Svar: Hver eneste lørdag er helvede

---

Hej med dig

Tak for dit brev og spørgsmål - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig/jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge:)

Det lyder som om, at jeres datter på 4.5 år er meget sensitiv overfor stimuli, følelsesmæssige belastninger og måske også krav og forventninger i hverdagen. Hendes reaktioner tyder på, at hun har et overbelastet nervesystem. Det betyder, at hun modtager flere sanseindtryk og følelsesmæssige påvirkninger, end hun er i stand til at bearbejde og regulere.

Et overbelastet nervesystem kan sammenlignes med stress. Hendes krop befinder sig i en slags alarmberedskab, det man også kan kalde for "kamp-flugt-frys" reaktion. Når hendes nervesystem bliver overbelastet, så vil hun ofte kunne reagere på 3 måder:

- Kamp: Hun reagerer med skrig, vredesudbrud og måske fysisk agression.
- Flugt: Hun forsøger at undgå situationer, gemmer sig eller virker meget tilbagetrukket.
- Frys: Hun lukker ned og virker helt uopnåelig, I kan ikke trænge ind til hende.

Og det er ofte små ting, som kan udløse disse store reaktioner, netop fordi hendes nervesystem allerede er i en tilstand af overbelastning. Der skal ikke noget til, før dråben får bægeret til at flyde over.

Når hun reagerer så voldsomt, som hun gør, så skyldes det sandsynligvis flere ting, men det hele hænger naturligt sammen. Og du nævner selv flere forklaringer på hendes reaktioner:

Du fortæller blandt andet, at når hun er træt eller syg, så bliver hendes evne til at håndtere følelser og stimuli markant svækket. Hun har svært ved at regulere sine følelser, og hun har brug for jer, de trygge voksne, til at hjælpe hende. Den ekstra belastning, som hun mærker i løbet af ugen, bliver "opmagasineret" og får først frit løb, når hun føler sig tryg - det vil sige lørdag, når familien er samlet hjemme.

Hun lyder også til at have en følsomhed overfor sanseindtryk. Hun reagerer på lyd, lys, berøring, sociale interaktioner osv. Når I er til større arrangementer, eller hvis der blivet leget vildt, så overvælder det hende - netop fordi hendes nervesystem har svært ved at filtrere og bearbejde alle indtryk. Og ja - hendes night terror kan sagtens være en forlænget reaktion på den overstimulering, som hun har fået i løbet af dagen.

Du nævner også, at hun har en madfobi. Hvis hun har en sensorisk følsomhed, så kan det sagtens give hende problemer med madens tekstur, temperatur og smag. Og oplever hun, at det at spise er en kamp, hvis hun forbinder måltider med ubehag, med pres eller generelt har negative oplevelser omkring mad og måltider, så vil det naturligt kunne udvikle sig til en madfobi.

At hun er forsinket grovmotorisk kan påvirke hendes selvtillid i sociale sammenhænge. Hvis hun oplever, at hun er bagud i forhold til de andre børn i børnehaven, så er det svært at deltage i lige leg med dem. Hun kan ikke følge med, når de løber, hun er ikke i stand til at klatre op på legeborgen osv. Og det vil naturligt gøre, at hun ofte kan føle sig udenfor og føle sig forkert - og igen bruger mange kræfter på at passe ind, hvilket igen vil gøre hendes nervesystem overbelastet.

At være storesøster til tvillinger på 2.5 år er naturligt heller ikke altid let. Hun har måske fået mindre opmærksomhed, siden de blev født (hvilket vil være helt naturligt), og hun kan også føle sig presset til at være "den store", selvom hun selv stadig har et stort behov for tryghed og hjælp. Hvis hun går rundt med en følelse af, at der bliver stillet mange krav til hende, som hun har svært ved at håndtere og leve op til, så vil det naturligt forstærke hendes stressniveau.

Jeg tænker derfor, at de voldsomme reaktioner, som I oplever fra jeres datter om lørdagen, er hendes krops måde at sige "Jeg er overvældet, og jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere det." Det er ikke, fordi hun er trodsig eller ønsker at skabe kampe i familien, men det er et udtryk for, at hendes nervesystem har brug for hjælp til at finde ro. Og derfor er det dette, som I skal forsøge at have fokus på, og der er flere ting, som I kan gøre for at hjælpe hendes overbelastede nervesystem.

For det første er det vigtigt at skabe pauser i løbet af dagen. Det er vigtigt, at I reducerer støj og sanseindtryk, især hvis I har lavet aktiviteter, som er mere krævende. I skal altså lægge pauser ind mellem aktiviteter. Og det kan være en rigtig god idé at lave en hule, måske kan hun have et indendørs telt, eller hvis hun har sit eget værelse, så lad hende trække sig tilbage f.eks. med noget beroligende musik.

Det er vigtigt, at I skaber nogle faste rutiner, så hun ved, hvad der skal ske og på den måde forberedes. Hvis hun ved, hvad der f.eks. skal ske om lørdagen - hvis I har forudsigelige og rolige aktiviteter, så vil det hjælpe hende, så hun ikke får så store nedsmeltninger. Måske kan I have glæde af piktogrammer (billeder) som viser, hvad I skal, og som gør det lettere for hende at forberede sig og forholde sig til det.

Hjælp hende også med at sætte ord på sine følelser. I kan f.eks. sige "jeg kan godt se, at du har det svært lige nu. Det er helt okay, jeg er lige her", eller "jeg kan godt se, at det bliver lidt for meget for dig lige nu, kom med mig, skat", så hun hører, at I forstår hende. Hvis en af jer forældre kan gå lidt væk med hende f.eks. ind på værelset et øjeblik, så hun får en rolig stund med en rolig voksen, kan det være en stor hjælp.

I må prøve at vurdere hvor meget berøring, hun har behov for. Nogle børn har brug for at sidde på skødet og få et kram, andre børn vægrer sig mod for meget fysisk kontakt. Nogle gange kan det være en god idé at give hende lidt tryk-massage, hvor I laver nogle dybe tryk med jeres hænder på hendes krop, og hun ligger og slapper af imens. Nogle gange kan det også hjælpe at gynge, hoppe eller lave nogle tunge løft, fordi det kan hjælpe med at regulere hendes nervesystem. Måske vil hun have glæde af at få et lunt bad eller ligge og lytte til afslappende musik.

Undgå at presse hende under måltider, og lad hende selv bestemme, hvor meget hun vil spise. Det vil være rigtig godt, hvis I kan lave mad sammen, så hun får et mere naturligt og ofte mere positivt forhold til maden. Hvis hun er med til at lave mad, vil hun måske smage mere på maden undervejs, og måske også når den er lavet færdig. Samtidig vil det kunne give hende en følelse af at kunne noget, at hun hjælper jer og har en vigtig rolle her. Det er vigtigt for hendes selvtillidsfølelse.

Grovmotoriske lege vil være godt. Det kan være hoppelege, gynge, slå koldbøtter eller lave forskellige balanceøvelser. Det er dog vigtigt, at I vælger aktiviteter, hvor hun ikke oplever nederlag og føler sig dum og forkert. Hun skal have små succesoplevelser og være tryg ved det I laver. Måske vil hun have glæde af at blive vurderet af en fysio- eller ergoterapeut og måske få nogle øvelser der, som I kan lave med hende.

I kan overveje om hun f.eks. vil have glæde af at gå til gymnastik. Det kan styrke hendes motoriske udvikling, give hende en bedre kropsfornemmelse og styrke hendes selvtillid, ligesom det ofte giver en række fysiske stimuli, som hun måske vil trives med f.eks. hænge i ribber, tumle på madrasser osv. Det er dog vigtigt, at det foregår under nogenlunde rolige rammer. Hvis der er alt for mange børn, høj musik, og det hele er meget hektisk, så vil hun naturligt godt kunne blive overbelastet, og det vil igen være for meget for hende. Og hvis hun føler sig bagud, så vil det naturligt også kunne stresse hende. Derfor er det godt, hvis I kan finde et hold, hvor der ikke er alt for mange, og hvor undervisningen er pædagogisk og rolig.

En anden mulighed, som måske vil passe bedre til jeres datter, kunne f.eks. være yoga for børn eller familieyoga. Det tilbydes, så vidt jeg ved, i nærheden af hvor I bor. Der findes også børnebøger med Yoga-øvelser f.eks. "STRÆK - en yogahistorie med simple øvelser", "Vi laver YOGA, vil du være med?" og "Min lille musikbog med Yoga" - alle bøger er udgivet af forlaget Bolden.

Med hensyn til fjernsyn og brug af tablet, så tænker jeg, at det både kan være skidt og godt. Det afhænger helt af, hvad hun ser, hvordan hendes nervesystem reagerer på det, samt hvornår og hvordan I vælger at bruge skærm.

En skærm kan godt hjælpe hende med at slappe af. Hvis hun ser rolige programmer med et langsomt tempo, så kan det være med til at give hende en pause. Ser hun derimod tegnefilm med meget ...

---

---

... lys, lyd og action kan det overstimulere hende, og ser hun for længe på en skærm, så vil det blive sværere for hende at skifte til noget andet, som er bedre for hende - og det vil skabe flere konflikter og øge stressniveauet.

Og ja, du har også ret i, at en tablet kan give hende lidt enetid, hvor hun ikke behøver forholde sig til søskende eller jeres krav, hvilket kan være rart for hende. Skærme bør dog ikke være den eneste måde, hun lærer at falde til ro på. En skærm bør heller ikke bruges som en "nød-løsning" for at stoppe følelsesudbrud, da det er vigtigt, at hun lærer at regulere sine følelser på anden måde.

Det er vigtigt, at I begrænser varigheden, hvor hun sidder med en skærm eller ser fjernsyn. Ofte vil 20-30 minutter være nok - og det kan godt forsvares, at hun sidder med en tablet i 20 minutter, når I f.eks. kommer hjem fra børnehave, hvis det hjælper hende med at lande derhjemme, og der så er lidt mere ro på efterfølgende.

Jeg vil foreslå, at I tænker på skærmen som en "overgang til ro", så skærmen bruges til at bygge bro mellem en overstimulerende dag og en roligere tilstand. Sagt på en anden måde, så betyder det, at skærmen ikke bør være det sidste, hun gør, før hun f.eks. skal finde ro eller sove. Derfor vil det feks. være godt, at I siger "nu ser vi den her episode færdig, og så går vi videre til at læse en bog", eller "når du har set det her klip færdigt, så er det tid til et varmt bad" - det kan også være en stille gyngetur, putte med dynen, få lidt massage eller dybe tryk på kroppen, ligge og lytte til en lydbog, stille musik, bygge perleplader, lave modellervoks, tegne eller male... Så en tablet kan nogle gange godt bruges som en kort overgang til noget andet roligt. Den kan ses som del af en større beroligende rutine, men bør ikke alene være løsning til at finde ro.

Hvis hun bliver frustreret og ked af det, når skærmen slukkes, så er det sandsynligvis tegn på, at hendes nervesystem stadig er for uroligt. Derfor er det godt at sige højt, hvordan det foregår f.eks. "Vi ser kun én episode, og bagefter laver vi noget hyggeligt sammen". Det kan også være godt, at hun sidder med sin bamse, dyne eller lignende, imens hun ser på skærmen, da det kan gøre overgangen til at slippe skærmen lettere. Nogle børn har glæde af en timer eller f.eks. et timeglas, som de kan se og følge med i - og på den måde mere tydeligt fornemme, hvor lang tid, der er tilbage. Du kan f.eks. købe timeglas på 15 minutter. Og så skal det naturligt være hyggeligt, det som er tilbuddet bagefter - en godnathistorie, få en kop varm kakao eller lignende, så det er lettere at slukke for skærmen.

Med hensyn til at blive hjemme hele dagen, så kan jeg sagtens forstå, at I forældre også har brug for afveksling, frisk luft og en pause fra lørdagens kaos. Og det kan sagtens være en god idé for hele familien, at I kommer lidt ud. Hvis I isolerer jer derhjemme, tror jeg, at I vil få svært ved at trives, og derfor er det vigtigt at finde den rigtige aktivitet. Det behøver altså ikke være "være hjemme hele dagen" eller "heldagstur med vildt legetøj", I kan godt finde en balance.

Gode aktiviteter kan f.eks. være en gåtur i skoven eller ved vandet. I kan tage på legepladsen, I kan besøge bedsteforældre, en venlig nabo - et sted, hvor hun er tryg og hvor der ikke er alt for mange krav. I kan også på på opdagelse, prøve at gå uden for stierne i skoven, samle skatte i naturen (kogler, sten, muslingeskaller...), kikke efter dyr under en træstub, øve at gå balance på en træstamme og lignende. Alt sammen steder, hvor der ikke er overfyldt med mennesker og sanseindtryk.

Mindre gode aktiviteter er derfor længerevarende udflugter med mange mennesker f.eks. indkøbscentre og store arrangementer. For mange sociale interaktioner med andre børn eller meget vild leg. Ustrukturerede besøg hos venner, hvor hun vil blive træt og ikke har mulighed for at trække sig. Hvis I tager steder, hvor I ved, at det hurtigt bliver for meget for hende, så er det netop vigtigt, at I hjælper hende med at trække sig og få pauser undervejs, hvor hun kan finde ro.

En lørdag kunne derfor se således ud:

I starter dagen roligt. Morgenstunden skal være forudsigelig, I laver måske morgenmad sammen, og I sætter jer ved bordet og hygger sammen.

Derefter tager I på en kort udflugt. Måske går I en tur, I kan tage en tur til stranden eller i skoven, så alle får frisk luft, men aktiviteten stadig er rolig.

I kommer hjem igen til hvile. Der ligger en pause, hvor I tegner, læser i en bog, lytter til musik. Måske kan I lave noget kreativt ud af de kogler eller muslinger, som I har fundet og samlet på jeres tur. Jeg tænker, at jeres 2.5 årige sandsynligvis sover til middag her, så det vil give storesøster en naturlig ro.

---

---

---

Eftermiddagen er uden for mange krav. Lad hende styre sin egen leg og giv hende mulighed for at lege selv uden at skulle lege med eller tage hensyn til sine mindre søskende.

Om aftenen kan hun være med til at lave aftensmad. Hun må også meget gerne få et bad, I kan læse en bog højt og hjælpe hende med en langsom overgang til søvn.

Jeg er med på, at I tænker "det lyder dejligt i teorien, men vi har tre små børn - og det er fuldstændig kaotisk i praksis!". Og jeg tænker heller ikke, at en perfekt harmonisk lørdag er realistisk, men måske kan I tilpasse planen lidt og stadig få en bedre lørdag.

Hvis det f.eks. ikke er muligt at sidde og hygge ved morgenbordet, så kan målet være, at I forsøger at undgå en stresset morgen. Måske kan den ene af jer tage jer af tvillingerne, og den anden give storesøster lidt ekstra opmærksomhed. Måske kan storesøster have glæde af at sidde i sofaen med høretelefoner og lytte til rolig musik eller måske til en lydbog.

Hvis en udflugt virker helt umulig, så kan det være, at det vil være nok blot at gå en tur rundt i kvarteret, hvor I bor, eller måske bare gå ud i haven og fodre fuglene. Det kan også være, at I vil have glæde af at gøre ting hver for sig, så den ene laver noget med tvillingerne og den anden noget med storesøster. Korte udflugter på 30 minutter kan give frisk luft uden at nogen bliver overbelastet:)

Om eftermiddagen kan det være en mulighed at give flere små pauser i løbet af dagen i stedet for at satse på en lang pause, hvis det er for svært. Det er helt okay, hvis der er behov for at gå lidt til og fra, og hun har svært ved at sidde koncentreret om en leg i længere tid.

Hvis de mindre søskende fylder meget om eftermiddagen, så er det måske her, at storesøster har særligt glæde af nogle sanseaktiviteter, som at ligge i en hule eller et lille indendørstelt, at lade hende ligge med sin dyne, måske her lade hende bruge en tablet eller lytte til en lydbog for at koble lidt fra. I stedet for at I måske tænker "vi skal skabe en harmonisk leg og alle skal hygge sig", så prøv at tænke "vi lader hende gøre, som hun har behov for, og vi prøver at skære ned for konflikterne".

Et bad om aftenen kan være godt, men det betyder ikke, at det behøver være hver aften. Hvis hun ikke kan finde ro, når I gerne vil læse godnathistorie, og I bliver frustrerede, fordi der er to andre, som også skal puttes - så lad hende f.eks. ligge og lytte til en lydbog i stedet.

Jeg tænker, at små muligheder kan give jeres datter ro, selv midt i kaos. Det er vigtigt, at I prøver at medtænke, hvordan I kan reducere stress og ikke tænker på, hvordan I kan skabe en helt perfekt og rolig dag. Hvis I kan få mindsket jeres datters overstimulering bare lidt, så er det allerede en god og vigtig ændring for både hende og jer.

I skriver, at "det virker som om, vi kun kan tabe, uanset hvad vi gør" - og jeg tænker, at I skal acceptere, at det ikke bliver perfekt, og det er OK! Måske skal I prøve at overveje, om der er nogle bestemte ting, som altid får lørdagen til at gå skævt - hvornår opstår de største konflikter? Hvad er kaos-udløsere?

Hvis I har lidt idé om, hvornår og hvorfor det går skævt, så kan I bedre ændre på nogle ting. I stedet for at tænke "vi skal have en rolig lørdag", så kan I måske begynde at tænke: "Vi kan ikke fjerne al kaos, men vi kan reducere det lidt", og "hvis vi undgår de største kaos-udløsere, er vi allerede foran". På den måde vil I måske begynde at føle, at I har lidt mere kontrol, og der er lidt mindre kaos, hvilket naturligt er en vigtig følelse for jer.

Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---