Svar: Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant

---

Kære jer

Tak for jeres brev og velkommen til - dejligt at I har fået lyst til at skrive, og at I har haft glæde af de svar, som jeg har givet andre :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.

Der er, som jeg ser det, lidt forskellige ting, som spiller ind hos jer. Som jeg ser det, så har jeres drenge nogle søvnforstyrrelser, der sandsynligvis hænger sammen med deres præmaturitet, vaner og måske fysiologiske ubehag, ligesom det også lyder som om, at de har fået en stærk association mellem mad og tryghed om natten. Derfor kommer her et ret langt svar, jeg vil dog forsøge at tage en ting ad gangen:)

1) Det første er smoothies om natten. Når smoothies virker, så tror jeg, det er fordi suttebevægelsen virker beroligende. I fortæller, at de er ammet til de var 10-11 måneder og aldrig har taget flaske, og efter at amningerne stoppede, har nætterne været værre end nogensinde. For tidligt fødte børn kan godt have et større behov for at sutte for at berolige sig selv, altså et større behov for mundstimulation for at falde til ro - og her hjælper smoothies dem.

Samtidig så giver smoothies også en hurtig energi og mæthedsfornemmelse, og hvis de reelt er sultne om natten, så er smoothies naturligt en måde hurtigt at få dækket dette behov (jeg tror dog ikke, det er sult). Forklaringen kan naturligt også være, at I efterhånden har fået skabet en vane om, at de om natten skal vågne og have noget sødt og fyldigt i mund og mave.

I har helt ret i, at I skal ud af dette, for det er ikke optimalt, og det er også alt for dyrt. Og mit forslag til en udtrapning af smoothies ser således ud:

De første ca. 2-3 nætter: Giv kun halvdelen af smoothies, så de ikke får så store mængder, som de er vant til.

De efterfølgende ca. 2-3 nætter: Giv dem kun ¼ smoothies og tilbyd dem så vand ved siden af f.eks. af en drypfri kop, så I er sikre på, at de stadig får noget ekstra i maven.

De næste ca. 2-3 nætter: Giv dem kun vand, så de lærer, at natten ikke er forbundet med næring, men de kan naturligt godt få lidt vand. Hold mængden af vand på max 100 ml. til hele natten, så de ikke vænnes til at skulle drikke store mængder vand om natten.

Efterfølgende nætter: De kan tilbydes vand, hvis de virker meget tørstige og søgende, men ellers skal vandet om natten også fjernes helt. Det er ikke meningen, at I skal op om natten og give dem vand, I skal helst sove alle sammen:)

Samtidig med at I trapper ud af smoothies, så skal de trøstes og beroliges på anden vis. Det kan være en god idé at lægge dem ned i sengen, nusse deres ryg eller lignende, så de får lidt fysisk kontakt og derved måske bedre kan falde til ro.

I må også meget gerne give dem en sut, da det lyder som om, at de bruger sut, og sutten kan evt. kobles til en klud, som kan fungere som sutte-putteklud, og en fast del af deres putteritual. Klud og sut vil de på sigt naturligt selv kunne finde om natten, når og hvis de vågner og har brug for beroligelse. Brug evt. selvlysende sutter, hvis de så selv bedre kan finde disse.

Indfør også gerne beroligende ord, så I siger det samme nat efter nat f.eks. "sshh, nu skal du sove, skat, shhh". Gentagelse er godt.

2) Det næste er, at jeres drenge har brug for konstant bevægelse for at finde ro. De skal rokkes, gåes med, puttes i barnevognen og trilles med. De har svært ved at overgive sig til søvnen, selvom de tydeligt er trætte - og de reagerer voldsomt, hvis I sidder stille med dem, I skal stå op og være i bevægelse hele tiden.

Det handler om søvnassociationer. Hvis de er vant til at falde i søvn med bevægelse, så vil det være svært for dem at finde ro uden bevægelse. Og når de vågner, så vil de søge den samme bevægelse igen og igen for at kunne falde i søvn. De har lært, at for at falde i søvn igen, så skal de op og bevæges.

Mange præmature børn vil have natlige opvågninger gennem længere tid end børn født til tiden, og de vil ofte også have sværere ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Det er helt naturligt, men med to børn, som har haft svært ved dette, så er I måske kommet ind i en vane, hvor I gentagende gange har taget drengene op og vugget dem, for at hjælpe dem videre i søvnen. Det er helt forståeligt, men kan godt have skabt en uhensigtsmæssig vane, som de stadig er påvirket af - også selvom de følger alle kurver (hvilket i øvrigt er rigtig dejligt).

Det er super godt, at I derfor har lavet jeres rutine om, så I forsøger at minimere behovet for bevægelse, når de puttes. Det skal I endelig blive ved med, og det er rigtig godt, hvis de kan lære at finde ro i deres seng. Det vil naturligt også have betydning for deres evne til at komme videre i søvnen i egen seng, når de vågner om natten.

Selvom de nu er begyndt at kunne falde i søvn om aftenen uden bevægelse, så kan de stadig vågne op søge den regulering, som de tidligere har haft. Søvnassociationer kan være meget svære at bryde, og de er stadig "kodet til at tro", at bevægelse = tryghed = søvn. De søger naturligt, det de kender, nemlig bevægelse.

Præmature børn har ofte et umodent nervesystem, hvilket kan gøre dem mere sensitive overfor sanseindtryk - både, når de er vågne, og når de sover. Dette kan resultere i en stor motorisk uro, hvor de har svært ved at ligge stille, og hvor kroppen hele tiden forsøger at regulere sig for at finde ro.

Nogle børn har også en mere følsom kropslig fornemmelse. Det kan både være noget indre, som f.eks. spændinger i musklerne, og det kan også være noget ydre, de reagerer på, f.eks. som tryk fra en dyne, eller berøring og kærtegn.

Og når de bliver vugget, båret eller trilles i barnevognen, så aktiveres deres vestibulære system, som styrer deres balance og kropsopfattelse, og derfor har bevægelse en særlig beroligende effekt. Sagt på en anden måde, så hjælper bevægelse deres nervesystem med at falde til ro. Derfor er det vigtigt, at I nu forsøger at indføre en anden form for beroligende input, så de ikke længere behøver samme mængde bevægelse for at kunne finde ro og sove sammenhængende:

- Prøv at arbejde med trykstimulering i stedet. Det kan både være tyngdedynen, som I har forsøgt med. Det kan også være at lægge en faste hånd på deres bryst eller ben, når de vågner. Læg jeres håndflade fladt på deres ryg, bryst eller ben og hold hånden der i 20-30 sekunder, uden at bevæge hånden. Trykket skal være fast, men ikke ubehageligt.

I kan også lave nogle faste tryk ned langs kroppen. Start fra skuldrene og arbejd nedad mod benene med rolige, faste tryk med hænderne, så de føler sig "forankret" i sengen.

I kan også kikke på bogen "Tryk & Glad babysøvn - zoneterapi og akupressur", af Karine Birk, som måske indeholder nogle øvelser, som I kan benytte jer af.

Hvis drengene viser behov for at komme op, så prøv om I kan holde dem, omfavne dem, uden at rokke. Hold dem fast i jeres arme med et roligt og stabilt tryk, men uden bevægelse. Hvis de begynder at vride sig, så lad trykke blive lidt længere, før I slipper, så de mærker roen. Nogle gange kan det også være en idé at lade dem sidde på jeres skød med ryggen mod jeres bryst, mens I holder en fast hånd over deres mave eller lår, så de på den måde lærer at finde ro, uden at behøve bevægelse - og stille og roligt begynder at acceptere, at I sidder med dem og ikke behøver stå eller gå med dem.

Det er naturligt, at de søger bevægelse - det føles som en løsning for dem, fordi de er med til at regulere den uro, som de føler i kroppen. Men nu skal de have nye løsninger, nye vaner.

- Prøv også at introducere balancestimulering om dagen. Balancesystemet eller det vestibulære system sidder i det indre øre og hjælper hjernen med at forstå bevægelse og kropsposition. Børn, især for tidligt fødte børn, eller børn med øreproblemer, kan godt have et umodent eller ekstra følsomt balancesystem - hvilket betyder, som tidligere nævnt, at de kan søge ekstra bevægelse for at føle sig trygge og regulerede - både dag og nat.

Her kan I med fordel gynge dem i en babygynge, hvor de gynger frem og tilbage. Det kan også være en sansegynge eller lignende, som de kan ligge på. De har også glæde af at blive snurret rundt. Det kan være i en tumletop, gonge, tummelumsk eller lignende - den skal have en rund, men flad bund, så den kan snurre. Den må ikke være spids, så de falder til siden. De kan ofte findes brugt til fornuftige priser.

Det er også en god idé at danse med dem i jeres arme, så de bevæges fra side til side, imens I drejer rundt. Ligesom det vil være super godt at lade dem kravle op og ned ...

---

---

... af forskellige trin og skrå flader. En klatre- eller vippebue, en rutsjebane osv. vil være rigtig godt til at stimulere dem motorisk og styrke deres bevægelse og balance.

3) Med hensyn til de svære tilfælde, hvor de er "out of reach", og de bare skriger, så tænker jeg, at dette godt kunne lyde som natteskræk. Natteskræk (eller night terror) er en søvnforstyrrelse, hvor barnet befinder sig i en gråzone mellem dyb søvn og opvågning. Disse anfald opstår ofte først på natten, ofte efter 1-3 timers søvn, og barnet vågner med skrig. Når I kommer ind til drengene, så kan de godt se vågne ud - men de sover. Derfor genkender de jer ikke, og de vil ofte skubbe jer væk, afvise jeres forsøg på kontakt og beroligelse.

Natteskræk mener man hænger sammen med en vis umodenhed af hjernen og nervesystemet. Det betyder, at barnet har svært ved at bearbejder alle dagens oplevelser og stimuli, og derfor svært ved at lukke helt ned under søvn. Derfor slipper sanseindtryk igennem samtidig med, at barnet har svært ved at slappe af i kroppen. Derfor reagerer børnene ofte med at sætte sig op, slå ud i luften, skubber til forældre eller skubber sig selv rundt i sengen osv., fordi de ikke er i stand til at "lukke helt ned" under søvn.

Disse anfald kan være meget voldsomme, men som udgangspunkt er det vigtigt ikke at vække drengene, men lade dem sove videre. Prøv at få dem ned at ligge, putte dem med dynen, og se om I kan få dem videre i søvnen uden for meget snak. Pres dem ikke til at blive holdt om, da I ofte vil blive afvist.

Natteskræk opstår ofte på faste tidspunkter. Det vil sige at i en periode, så vil de hver aften vågne f.eks. kl. 23.15 med skrig. Hvis dette sker, så kan man nogle gange med held forebygge anfaldet ved at gå ind ca. 5 minutter før. Her skal I få dem op at sidde, tilbyde dem lidt vand at drikke, og derefter putte dem igen. På den måde hiver I dem lidt ud af søvnen, så de ikke kommer så langt ned i den dybe søvn, at anfaldet opstår, og I kan være heldige, at de sover videre uden yderligere opvågninger på grund af natteskræk. Natteskræk opstår nemlig ofte kun en enkelt gang (nogle gange to) i løbet af natten og som sagt altid først på natten.

4) Der er undersøgelser, som viser, at børn, som f.eks. har refluks, eller som lider af søvnapnø, oftere har natteskræk end andre børn. Det er også en af de faktorer, som jeg tænker, at I skal overveje.

Da jeres drenge har fået lagt dræn, så er de jo set og opereret af en øre-næse-halslæge - har lægen talt om, hvorvidt de havde forstørrede polypper eller måske talt om børnepolypper eller nævnt, at drengene var meget tætte i næsen. Hvis jeres drenge har svært ved at trække vejret igennem næsen, så vil de trække vejret gennem munden, og det vil ofte gøre, at de snorker meget om natten - og derfor kan have tendens til at vågne meget.

Ud over at snorke, så vil deres vejrtrækning ofte også være besværet om natten, og de kan have tendens til at vågne med skrig og virke desorienterede. De vil ofte også vende og dreje sig meget om natten, for på den måde at finde en sovestilling, hvor deres luftveje er så lidt blokerede som muligt. Børn med forstørrede polypper får nogle gange en delvis blokering af luftvejene, der kan føre til søvnapnø (det vil sige, at de kortvarigt stopper med at trække vejret). Både forstørrede børnepolypper og søvnapnø ses ofte hos ældre børn (2-6 år), men jeg tænker, at det er nødvendigt at medtænke hos jer.

Børn med forstørrede børnepolypper og søvnapnø kan f.eks. også findes sovende med hovedet strakt bagover, fordi de på den måde bedre kan få luft. Søvnapnø gør, at barnet aldrig rigtigt når de dybe søvnstadier, fordi det konstant bliver vækket for at trække vejret.

5) Det leder mig videre til jeres beskrivelse af, at drengene hver morgen vågner med skrig og er helt rundt på gulvet. Dette kan skyldes flere ting:

- Når de vågner mange gange hver nat, så kan de få en søvn, hvor de aldrig rigtigt når ned i den dybe og restituerende søvn. Det er sådan, at vores søvn indeholder forskellige stadier, og hvert stadie giver barnet noget forskelligt:

- I søvnstadie 1 og 2 øger barnet sine motoriske færdigheder, og humøret bliver bedre.
- I søvnstadie 3 og 4 styrkes barnets hukommelse og immunsystem. Væksthormon udskilles, knogler og muskler styrkes og opbygges, appetitten reguleres, energi genopbygges.
- Og i REM-søvnen, hvor barnet drømmer, bliver dagens oplevelser bearbejdet.

---

---

---

Hvis søvnen bliver afbrudt igen og igen, så de ikke får den kvalitet ud af deres søvn, som de har brug for, så vil de være trætte, selvom de egentlig har sovet (eller ligget i deres seng) i mange timer. De lange natlige opvågninger forstyrrer deres nattesøvn, så de er faktisk ikke veludhvilede, når de vågner.

- De kan også vågne lidt for tidligt, måske fordi de får vækket hinanden, eller det kan være, at I er nødt til at vække dem, før de egentlig er parate til at vågne - fordi I naturligt skal op, i vuggestue, på arbejde osv. Hvis de har været vågne om natten og derfor sover tungt om morgenen, så kan de godt være helt rundt på gulvet, fordi deres krop stadig har brug for søvn, og de bliver revet ud af en dyb søvnfase. Det vil naturligt gøre, at de virker mere groggy og dermed bliver mere kede af det og klynkende. Hvis de ikke har fået nok dyb søvn, så kan de også vågne med en følelse af forvirring eller ubehag.

Her kan løsningen være at give dem mulighed for at vågne mere naturligt f.eks. ved at skrue gradvist op for lys og lyd. Gå ind og trække gardinerne fra ca. 15 minutter, før de skal op, begynde at snakke lidt sammen i køkkenet, så de kan høre, at dagen så småt er igang osv. Så I undgår for pludselige vækninger.

Og hvis de vågner af sig selv for tidligt, så kan det nogle gange være en idé, at I ikke går for hurtigt ind til dem, men lader dem starte dagen stille og roligt og måske giver dem mulighed for at sove lidt mere, hvis de kan. Har de en drypfri kop med lidt vand hos sig i sengen, så vil de måske kunne tage den, drikke et par slurke og så lægge sig ned og sove videre, hvis værelset er mørkt og signalerer, at det stadig er sovetid.

Prøv om I kan skabe en meget forudsigelig morgenrutine, så de ved, hvad der skal ske - f.eks. at I starter med en morgensang, imens de sidder på skødet, give dem lidt kram. Se på rækkefølgen i overgangen fra at stå op og til morgenmad - måske skal de have noget vand at drikke, før de tilbydes mad. måske skal de have tøj på, før morgenmad, eller omvendt - tilbydes morgenmaden før påklædning osv.

For mig lyder det som om, at deres krop stadig er i dyb søvn, når de vågner - og at det er derfor de ofte vågner med gråd og virker helt rundt på gulvet.

6) Sidst men ikke mindst, så skal I naturligvis også se på deres indtag af mad og vand i løbet af dagen, ligesom hele dagens rytme naturligt spiller ind. Umiddelbart ser jeres dagsplan rigtig fin ud og en middagslur på 2-2.5 time lyder alderssvarende.

I skal være opmærksomme på, at de ikke falder i søvn på vej hjem fra vuggestue. Hvis de nogle gange tager en kort powernap her, så vil dette kunne påvirke nattesøvnen og være en del af forklaring på, hvorfor de nogle gange kan vågne op om natten og være vågne i måske 30-60 minutter (2-3 timer er dog meget længe!). Og hvis de ofte falder i søvn på vejen hjem, så er det fordi de stadig har brug for to lure dagligt, og så er det bedre, at de igen får en formiddagslur og en middagslur:)

I kan også overveje at ændre lidt på rutinen om aftenen. I skriver, at I giver dem bad og derefter er der lidt tumlen inde på sovesofaen, så lidt pegebøger, nattøj, sang og blid massage. Tumleleg lige før sengetid kan godt være for opkvikkende, og nogle børn falder lettere i søvn, hvis de har en mere rolig overgang til natten.

Prøv derfor om I kan lægge deres tumletid tidligere på aftenen og ikke lige før sengetid og heller ikke på værelset, hvor de skal sove. Det er godt at holde tumlen og søvn adskilt også tumlen og sovested:)

Prøv også at have mere fokus på berøring f.eks. længere massage, varme hænder på mave eller ryg, brug af tryk osv. jf. ovenstående, som en del af deres putteritual.

Jeg er med på, at I allerede har prøvet rigtig meget: Tyngdedyne, osteopati, bamser der synger, white noise, REST-spray med magnesium, natgrød, vand i løbet af natten, vælling og mad i løbet af natten. Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre og giver lidt idé om, hvad jeg tænker, kan spille ind hos jer - og hvad I kan gøre herfra:)

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---