Annonce

Annonce

Brev:

Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant


23. februar 2025

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Tvillingedrenge sover meget uroligt og vågner konstant

Hej Helen

Tusind tak for din gode brevkasse - den har hjulpet os mange gange.

I december 23 fik vi to drenge (nu næsten 15 måneder), som desværre har ekstremt mange opvågninger og skriger flere timer hver nat. Vi er efterhånden helt desperate fordi vi ikke får noget sammenhængende søvn/ eller søvn for den sags skyld.

Drengene kom 7 uger for tidligt og fik sonde til at starte med og blev ammet til de var 10-11 måneder. Flaske har vi aldrig lykkedes med. De følger begge nu alle kurver som var de født til tiden.

De har aldrig sovet godt om natten, men siden de var 6-7 måneder blev det rigtig slemt, og efter de ikke ville ammes mere (de sagde selv fra), har nætterne været endnu værre.

Siden november (vi ved ikke om det har været der før) har de haft væske på ørene, og det er nu næste to uger siden vi fik lagt dræn på begge drenge. Efterfølgende havde vi to rigtig fine nætter, hvor vi kun havde 3-4 opvågninger. Vi troede lige at det endelig var løsningen, og vi var så lettede.

Men siden da er det eskaleret fuldstændig igen. De vågner hver 15. minut til 1 time og skriger. Vi har fået tjekket dræn og ører efter og det er ikke ørerne. Alt er som det skal være. Og heldigvis skal det også nævnes, at vi har nogle meget gladere og mere opmærksomme drenge efter dræn + det er tydeligt, at de kan høre meget bedre.

Vi har virkelig prøvet mange forskellige ting af: tyngdedyner, osteopati, bamser der synger, white noise, REST-spray med magnesium, natgrød, vand i løbet af natten, vælling. Og så har vi prøvet mad i løbet af natten. Det eneste der virker på dem er de der smoothier fra supermarkederne, og det synes vi har taget overhånd. Nogle nætter får de to hver og udover det er rigtig dyrt, så synes vi heller ikke det er den optimale løsning, men vi er også desperate og prøver at gøre det der virker. Samtidigt er vi også ved at være bekymrede for, at vi har fået skabt et unødvendigt behov.

De startede i vuggestue i oktober 24 og en typisk dag ser sådan her ud:
Kl. 5.45-7.00: vågner+morgenmad (næsten hver morgen skriger de og er helt rundt på gulvet ved opvågningen)
Kl. 9.00: Formiddagsmad
kl. 11.00: Frokost
kl. 11.30-13.30-14.00: sover middagslur
kl.14.00: Eftermiddagsmad
Kl. 18.00: Aftensmad
Kl. 19-20.00: Sove til natten

Da vi også har en datter på 3 år, som stadig kommer ind til os i løbet af natten, har vi valgt at dele os op og lave "vagtskifte" i løbet af natten. Drengene sover på samme værelse og har altid sovet i deres egen seng - de første måneder var de så små, at de lå i samme, men da de blev ældre, kom de i hver deres. Vi har en sovesofa inde på drengenes værelse og sover så på skift derinde. Min ...


Annonce

... mand starter derinde og tager starten af natten, og jeg tager over på natten ved 2-3 tiden. Typisk har min mand ikke sovet endnu på det tidspunkt på grund af de mange opvågninger og skrigture. Mange dage tager jeg også på arbejde efter at være stået op ved 2-3 tiden fordi jeg simpelthen ikke når at kunne falde i søvn igen fordi jeg hele tiden skal hjælpe en af drengene videre i søvnen.

De mange opvågninger starter allerede fra de er puttet, så hele vores aften går også med at rende frem og tilbage. Ved de "gode" opvågninger er det nok blot at give sutten, sætte dem ned igen og efterfølgende lægge dem ned og nusse dem + tyngdedyne på. Evt. lidt vand. Andre gange skal de tages op og rokkes fra side til side. Hvis vi sætter os ned med dem, skriger de ofte, og de vil hverken ligge sammen med os og skriger endnu mere hver gang vi sætter os til rette for at slappe af/ eller læner os tilbage. Typisk stopper skrigeriget hvis man går rundt og er i bevægelse, eller hvis de kommer i barnevognen og bliver kørt frem og tilbage.

I slemme tilfælde er de "out of reach" og intet hjælper. Så skriger de bare, og der tager det typisk minimum en halv time før det går over. Mange af opvågningerne tager også nogle gange flere timer. Hvis begge drenge er vågne, bliver vi nødt til at lægge dem i barnevognen og køre frem og tilbage til de falder i søvn. Ellers vil den ene nemlig bare stå og skrige ved siden af, for vi kan ikke have begge op samtidigt hele tiden. Nogle gange har det taget op til 3 timer.

Førhen har vores putterutine været at stå og rokke dem fra side til side og efterfølgende lægge dem ned i sengen. Da de ofte skriger så meget og sover så dårligt efterfølgende har vi på begrund af en af dine besvarelser omkring "rokning" lavet vores rutine om til:

Nogle gange bad efterfulgt af tumleri inde på sovesofa på deres værelse med dæmpet belysning, pegebøger og sang, nattøj og lidt blid massage. Og så har vi prøvet så vidt muligt at sidde stille med dem og nusse dem inden vi lægger dem ned i deres seng. Kun rokket dem hvis de bliver meget kede af det.

Om dagen er de som regel nogle glade drenge, som godt kan lide at gå på opdagelse og lege. De går ikke helt endnu, men har taget første skridt i starten af januar og vakler lidt rundt, men kravler ellers. Dog har de også et meget stort behov for nærvær og vil ofte gerne bæres rundt af enten mor eller far. Særligt i ulvetimen er de meget kontaktsøgende og "klæbrige".

Jeg synes virkelig vi har prøvet meget men håber også, at du kan guide os på rette vej igen. Vi er ved at opgive det hele lidt og håber virkelig snart på en god periode.

Med venlig hilsen
To meget, meget trætte forældre.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Nattesøvn og natteamning

Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.

Sidder ofte i W-stilling

Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce