Svar: Dagplejestart - 11 mdr.
Kære mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret, når du oplever, at jeres dreng i begyndelsen virkede til at være okay med at komme i dagpleje og nu pludselig virker ked af det. Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig/jer.
Du spørger, om det kan være en forsinket reaktion på dagplejestart, som I ser nu, og ja, det kan det godt. I de første uger, kan han sagtens være blevet distraheret af alt det nye og alle dagens oplevelser, men nu er han ved at vænne sig til det hele. Han finder ud af, at det er en fast rutine, at han afleveres der, og at mor og far går hver dag - og det reagerer han derfor på.
Samtidig kan han sagtens stadig være i separationsalderen. Han vil naturligt blive mere og mere bevidst om adskillelse fra jer forældre, og kan derfor godt reagere stærkere på, at I går - også selvom han tidligere har været okay med det. Det behøver ikke være problematisk, det kan sagtens være tegn på, at han har en tryg tilknytning til jer, så han nu tør vise sine følelser mere frit, og det kan være med til at gøre, at I oplever, at afleveringerne pludselig er blevet værre.
Det lyder umiddelbart, som om, at han sover fint. I skal regne med, at han har behov for ca. 13.5-14 timers søvn i døgnet med den alder, han har. Og du fortæller, at han nogle dage er så træt, at I må putte ham, før han når at få aftensmad, fordi han er rigtigt træt. Det betyder, at han disse dage måske sover op til 12 timer om natten, så når han sover ca. 2.5 times dagssøvn, så får han her mere søvn end det gennemsnitlige søvnbehov. De dage, hvor han ikke "falder omkuld" så hurtigt, så passer søvnbehovet sandsynligvis også rigtigt fint.
Det kan dog godt være, at den korte formiddagslur på 30 minutter kan gøres lidt længere. Dagplejer kan forsøge, om hun kan lulle ham lidt videre i søvnen, lidt før han viser tegn til at vågne helt op. Hvis han kunne sove lidt mere om formiddagen, så ville middagsluren naturligt komme til at ligge lidt senere, og på den måde ville han måske have lidt mere overskud om eftermiddagen. Hvis han vågner meget tidligt af sin middagslur, så eftermiddagen bliver for lang for ham, så vil hans overskud naturligt være mindre sidst på dagen.
Trætheden om eftermiddagen kan dog også skyldes, at der er mere støj og mange flere stimuli i dagplejen, end han er vant til. Jeg går ud fra, at de tager på ture, mødes med andre dagplejere osv. så han er sammen med flere børn i hverdagen, og det kan naturligt være med til at gøre ham mere træt. Bare det at at skulle vænne sig til dagplejens nye rutiner er naturligt nyt og overvældende for ham - og det kan det stadig være, selvom der nu er gået ca. 6-7 uger.
Måske er han også i gang med at lære nye færdigheder - er han f.eks. begyndt at gå lidt rundt, bruger han kræfter på at lære nye ord eller lignende - så vil dette naturligt også kunne påvirke hans overskud og gøre ham mere træt.
Sygdom, forkølelse, problemer med ørene, tandfrembrud osv. Det kan også spille ind på hans humør og overskud.
Har han en puttebamse, nussekanin eller lignende - i givet ...
... fald, vil det være rigtig godt, at give ham dette med i dagplejen. Det kan være rart med en kendt ting, som giver tryghed og som samtidig fungerer lidt som bindeled mellem jeres hjem og dagplejen.
Nogle børn har også glæde af et lille fotoalbum med billeder af mor, far, ham selv, barnevognen, sengen derhjemme osv. Dagplejer kan vise ham bogen, tale om de forskellige fotos og på den måde bekræfte ham i, at I og det derhjemme stadig er der, og at I kommer tilbage og henter ham igen. Har han lidt separationsangst kan det nogle gange være med til at berolige ham at vide, at I ikke er forsvundet for evigt.
Det er ofte også en god idé, hvis I kan holde afskeden kort og kærlig, når I afleverer ham om morgenen. Hvis I kan aflevere ham i favnen på dagplejer og derefter vinke farvel, når I går, så signalerer I "nu går mor/far, men dagplejer passer på dig". Hvis I derimod trækker tiden ud, så kan I signalere, at I er utrygge ved at gå, og hvis han mærker, at I har svært ved at aflevere ham, så kan det derfor gøre ham utryg ved situationen og dermed sværere for dagplejer at berolige ham.
Når det er sagt, så er der naturligt også børn, som trives bedre, hvis man lader dem lande i dagplejen, før man går, så I f.eks. sætter jer og læser en bog sammen med ham eller lignende, før I siger farvel. Det er dog også her vigtigt, at I gør det forudsigeligt - det skal ikke tage alt for lang tid, og det er vigtigt, at I siger farvel, når I går.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn har forskellige personligheder og derfor er det svært at sige, om det ene eller andet vil fungere bedst for jer. Nogle børn trives med en kombination - måske kan en af jer tage en rolig aflevering den ene dag, og den anden en hurtig aflevering næste dag. I kan prøve begge dele og se, hvad der fungerer bedst. Det vigtigste er dog, at I er trygge og rolige ved at aflevere ham, for han bruger jer som et spejl. Derfor er det rigtig godt, at du skriver, at I oplever dagplejer tryg, god og sød.
Nogle gange kan det også være en god idé, at I lader ham gå igang med en aktivitet, når han afleveres. Da han ofte afleveres kl. 7-7.30, så vil han f.eks. kunne få morgenmad i daglejen. Det betyder, at I kan sætte ham i den høje stol ved bordet, hvor dagplejer og nogle af de andre børn også sidder - på den måde, så har han noget at tage sig til. Han ved, at han skal spise, og det kan gøre det lettere for ham at sige farvel til jer, når I går. Samtidig kan det være med til at gøre, at I måske får lidt mere tid og ro om morgenen derhjemme, hvilket også kan være rigtig rart for jer alle - bare en tanke, prøv at tale med dagplejer om den mulighed.
Tal også med dagplejer om, hvordan jeres dreng virker i løbet af dagen, virker han glad, er han urolig, oplever hun også, at han er blevet mere ked af det, end han var i begyndelsen? Hvis hun ikke oplever, at han generelt er mere ked af det, når han er hos hende, så er forklaringen sandsynligvis, at han skal vænne sig til, at det er hverdagen nu, og at hans alder og udvikling lige nu også spiller ind.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.