vågne ofte og falde i søvn på samme måde hver gang. Nemlig med brystet. Det er det, hun har lært, det er dette, hun forbinder med tryghed, og det som gør, at hun er tryg ved at sove.
Som jeg læser jeres brev, så er jeres datter ikke længere vågen flere timer om natten. Hun har stadig mange opvågninger, og hun har behov for brystet i munden det meste af natten for at sove sammenhængende, men hun er ikke vågen i mange timer ad gangen. Det er rigtig godt. Jeg vil dog lige nævne at lange opvågninger om natten, hvor hun er aktiv, pludrer osv. ofte hænger sammen med dagsplanen og rytmen om dagen, så derfor er det vigtigt, at I også medtænker dette, i løsningen på jeres problem (længere nede i mit brev sender jeg et forslag til en dagsplan).
Og hvordan skal I så løse det... Du har fulstændig ret i, at jeres datter ikke længere bør ammes. Det er vigtigt, at far kan tage over om natten, og du skal ikke have det både fysisk og psykisk dårligt over ikke at få din nattesøvn. Og det kan godt lade sig gøre - også på en skånsom måde at vænne hende fra brystet.
Jeg synes ikke, at I skal begynde med at lave en kold tyrker - det vil være alt for hårdt i forhold til, hvor meget hun ammes nu. Hårdt for jer alle tre - jeres datter vil ikke kunne forstå det, far vil ikke kunne berolige og trøste, og du har brug for at blive "tømt", når du stadig ammer så meget, som du gør. Derudover vil det naturligt gøre dig rigtigt ked af det, når du ikke tilbyder hende brystet, som du jo ved, er netop det, hun har brug for og derfor beder om.
Så en trin for trin plan kunne f.eks. se således ud:
1. Fjern amningerne om dagen, hvis hun stadig ammes her. Det er en god idé at fjerne disse amninger først, da hun om dagen lettere kan afledes med leg, læse i en bog, eller blive tilbudt mad, snack, drikke som alternativ, hvis hun er sulten eller tørstig.
2. Introducer en bamse, nussekanin, putteklud eller lignende. Den skal fungere som substitut for brystet og blive en del af hendes putteritual fremover. Hun har den helt rette alder til at begynde at kunne tage en sådan putteting til sig, og den skal bruges hele dagen. Også når hun puttes i vuggenstuen, når I kører i bilen, og hun sidder i autostolen, når I sidder og putter derhjemme i sofaen, når hun er træt, ked af det, har brug for at slappe af osv. Den skal følge hende hele tiden, som en fast ven, der altid er der for hende - og så skal den naturligvis også bruges, når hun puttes om aftenen og i løbet af natten.
Sammen med nussekanin, bamse osv. så må du også meget gerne indføre bestemte kærtegn, beroligende ord, en godnatsang osv., som du bruger igen og igen, så hun begynder at forbinde netop dette med at finde ro og overgive sig til søvnen.
3. Adskil amning og søvn. Lige nu synes jeg, at du skal bibeholde amningen før putning om aftenen. Det er godt, hvis hun kan falde i søvn på en rolig og tryg måde; men hun skal ikke ammes, til hun sover. Det betyder, at du skal sætte sig med hende (ikke længere ligge med hende) og lade hende finde roen med brystet, men når hun er rolig, og før hun sover helt, så skal du putte hende fra dig over i tremmesengen. Hun skal ikke længere sove tæt op ad dig.
Hvis det er helt umuligt, så kan du i en periode på f.eks. en uges tid stadig godt vælge at amme hende liggende i dobbeltsengen, men du bør her trække brystet til dig, så hun ikke falder i søvn med dit bryst i munden. Hun skal helst nå dertil, hvor hun slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Så hun ammes, men ikke falder i søvn med dit bryst i munden. Og hun skal her puttes med en puttekanin, nusseklud eller lignende i stedet.
Hvis det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, så kan du godt lade hende ligge i din seng derefter (hun må ikke kunne trille ud af din seng). Og når du så selv går i seng, så kan du sætte dig med hende i din favn, amme hende siddende og derefter putte hende over i tremmesengen, hvor hun så fortsætter natten, og herefter bør hun ikke ammes mere, før næste aften.
Det vil sige, at du lige nu (de næste ca. 2 uger) ammer hende to gange dagligt - aften og sen aften. Men når hun ammes før putningen om aftenen, så falder hun ikke længere i søvn med brystet i munden. Og når hun ammes sen aften, så er det for at sikre, at hun ikke vågner om natten, fordi hun reelt er sulten eller tørstig, og så er det faktisk også for at sikre, at du ikke får en brystbetændelse, så din krop naturligt sætter produktionen ned.
4. Og efter ca. 2 uger, så må du meget gerne trappe ud af amningen sen aften. Det vil sige, at du her skal begynde at afkorte amningen sen aften, så hun ikke fylder sig med mælk. Hun får en trøstetår, men ikke mere. I stedet for skal hun have sin puttekanin osv., og du må naturligvis meget gerne nusse hende, ae hende eller holde i hånden i stedet. Du sal altså bruge de kærtegn og beroligende ord, som du har indført i forbindelse med ...
... putning.
Det vil sige, at amningen før putning om aftenen fortsætter, men drømmeamningen sen aften trappes nu helt ud, så hun lærer at undvære den og i stedet kan puttes med de nye søvnassociationer, som I har givet hende (nussekanin, kærtegn, beroligende ord osv.).
5. Far skal på banen. Det er vigtigt, at far tager over efter drømmeamningen sen aften, og hvis I har mulighed for, at du kan sove i et andet værelse, så vil det være rigtigt godt. Når lillesøster sover i dobbeltsengen sammen med dig, så kan hun dufte din mælk, og det er alt for fristende at ligge foran mælkebaren - og hun vil naturligt ikke kunne forstå, hvorfor hun pludselig ikke længere må få mælken. Det vil forvirre hende og naturligt gøre hende ked af det.
Far dufter ikke at mælk, og han kan ikke amme - men han kan alt det andet. Han kan sagtens give hende masser af nærhed, tæt fysisk kontakt, kærtegne hende, berolige, synge godnatsang, sige beroligende ord osv. Og hvis jeres datter er ammet aften og sen aften, så har hun ikke behov for brystet om natten - nærheden og trygheden kan hun få på anden vis, og far kan med god samvittighed hjælpe hende.
Hvis far kan få hende videre i søvnen i tremmesengen, så er det godt. Hvis han ikke kan dette på nuværende tidspunkt, så er det også okay. Jeres datter har jo ikke lært at sove i egen seng, men er vant til at sove i dobbeltsengen, så for hende kan det godt være voldsomt både at skulle undvære brystet og skulle sove for sig selv. Ved at sove i dobbeltsengen sammen med far, så får hun stadig nærheden og den tætte kontakt, som gør hende tryg, og sengen vil være genkendelig for hende.
I begyndelsen vil hun naturligt søge efter mor, og kan blive ked af det. Her er det vigtigt, at far tager det stille og roligt og holder fast i, at hun sover sammen med ham. Han skal vise hende, at han passer på hende, kærtegne, berolige, give hende nussekluden osv. synge for hende - hvad der nu er behov for, så hun mærker, at han er der - men han skal ikke begynde at give hende mad eller drikke om natten. Det er ikke det, hun har behov for. Hold fast i, at han naturligvis kan trøste og berolige, selvom han ikke kan amme.
De fleste oplever, at efter ca. 3 nætter, så begynder der at ske en forandring. Lillesøster vil måske stadig vågne op, græde og være meget urolig om natten, men far vil opleve, at han lettere vil hun trøste hende, og at hendes grådperioder bliver gradvist kortere. Nogen har glæde af at skrive ned på et stykke papir, hvornår hun vågner, og hvornår hun sover igen for på den måde synligt kunne se fremskridt.
Det kan nogle gange også hjælpe far at sætte lidt ord på: "Jeg ved godt, at det er svært, men jeg er her, far passer på dig, det er helt okay" eller lignende. At sætte ord på kan faktisk hjælpe både far og lillesøster.
Og gradvist kan far så forsøge at putte hende i tremmesengen om natten, så hun ikke længere sover sammen med ham i dobbeltsengen, men kan puttes og sove videre i egen seng, når hun har været vågen.
6. Gradvist derefter så skal amningen, der ligger før putning om aftenen, også fjernes. Det sker naturligt i takt med, at jeres datter begynder at kunne finde ro og sove uden mor. Når hun har lært at blive puttet med sin bamse, nussekanin, klud eller lignende og med beroligende ord, kærtegn osv. - og når hun flere gange har oplevet at sove i sin tremmeseng, så vil det være rigtig fint at hun puttes med de nye ritualer og helt uden amning.
7. Og for at det hele skal kunne lykkes, så er det vigtigt, at I allerede nu indfører en fast dagsplan og nogle faste rammer og rutiner for putning. F.eks. om aftenen, vil det være super godt, hvis hun kan få et bad, få et godnatmåltid, få børstet tænder, blive puttet med nusseklud eller bamse, blive sunget for eller lignende. Så der sker det samme aften efter aften. Det vil sige, at de rutiner, som I indføre nu, de fortsætter helt naturligt og bliver en fast del af hendes putning - også når amningen forsvinder. Alt er altså præcist, som det plejer at være, det eneste som mangler er brystet.
Og dagsplanen er vigtig, fordi det hjælper hendes indre ur med at forstå, hvornår det er tid til at lege og være aktiv, og hvornår det er tid til at finde ro og falde i søvn. Der skal være balance mellem aktivitet og pauser, så hun ikke bliver hverken over- eller understimuleret, for begge dele kan gøre, at det er svært for hende at falde i søvn og sove roligt. Derudover er det vigtigt, at søvnen om dagen ligger på de rigtige tidspunkter, så hendes nattesøvn ikke bliver forstyrret, og så I undgår de lange vågne perioder midt på natten.
I skal regne med, at hun har behov for ca. 13.5-14 timers søvn i døgnet. Søvnen vil f.eks. kunne være fordelt sådan, at hun sover ca. 11 timer om natten og 2.5-3 timers søvn om dagen, fordelt på 1-2 lure. Mange børn begynder i 12-18 måneders alderen at kunne nøjes med en længere lur midt på dagen, og i en alder af 15 måneder, vil der ofte være tale om en overgang, så nogle dage har hun måske behov for to lure og andre dage kan hun nøjes med en længere lur. Lige nu tænker jeg dog, at to lure dagligt, vil være godt.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Vågner og dagen begynder ca. 6.30, stille og roligt.
Morgen 7-7.30: Havregrød, frisk frugt og bær, vand eller letmælk af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Afleveres i vuggestue
Formiddag ca. 9.00: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur, sover her måske 45-60 minutter
Frokost 11.30-12.00: Rugbrødshapsere eller varm mad. Får grøntsager, æg, fisk, pasta, bælgfrugter osv. Vand af kop.
Puttes til middagslur og sover her måske 1.5-2 timer - sover f.eks. fra ca. 12.30-14.30
Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Kan også tilbydes surmælksprodukt med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Hentes i vuggestue og har sandsynligvis brug for et lille let måltid, når I lander derhjemme - gerne lidt frisk frugt, smoothies eller lignende. Vand af kop.
Aften 17.30: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, grøntsager, bælgfrugter, pasta osv. Vand af kop.
Kommer i bad, frottere godt med håndklædet, smøres med lidt creme. Gøres klar til natten med ren ble, nattøj osv.
Ca. 18.30-18.45: Tilbydes et godnatmåltid - meget gerne en flerkornsgrød eller lignende f.eks. med lidt banan. Vand eller letmælk af kop. Det skal mætte hende lidt ekstra før natten og være med til at sikre, at hun ikke vågner, fordi hun reelt er sulten. Får derefter børstet tænder.
Puttes til natten ca. 19.00 - og lige nu med amning - men også med putteklud, nussekanin, bamse, godnatsang, kærtegn, beroligende ord osv. så hun nu lærer at falde i søvn uden brystet i munden og stille og roligt kan finde ro med de andre ting.
Sen aften ca. kl. 22: Ammes - denne amning bliver dog gradvist afkortet mere og mere, så den i løbet af 1-2 uger helt kan undværes.
Far tager over om natten, så lillepigen ikke længere ammes her, men stadig får masser af nærhed og tæt fysisk kontakt og naturligt kan føle sig helt tryg, fordi far passer på hende:)
Som I kan se af ovenstående dagsplan, så skal jeres datter have mange små måltider hele dagen igennem, og hun skal ikke tilbydes hverken flaske eller mad om natten. Det er vigtigt, at hun får sit behov dækket i løbet af dag og aften - om natten skal hun i løbet af 1-2 uger kunne sove uden noget.
Det er bestemt ikke meningen, at hun sal have mad/grød om natten som erstatning for mælken, og det er heller ikke en god idé at give hende flaske med MME - det er hun blevet for gammel til, og det er ikke mælk, hun mangler. Hvis I begynder at indføre en flaske nu, så skal I vænne hende fra denne igen i løbet af ganske få uger, og det er der ingen idé i. Flaske anbefales det normalt at stoppe med efter 1 års alderen.
Jeres datter skal nu lære nogle nye rutiner, og jeg håber, at mine tanker giver lidt idé om, hvilke rutiner I kan skabe nu, og hvordan I kommer videre :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned
Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.