Brev:
Massiv gråd dagen igennem og ingen søvn
Hej Netsundhedsplejerske
Nu har vi også læst en del på hjemmesiden, og synes at turen er kommet til at vi selv stiller dig et par spørgsmål. Vi har en datter på knap 10 uger, som græder lige så snart hun vågner om morgenen og til vi går i seng om aftenen! Det er ikke noget vi overdriver!
Hun græder hele tiden, og det eneste der kan dæmpe hende er at hun hænger på armen eller skulderen, og ikke engang dette hjælper altid! Hun kunne således igår formå at skrige og græde i 19 timer! Ikke engang hendes puslebord kunne få hende til at falde til ro, her plejer hun at være glad og ligge og pludre!
Et nyt fænomen er også kommet ind her: Når vi pusler hende, og hun ligger og er glad, så kan det lige pludselig ramme hende at både arme og ben spjætter på hende og så stikker hun i et kæmpe hyl og græder derefter hjerteskærende indtil vi tager hende op på skulderen! Hvad kommer sådan noget af? Hun ligner ikke en der er ved at falde i søvn, når det sker. Det skal siges at hun er blevet forkølet for 4 dage siden, og at vi giver hende saltvandsdråber i næsen inden hun skal spise.
Vi har også en kravlegård hun kan ligge i, men her bliver hun også ked af det med det samme, når vi lægger hende fra os. Det spiller ingen rolle om vi sidder ved siden af kravlegården og prøver at holde hende i hånden eller om vi lader hende prøve at lege selv - hun begynder med det samme at græde!
Vi har været til læge med hende en hel del gange for at være sikker på at vi ikke overser nogle sygdomstegn, og hver gang får hun tjekket ører, hals, og der bliver lyttet overalt på kroppen, uden at der bliver fundet noget på hende!
Vi ringede også til lægevagten igår og blev opfordret til at give hende en børnepanodil. Vi synes måske bare at en pille ville svække hendes symptomer uden at vi ville finde ud af om der var/er noget galt! Samtidig kommer lægevagten med en forklaring om at der er noget omgangssyge blandt børnene i øjeblikket. Men giver det så meget uro hos vores barn?
Vi har ...
... samtidig fået at vide at hun meget vel kan være et kolikbarn, men gennemsnittet for vores barns gråd hedder ikke 3 timer, men 7 timer i døgnet! Kolik symptomerne har stået på i mere end 2 uger nu. Vi har i denne periode prøvet både zoneterapi og kiropraktik. Kiropraktoren siger at han kan mærke noget i nakken på vores datter som han prøver at løsne op. Kan dette være med til at give noget ubehag hos vores datter?
Hun er født en måned for tidligt og havde en streptokok infektion som hun blev behandlet for i 9 døgn på hospitalet, hvor mor og datter var indlagt. Hun dier hos sin mor og det kører fint om morgenen og i dagtimerne, men hen under aften bliver hun urolig og spiser ikke nær så meget og begynder at gylpe en del. Aftenerne ender med at vores datter til sidst falder i søvn, enten ved at vi kører en tur med hende i bilen, lægger hende i barnevognen eller bærer hende på armen, for derefter at lægge hende op i vores seng, hvor hun sover videre. I nat sov hun fra 0.40 til 7.45, uden hun blev ammet i denne periode!
Vi må indrømme at vi var ganske frustreret da vi ringede til lægevagten, da vi ikke føler at de kan rådgive os ordentligt. Hvor langt ud skal tingene komme, før vi kan henvende os på hospitalet for en nærmere gennemgang af vores barn? Vi ønsker ikke at tage nogle chancer med vores lille datter og vil gerne have udelukket evt. virusinfektioner og andre ubehagelige sygdomme!
Vi undrer os bare over om det kan have sin rigtighed at:
Vi slet ikke kan lege med hende uden hun bliver ked af det med det samme?
Hun ikke skal sove mere end max. 3 x ½ time pr. dag i dagtimerne?
Hun slet ikke kan sidde lidt alene mens hendes mor får lidt at spise i løbet af dagen?
Hun altid skal græde når hun er vågen, hvis ikke hun hænger på en skulder/arm?
Hun kan sove igennem i 7 timer uden at melde sig?
Vi håber meget at du kan hjælpe os, med at opklare nogle af disse mysterier!
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
De bekymrede forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.