Svar: Ammestop - 11 måneder
Hej med dig
Tak for dit brev - det lyder virkelig hårdt! Der kan være flere årsager til, at din dreng vågner så mange gange hver nat og har så svært ved at finde ro, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.
Der er mange børn, som har svært ved at finde fysisk ro om natten. De vågner ofte, rejser sig op, kravler rundt eller virker konstant urolige i deres krop. Det kan både handle om alder og udvikling - han er lige nu sandsynligvis i gang med at lære nye færdigheder som at kravle og rejse sig, og han øver sig både om dagen og om natten. Hans hjerne er for optaget af al den nye læring til at han kan slappe af.
Der er også børn, som er særligt følsomme overfor sanseindtryk (lys, lyd, berøring), hvilket kan gøre det sværere for dem at falde til ro. Tyngdedyner hjælper nogle børn, men ikke alle - for nogle børn kan det faktisk være for meget stimulation i sig selv.
Rytmen og søvnen om dagen kan spille ind. Hvis han ikke rigtigt følger en dagsrytme, eller han sover dårligt om dagen og derfor ikke får dagssøvn nok, så kan det også gøre det sværere for ham at sove om aftenen. Måske har du hørt, at "søvn avler søvn", og det er faktisk dette, man taler om. Hvis han ikke sover nok om dagen, så kan han blive overtræt og sove mere uroligt om natten, ligesom en ustabil dagsrytme kan gøre det sværere for ham at sove en dybere søvn om natten.
Sammen med dagsrytmen hører også indtaget af mad. Det er vigtigt, at han tilbydes mange måltider hele dagen igennem, så han får mad nok - og drikker nok. Du skal være sikker på, at han ikke søger brystet om natten, fordi han reelt er sulten eller tørstig. Og det er klart, at hvis han dier 10 gange hver nat, så får han ret meget mælk, og det vil naturligt tage pladsen op for den rigtige mad om dagen.
Samtidig er det vigtigt, at han spiser varieret og f.eks. får både jern og magnesium nok. Begge dele spiller en vigtig rolle i nervesystemet og kan have betydning for muskelafslapning, søvnregulering og ro.
Jern får han f.eks. gennem: Kød, fisk og skaldyr, leverpostej, mørkegrønne grøntsager som broccoli, ærter, spinat, grønkål, pak choi, rucola. Der er også jern i fuldkorn og f.eks. i havregryn, rugbrød og lignende. Der er jern i brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, linser og kikærter. Og så er der også jern i f.eks. nødder og figner.
Magnesium er der i mange af de samme fødevarer: Havregryn, fuldkornsprodukter, nødder, frø, mørkegrønne grøntsager eller f.eks. i bananer. Der er også magnesium i avocado, bælgfrugter og i mejeriprodukter.
Hans opvågninger og uro - og manglende evne til at finde ro, selvom du går rundt med ham og vugger ham - kan naturligvis også skyldes smerter. Du nævner, at han tidligere har fået tjekket ørerne og alt var fint. Hvis han har været meget forkølet, så er det måske en idé at tjekke ørerne igen. Smerter kan også komme fra tænderne, maven eller andre steder, og hvis du mistænker, at han har ondt, så vil det være en god idé at få lægen til at tjekke ham igennem for en sikkerheds skyld.
Til sidst kan det naturligvis også handle om søvnassociationer - altså de rutiner, som han har i forbindelse med at skulle sove. Hvis han altid er faldet i søvn med brystet, så vil han naturligt vågne op og søge brystet igen og igen for at kunne sove. Og derfor giver det god mening, at du gerne vil trappe ud af amning.
Det er bedst, hvis du kan reducerer amningerne gradvist om natten. Hvis du stopper fra den ene dag til den anden, eller pludselig nægter at tilbyde ham brystet, selvom han søger det, så vil han naturligt ikke kunne forstå hvorfor, og vil blive ulykkelig over dette. Derfor er det bedst at gøre det gradvist:
Trin 1: Afkort amningerne, så du ammer kortere og kortere tid hver gang. Når din dreng søger brystet, så tilbyd ham brystet, men forsøg at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han ikke fylder sig med mælk. Og trøst så på anden vis ved f.eks. at holde en hånd på ham, vugge ham lidt, imens han ligger ved siden af dig i sengen.
Trin 2: Indsæt en ny søvnassociation. Det kan meget fint være den lille nussekanin, en bamse, en bestemt måde du kærtegner ham på, så han gradvist lærer at komme videre i søvnen med netop dette, og uden at han behøver brystet i munden.
Trin 3: Prøv derefter at udskyde amningerne lidt - vent et par minutter, før du tilbyder ham brystet, samtidig med at du trøster ham på andre måder, som du netop har indført jf. punkt 1 og 2.
Trin 4: Når han er vant til mindre amning, så kan du begynde at fjerne amningerne helt. Du ligger dog stadig ved siden af ham, trøster og beroliger med dine hænder, nussekaninen osv. Så han oplever, at du naturligt stadig er til stede, du trøster osv. men han får ikke brystet.
Jeg tænker, at lige nu vil det være rigtig godt, at du sover sammen med ham i dobbeltsengen, så han får masser af nærhed og tæt kontakt. Det er ikke godt for nogen af jer, hvis du skal trave rundt med ham i stuen om natten, og han bare skriger og skriger. Det er langt bedre, at du giver ham din tætte kontakt ved at ligge med ham og så gradvist fjerner amningerne mere og mere jf. ovenstående plan. At gå rundt med ham vil vænne ham til at ...
... han netop skal op og gås med om natten, hvilket du naturligt ikke ønsker at lære ham, og samtidig har det jo ingen virkning hos jer, tværtimod. Det er alt for stressende for både dig og lillebror. Så læg dig med ham i dobbeltsengen, så han lærer at sove liggende ved siden af dig.
Og samtidig så skal han hjælpes til en dagsplan, som sikrer ham både mad og mælk/vand nok, samt søvn. Du fortæller, at han har svært ved at sove sammenhængende om dagen, og at han også starter dagen klokken 05. Ud fra dette ser mit forslag en dagsplan således ud:
Tidlig morgen 05: Dagen begynder stille og roligt med dæmpet lys, ingen skærme eller lignende. Han får en ren ble, I småpludrer og hygger lidt sammen, og han kan kravle rundt, hygger måske med storesøster, imens du gør morgenmaden klar.
06.00: Morgenmad. Det kan være havregrød med moset banan eller lidt revne æbler eller bær. Vand af kop.
07.00: Dagens første lur. Puttes med lidt nus, stille sang, gerne i soveværelset, som holdes mørkt og køligt - og selvfølgelig hans nussekanin. Han kan også puttes til lur, hvis I triller af sted med barnevognen, og storesøster skal i børnehave. Hvis I alle vågner tidligt, så kan hun godt komme tidligt af sted. Han sover her måske 1 time.
08.00: Mellemmåltid. Det kan være ½ bolle med smør, ost, avokado-både ved siden af, måske lidt hårdkogt æg ved siden af. Vand af kop.
10.00: Tidlig frokost. Tilbydes rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, f.eks. gerne af forskellige bælgfrugter. Tilbydes små frikadeller af kød, fisk eller f.eks. linsedeller, kogte broccolibuketter eller lignende - brug meget gerne rester fra aftensmaden. Vand af kop.
11.00: Dagens anden lur, sover her måske 1.5-2 timer. Han kan puttes i barnevognen, eller han kan puttes i sin tremmeseng igen i mørt rum. Han puttes med sin nussekanin eller lignende, og du kan vugge ham l lidt eller stryge ham på ryggen. Hvis du ammer ham om dagen, så kan du amme ham før denne lur - men han skal puttes, før han sover, så han ikke falder i søvn med brystet om dagen.
13.00: Mellemmåltid. Tilbydes her en lille portion A38 eller yoghurt. Du kan blende lidt nødder fint og komme på, du må også meget gerne give ham bløde stykker mango eller melon, eller måske lidt bær, som han selv kan spise. Vand af kop.
15.00: Dagens 3. lur. Her sover han måske 30-45 minutter. Da han starter dagen så tidligt, så har han sandsynligvis brug for 3 lure dagligt, og eftermiddagen bliver for lang for ham, hvis du holder ham vågen her. Hvis børnehaven er i nærheden, så kan du putte ham i barnevognen og trille af sted for at hente storesøster.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
16.00: Mellemmåltid - et før aftensmåltid, som tilbydes både ham og storesøster, når I er hjemme. Det kan være ½ bolle eller lidt rugbrød med smør, ost. Frisk frugt og bær. Vand af kop.
Du gør aftensmaden klar
17.00: Aftensmad. Almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grønne grøntsager, bælgfrugter osv. Naturligt serveret i en konsistens, som han kan kapere. Lav f.eks. linsedeller, grøntsagsmuffins med linser, kikærter eller lignende. Du kan også bage brødspiraler med bælgfrugter, købe butterdej og tilsætte bælgfrugter og fisk eller lave forskellige bælgfrugtpostejer - alt sammen noget, der kan serveres til frokost, hvis I tager på tur i weekenden, eller hvis han f.eks. er nødt til at få sit mellemmåltid om morgenen, når I triller af sted til børnehaven, fordi storesøster sover lidt længere og derfor først afleveres på dette tidspunkt. Vand af kop.
17.30-18.00: Aftenrutine med rolig leg, bad og putning. Giv ham gerne lidt massage med lidt babyolie, eller smør ham ind i lidt creme, da det kan hjælpe ham med at slappe bedre af i kroppen.
Puttes til natten med nussekanin, godnatsang - og amning. Læg dig med ham, hold soveværelset roligt og mørkt. Og lad ham falde til ro med brystet, men træk brystet til dig, før han sover helt og lul ham det sidste stykke ind i søvnen med dine hænder, kærtegn osv. Jf. ovenstående 4 trin.
Når lillebror sover, så kan du bedre tage dig af storesøster og hjælpe hende med at få koblet fra og falde i søvn. Hendes puttetidspunkt afhænger naturligt af, hvorvidt hun også starter dagen allerede kl. 05, og om hun stadig sover til middag.
Det kan være en god idé, at du forklarer storesøster, at du nu arbejder på, at lillebror skal lære at sove uden brystet, og at han derfor godt kan blive ked af det. Det er vigtigt, at hun ikke bliver forskrækket over hans protester, og hvis hun vågner af det om natten, så kan du med det samme berolige hende ved f.eks. at sige "jeg er her, mor tager sig af lillebror, sov du bare videre".
Med hensyn til mine forslag om mad med bønner, linser osv. så vil jeg anbefale dig min bog "Helens bog om Fingermad & Bælgfrugter". I den finder du mere end 50 opskrifter - også på f.eks. smørbart pålæg, brødspiraler, linsedeller osv. osv.
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, både i forhold til hvordan du trapper ud af amning, hvordan du kan sikrer lillebrors behov for mere mad og bestemte fødevarer, og hvordan dagen f.eks. kan skrues sammen, når du er alene med to børn :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan beskytter du bedst dit barn mod rød numse
Rød hud i bleområdet kan være til stor gene og påvirke barnets generelle trivsel. Men du kan nemt og skånsomt forebygge problemet og opnå en sund og modstandsdygtig hud i bleområdet ved at bruge Olívys populære diaper change til hvert bleskift. Det erstatter vand, sæbe, vådservietter og salver, og ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.