Svar: Mad har ingen interesse

---

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen tilbage :) Dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig igen.

Det lyder som en meget frustrerende situation, for der er naturligt ikke noget, du hellere vil end at hjælpe pigerne til at spise. Og du bliver naturligt både frustreret og ked af det, når du tilbyder mad, som bliver afvist igen og igen, når du samtidig oplever, at de går rundt og åbner skabe og skuffer og faktisk virker sultne....

Der kan være mange årsager til, at pigerne har svært ved at spise, og jeg vil nævne nogle af dem her, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, kan være en forklaring hos jer (måske er der flere forklaringer):

1) Når børn er ca. 1.5 år gamle, så begynder mange at afvise ny mad uden at smage. De foretrækker i denne alder kendte og for dem trygge madvarer - dette kaldes for fødevareneofobi. Rent evolutionært taler man om, at børn fra denne alder har kunne finde føde i naturen, og deres fødevareneofobi har tjent som sikkerhed mod giftige eller dårlige fødevarer.

Perioden med fødevareneofobi og selektive madvaner er især høj i 1.5-3 års alderen (det topper ofte i 2 års alderen), hvor mange børn naturligt også udvikler mere selvstændighed og egen vilje. De siger mere "nej", "vil selv" osv., og det sker også i forbindelse med måltiderne. Og undersøgelser viser, at når vi gerne vil gøre vores børn glade for mad, så er det vigtigt, at vi lader dem styre måltiderne selv.

Nogle gange, når vi som forældre mærker, at barnet ikke spiser nok, ikke vil smage på maden osv. så kan vi godt komme til at presse barnet. Vi ved jo, hvor vigtigt indtaget af mad er for deres udvikling og sundhed, og når de ikke spiser, så føler vi os naturligt magtesløse. Samtidig vil vi gerne lære vores børn bordmanerer, så måske kommer du/I nogle gange til at sige: "Du skal smage", "skal spise op", "skal spise en kartoffel, før du får en frikadelle", "skal sidde ordentligt på stolen", "skal spise med gaflen ikke med fingrene" osv. osv. Men prøv om I kan give pigerne madro og lade dem styre måltidet mere selv.

Tegn på fødevareneofobi kan f.eks. være:
- Afviser ny mad uden at smage.
- Foretrækker en meget begrænset gruppe af fødevarer (havregrød, toast og smoothies)
- Reagerer negativt på bestemte teksturer eller farver.
- Bliver frustreret eller vred ved måltider, hvis de ikke får deres "sikre" mad.
- Har en særlig præference for blød eller nem spiselig mad.

Og der er mange ting, som tyder på, at alder og udvikling spiller ind hos jer. Der kan dog også være andre ting, som gør sig gældende:

2) Det kan f.eks. handle om vaner. Jeres piger lyder til generelt at spise meget blød og sød mad, som f.eks. havregrød, brød og smoothies. Og små børn får hurtigt vaner, hvor de foretrækker det, som er genkendeligt - det er tryghed for dem.

3) Det kan også handle om en sensitivitet overfor bestemte fødevarer. De kan f.eks. afvise mad på grund af teksturen. Maden kan f.eks. være for klumpet eller grynet i konsistensen. Nogle børn foretrækker ensartede eller forudsigelige teksturer, som f.eks. sprøde eller glatte fødevarer som chips eller toastbrød. Nogle børn undgår mad, som er blandet sammen f.eks. gryderetter, eller kødsovsen må ikke hældes over pastaen. Der er også børn, som f.eks. foretrækker kold mad fremfor varm mad, eller børn, der overreagerer på madens lugt og ikke vil have bestemte ting på tallerkenen. Nogle børn har svært ved at styre maden i munden og får f.eks. opkastrefleks af bestemte fødevarer.

Hvis I skønner, at det er sensoriske udfordringer, som skaber deres ernæringsmæssige problemer eller stresser dem i hverdagen, så kan det være en idé at tale med en ergoterapeut med speciale i børn, mundmotorik og spisning. Men, hvis pigerne ellers trives - og det lyder det som om, at de gør, så kan I sandsynligvis hjælpe dem med tålmodighed og gentagen eksponering og ved at forsøge at skabe så tryg en ramme som muligt omkring måltiderne (og ja, det ved jeg godt er lettere sagt end gjort:))

4) Aftenflasken kan også spille ind. De ca. 300 ml mælk af flaske før sengetid er meget for børn i denne alder. Man kan naturligvis godt tale for, at når de får en flaske kl. 19, og du ikke giver dem flaske om natten (selvom de efterspørger den), så er der masser af tid til at fordøje mælken, så flasken ikke påvirker appetitten næste dag - og det er til en vis grad rigtigt. Men, mælk fordøjes langsommere end mange andre fødevarer, og hvis de får f.eks. modermælkserstatning eller sødmælk, så får de ret mange mættende proteiner og fedt, som vil kunne gøre, at de har mindre plads til fast føde.

Mælk indeholder også laktose (mælkesukker), som vil kunne hæve deres blodsukker, og når blodsukkeret så falder om natten, så vil de måske vågne op og søge efter den ekstra flaske. Samtidig vil de naturligt have tendens til at foretrække mælken fremfor fast føde, fordi det er lettere og hurtigere at indtage, og de bliver derfor naturligt mindre motiverede til at spise mere rigtig mad, og vil ikke opleve sult på samme måde. De er så gamle nu, at de naturligt er langt mere bevidste.

5) Sygdom og f.eks. mellemørebetændelse kan naturligvis også spille ind. Hvis pigerne har haft øreproblemer, så kan det være ekstra smertefuldt at spise, og det kan også gøre, at maden smager anderledes. I perioder med mellemørebetændelse vil de derfor godt kunne have foretrukket blød mad, som ikke kræver tygning f.eks. smoothies og grød, og de kan på samme måde have ønsket mere mælk/flaske. Selvom de har fået lagt dræn og derfor ikke har disse problemer mere, så kan det naturligt ikke udelukkes, at øreproblemerne har været med til at trække madlysten i den forkerte retning.

Hvor om alting er, så er det vigtigt, at du holder fast i, at pigerne lige nu ikke ser tynde eller underernærede ud - og de spiser også, bare ikke så varieret, som vi generelt gerne ville have...:)

Mit forslag til ændring i jeres hverdag og hvordan jeg tænker, at du kan hjælpe pigerne med at spise mere fast føde og mere ...

---

---

... varieret mad, ser således ud:

A) Start med at reducere mælken i aftenflasken. Gå f.eks. fra 300 ml til 250 ml til 200 ml. Pigerne skal vænnes til, at de ikke skal drikke en masse mælk der, og gradvist skal de helt væk fra at få flaske. I stedet kan de få lidt mælk af en kop og på sigt tilbydes lidt vand, før de skal sove, hvis de er tørstige. Det er vigtigt for deres tænder, at de ikke får mælk før sengetid.

B) Introducer ny mad sammen med kendt mad. Det er godt, hvis du kan give dem mad, som de er trygge ved og ved siden af det, de normalt spiser, serverer du så noget nyt. Ikke meget, bare lidt. De behøver ikke smage - at de ser det, møder det, kan tage det i hånden, dufte til det, er nok. Tager de den nye mad op og lægger den på bordet ved siden af tallerkenen, så har de trods alt kontakt med den nye mad, og stille og roligt vil de måske begynde at smage på den...

C) Gør maden spændende og sensorisk interessant. Det kan være at tilbyde maden i forskellige former og teksturer. Hvis de ikke kan lide kogte gulerødder, så kan du f.eks. prøve at give dem fintrevet råkost, hvor du blander gulerod og æble (det skal rives meget fint i denne alder).

Hvis de ikke kan lide rugbrød, så kan du prøve at servere øllebrød, eller du kan lave ristede rugbrødsstænger til dem. Da de er glade for sempergrød, så kan du prøve at iblande hjemmelavet grød i denne, og lade den hjemmelavede grød fylde mere og mere. På den måde vænnes de gradvist til, at Sempergrøden bliver grovere og får en lidt anden smag.

Du kan også prøve at servere maden udskåret i sjove former, du kan lave madansigter ved at placere maden som øjne, næse og mund på tallerkenen, eller du kan "tegne" madansigter med marmelade, remoulade, mayonnaise eller lignende. Mange børn kan også godt lide dips, så en ostedip eller bælgfrugtdip kan måske være en idé.

D) Skab faste måltidsrutiner, så du undgår, at de "snack'er" for meget. Det er vigtigt med faste spisetider, hvor deres indre ur indstiller sig på, at det er spisetid, og de derfor er parate til at spise, og spiser mere rigtig mad. Hvis de ofte åbner skabe og skuffer for at få snacks, så kan det være bedre, at du der tilbyder dem et rigtigt måltid. Hvis de går og småspiser brød og smoothies, så vil det naturligt dæmpe sulten og lyst til anden og bedre mad.

E) Involver dem i madlavningen. Nu hvor de er 19 måneder gamle, så kan de godt hjælpe mere til. De kan røre, hælde, vælge ingredienser, når I laver mad. De kan også være med til at dække bord, så de på den måde lærer, at måltidet er noget, som I prioriterer. Hvis de har en højstol, som de selv kan klatre op på, så lad dem selv sætte sig op til bordet, når det er spisetid.

Giv dem f.eks. også en lille kande, som de selv kan hælde af, når de skal have vand i deres glas. Hvis de ikke vil have maden blandet sammen på tallerkenen, så server evt. maden i en tallerken med flere rum, hvor du kommer lidt forskelligt i hvert rum. Så kan de selv spise maden i den rækkefølge de ønsker, og lade det være, som de ikke har lyst til at starte med. Hvis det ligger der, og de er i gang med at spise, så vil de måske på sigt få lyst til at smage lidt af dette også.

---

---

---

F) Skab rolige spiseoplevelser. Når I spiser sammen, så er det vigtigt, at det er hyggeligt. Prøv om I kan undgå for meget fokus på, hvordan, hvor meget, og hvad de spiser. Prøv at lade dem styre måltidet selv. Det er vigtigt, at I spiser sammen, og at pigerne kan spejle sig i jeres adfærd. Når de oplever, at I er glade for maden, nyder at sidde rundt om bordet og nyder at spise sammen, så vil de naturligt også synes, at det er mere hyggeligt, og lysten til at blive siddende og spise vil være større. Det er vigtigt, at I fjerner distraktioner, som skærme, når I spiser.

G) Server mad med mere tekstur, mere bid gradvist - og tag meget gerne udgangspunkt i den mad, som de kan lide nu. Da de f.eks. gerne vil spise havregrød, så kan du prøve at lave havregrødspandekager til dem. Da de godt kan lide toastbrød, så kan du prøve at lave arme riddere til dem - du kan f.eks. lave dem med toastbrød, æg, mælk og banan eller anden frugt/bær - og stege dem på panden.

Da de godt kan lide hindbær og blåbær, så kan du forsøge at servere lidt jordbær sammen med, de er naturligt lidt hårdere at spise, men er trods alt bær. Og bliver jordbærrene serveret sammen med de bær, som de er glade for, så vil de måske begynde at spise lidt af disse også.

Da de godt kan lide kødboller, så prøv at lave kødboller af forskellige typer kød. Prøv f.eks. at lave dem af medisterpølse, så ligner det de kødboller, som de er vant til, men vil have smag af meget mere. Du kan også med fordel prøve med forskellige typer frikadeller, også gerne fiskedeller, for at vænne dem til anden smag.

Jo mere du kan tage udgangspunkt i de fødevarer, som de er glade for og normalt godt kan lide, jo bedre vil du gradvist kunne udvide deres indtag af forskellige fødevarer. Det er her vigtigt at huske på, at børn ofte skal have serveret den samme mad 10-15 gange, før de begynder at acceptere det. Så det kan tage tid at ændre vaner og få dem til at spise mere mad og mere varieret:)

Når I skal på tur, er generelt en god idé at medbringe mad, som de ofte godt kan lide - skiver af blødt brød eller små sandwich med smør, peanutbutter eller mild ost, det kan også bare være en bolle med smør. Eller du kan komme lidt havrefras i en lille bøtte, hvis de kan lide dem tørre som snack. Og ved siden af dette, må du så gerne udvide ved at medbringe noget nyt f.eks. havregrødspandekager, bløde frugtstave, forskellige bær eller lidt kyllinge- eller fiskefrikadelle.

Medbring gerne maden i en lille madkasse, som indeholder et mix af deres favoritter, sammen med lidt af det nye, så de har valgmuligheder og også på turen kan spise selv. Eksponering for nye madvarer på tur kan faktisk være en god måde at vænne dem til mere varieret mad, fordi hele situationen naturligt er anderledes, end når I sidder hjemme ved spisebordet:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)

Rigtig god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---