Brev:
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen
Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9 måneder, og trives umiddelbart ud fra hvad vi observerer og hvad vores familier og sundhedsplejersken observerer. Han er ofte en glad og let smilende dreng, der selvfølgelig også kan have sine dårlige dage.
Jeg er bekymret da jeg ikke synes han kan det samme som de andre børn i min barselsgruppe. Jeg har siden han var 3 måneder både gået til babysvømning og babyrytmik med ham, for både at få inspiration til udvikling og stimulering af ham. Det var til babyrytmik at jeg begyndte at se at han var langt bagud i forhold til de andre. Vi gik derfor både hos en fysioterapeut og en osteopat af flere omgange, da han hadede at ligge på maven. Først da han var 6 måneder, at vi fandt ud af at han havde voldsomme spændinger i ryg og nakke. Da de blev løsnet begyndte han at elske at ligge på maven og strække armene enkeltvis op for at, og da han var næsten 7 måneder pivoterede han så flot om sig selv. Men jeg søgte igen fysioterapeuten da vores sundhedsplejerske syntes vi skulle give den en skalle da han blev ved med at have gelly legs. Det gjorder vi da han lige var fyldt 8 mdr. også fordi han slet ikke krøb. Hun fik kigget på ham og vi fik øvelser og beskeden om at hun synes han hører under kategorien “blødt barn”, hvilket giver så meget mening.
Efter hendes besøg arbejde vi ihærdigt med benene, og han kan nu stå kortvarigt og kryber/møver sig fint frem, og har endelig fundet sine fine fødder! Når han møver sig skubber han knæene ind under sig og løfter maven kort fra gulvet for at skubbe sig frem, og begge arme bruges ihærdigt også.
Han er nysgerrig og en meget observerende dreng der elsker at observere sit legetøj, hvor han vender og drejer det, skifter hånd og stilling fra ryg til mave og omvendt.
Men er dette stadig at være meget forsinket/bagud? Han har rykket sig utrolig meget her den sidste måned og fortsætter hele tiden med at udvikle sig i sit eget lille tempo.
Han spiser også selv fint med fingere og ved at maden skal i munden. Pincetgrebet er også ved at være på plads, så på det område synes jeg hvert fald at han er med, hvis man skal se ...
... lidt positivt på det!
Jeg har haft så meget fokus på hans motoriske udfordringer at jeg slet ikke har haft skænket hans sproglige en tanke. Vi synes han holder god øjenkontakt både med os og med andre, og han kigger op til os når han leger for sig selv for lige at tjekke om vi er der. Både fysioterapeuten og osteopaten har også rost ham for hans gode øjenkontakt. Han kigger ihærdigt efter sin far når vi spiser aftensmad og jeg synes også at han siger lydende “BA,BA” når han pludrer. De lyder kommer så kun når han leger for sig selv. Umiddelbart har han også fundet sin stemme da han har både råbt og skreget for sjov, fundet ud af at hoste og sige pruttelyde med munden, og skreget kort for at få vores opmærksomhed. Så umiddelbart har han da udfordret sin mundmotorik.
Han er dog svær at få til at efterligne vores lyde uanset hvor lang en pause vi venter på at han siger noget tilbage.
Han er utrolig kærlig, og efterligner gerne når jeg har kysset ham på kinden så får jeg selv et stort dejligt kys tilbage, samt at han er god til at spejle vores følelser som i at smile når vi smiler til ham. Men han snakker bare ikke tilbage til os, hvilket bekymre mig!
Han reagere heller ikke på sit navn, eller når vi bare siger nogle ting til ham. Dette er især når han er opslugt af legetøj eller hvis fjernsynet kører. Men selv når det ikke kører hører han os heller ikke altid. Jeg er lidt usikker på hvornår de senest skal reagere på deres navn før det er et problem. For kunne se nogle steder skrev 9-10 mdr og du havde skrevet til en anden mellem 6-12 mdr.
Vi fik tjekket hans ører da han var 3 måneder da han sov (stadig gør) elendigt både nat og dag og stor tuede hver gang vi lagde ham. Ørerne fejlede intet, men jeg har stærkt overvejet at få dem tjekket igen for at få udelukket dette.
Jeg har mange bekymringer og måske er der ikke noget i dem. Men jeg synes ikke det har været let og jeg har dsv en fødselsdepression, og føler lidt jeg har haft lukket mine øjne overfor nogle ting, som gør mig rigtig ked af det.
Jeg håber du har tid og lyst til at besvare min lettere forvirrede besked.
Med venlig hilsen
den bekymrede mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...