Brev:
Putte til nat
Hej Helen,
Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv brug for at stille dig nogle spørgsmål, der alle handler lidt om natterutinerne, som jeg håber du kan hjælpe med.
Vores datter på lige knapt 11 måneder vugges i søvn i mine arme eller gåes i søvn i bæresele, og det vil jeg rigtig gerne afvænne hende med.
Vi har en rutine inden sengetid, hvor hun får nattøj på og børstet tænder. Så går far ind i soveværelset med hende og læser bog for hende, og så får hun en flaske af far. Da far ikke kan putte bliver hun sur efter flasken, nærmere helt ulykkelig indtil jeg kommer og overtager. Jeg tager hende så op og vugger hende i armene, er hun længe om at falde i søvn så tager jeg bæresele på, det er dog efterhånden sjældent at vi når dertil.
Der er enkelte gange hvor jeg lykkes med at ligge hende ned i sengen efter at have vugget hende lidt, og så give hende resten af flasken, (hvis ikke hun har drukket op) og hun så ligger sig til at sove. Men jeg ønsker jo at jeg bare kan ligge hende i egen seng, og være der med en hånd på hende/sang/nus, men det falder hun bare ikke til ro af. Hun karter rundt i sin seng og vil rejse sig op i den, eller kravler bare videre op i vores seng, så kan jeg blive ved med at ligge hende tilbage i sin seng, men så bliver hun bare ked af det til sidst og det bliver en lang og hård putting, der ender med jeg tager hende op og vugger hende i søvn.
Det næste jeg også lige vil spørge dig til råds om er, at hun ofte vågner efter at være blevet puttet. Det er forskelligt om hun vågner inden for den første time, eller efter den første time er gået. Jeg kan aldrig slappe af med min kæreste om aftenen når hun er puttet, da jeg ved at hun som regel altid vågner og har brug for jeg kommer ind til hende og hjælper hende videre i søvnen ofte ved at amme hende, nogle gange er en hånd på hende nok. Nogle dage går det “helt galt” og hun står op igen, og er klar på at lege og så ender hun i seng kl 00/01. Dette resulterer også i at hendes rytme kan være helt forskudt, fordi så sover hun ofte længere om morgenen, hun står op alt mellem 7-9:30, og derfor puttes hun til natten forskelligt det kan være alt mellem kl 19-22. Vi mangler og ønsker virkelig en mere fast rytme.
Så er der det med at far ikke kan putte hende, hun græder helt hysterisk hvis han prøver. Dette vil vi gerne arbejde på. Lige nu har far og jeg barsel samtidig til d. 3/2, så vi tænker at det er oplagt at forsøge at skabe ...
... nogle nye søvnvaner nu og at far kan putte.
Vi har rykket stille fremad, til at starte med kunne far ikke give natflasken, men det kan han godt nu, men efter den kan hun ikke finde ro ved at det er ham der er der og ikke mig. Hun bliver helt ulykkelig. Både far og jeg har et ønske om at han også kan putte, hvordan kan vi gribe det bedst an? Det skal lige siges at i løbet af dagen er der ingen problemer med far, han leger med hende, putter hende, skifter hende og giver hende mad osv.
En sidste ting er at hun stadig ammer om natten. Hun sover ved siden af mig i sin tremmeseng, hvor siden er taget af så den er åben mod vores seng, da det så er nemmere for mig at tage hende over. Jeg vil skyde på at hun ca ammer alt mellem 1-7 gange i løbet af natten. Hun bruger det også som trøst/tryghed det er meget tydeligt for mig, at det er det som det også handler om for hende.
Jeg ønsker egentligt at stoppe med natamningen, men jeg synes det er rigtig svært at vide hvordan vi skal gribe det an? Vi har snakket meget om den klassiske metode med at det er far der tager natten, og jeg så sover i stuen, men da hun på ingen måde er vant til at far har hende om natten, og at han på ingen måde kan putte hende til natten, tror vi bare at hun vil blive fuldstændig ulykkelig og ikke kunne falde til ro igen før jeg overtager, og at hun nok også ender med at vågne så meget op af det, at hun vil stå op.
Hvad tænker du at vi kan gøre?
Det skal nok også nævnes at vi lige nu bor vi en 2 værelses lejlighed, så der er ikke mulighed for at hun kan sove på eget værelse, dog flytter vi i hus her d. 1/2 og ønsker meget at hun kommer ind og sover på eget værelse der. Hun starter i vuggestue d. 16/1, hvor far skal køre hende ind. Så der kommer til at ske en del nye ting for os her i den kommende tid. Derfor kan jeg også være usikker på hvornår det bedste tidspunkt er at ændre på alle de her ting? Om det bliver for mange ændringer for hende på en gang?
Det skal måske lige nævnes at hun spiser ca 5 måltider om dagen og ammes lidt løst eftermiddag/aften, men primært om natten. Hun spiser godt og er glad for mad. Når hun puttes med flaske får hun 150ml MME, nogle gange spiser hun det hele og andre gange ikke det hele. Hun sover 2 lure om dagen mellem oftest 30min/1 time første lur og næste lur mellem 1-2 timer. Hun sover udenfor i barnevogn og trilles i søvn hurtigt. Om natten sover hun som regel 10-12 timer.
De bedste hilsner
En lidt træt mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to