Brev:

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen

Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år. Vi har brug for nogle råd ang. selvstændighed vs curling forælder, spisevaner og toiletvaner.

Vi har E på 4 år og tvillingerne S og T på 2,5 år. Som du også kan se på mine tidligere breve, har vi haft en del udfordringer med storesøster E.

E har haft rigtig mange følelsesmæssige udbrud/anfald siden hun blev 1 år. Det er blevet bedre på den måde at hun ikke er fuldstændig hysterisk, ulykkelig og utilgængelig længere. Når hun bliver ked af det nu, er hun bedre i stand til at håndtere sine følelser. Men hun bliver stadig rigtig ofte ked af det og vred i lang tid, men der er mere alm. gråd og mindre voldsomt skrigeri. Men det er bare over almindelige dagligdags ting.

Vi er endt i en permanent situation, hvor hun oftest er sur, træt og vi skal kæmpe os igennem alle små dagligdags ting som hun ikke lige har lyst til. - tage tøj på, tage flyverdragt på, tisse på toilettet, vaske hænder efter toiletbesøg. Nogle gange er hun og glad og snakkesagelig, men ikke så ofte som hun er træt og vred.
Vi bliver ved med at fortælle os selv at hun måske er småsyg og at det går over lige om nogle dage. Men nu er der gået 3 år, og det føles stadig som om hun er permanent småsyg. Dvs. træt og sur.

Vi har forsøgt med forskellige strategier i længere perioder ad gangen:

Strategi eksempel: Når hun er træt, hjælper vi hende igennem de ting der er svære for hende: tage tøj på, vaske fingre, osv. Så kommer vi hurtigere igennem dagen, og der er mere tid til faktisk at lave de sjove ting sammen. Det virker bare lidt som en ond spiral og pludselig gør vi alting for hende og hun kan ingenting selv.

Strategi eksempel: Vi tager kampen med hver eneste lille opgave: Vi forsøger at lære hende at gøre alting selv. Det giver en selvtillidsboost, at hun kan og gør alt selv, men det er enormt nedslidende som forældre at tage hver eneste kamp. Bliver hun bare lidt syg, så ramler det hele, og så er vi tilbage hvor vi startede.

Vi får altid at vide at det pædagogisk rigtige er at være der for hende og vise hende at vi kan rumme hende. Uanset hvor meget hun skriger, så skal vi vise at vi kan rumme det…. Så vi har siddet med hende, og når hun tillod det, så har vi krammet hende og nusset hende. (Så meget vi nu kunne - det er svært at være i konstant skrig og skrål)

Eksempel: Hun vil ikke vaske hænder, efter hun har været på toilettet. Dette er ikke til diskussion, det er noget hun altid skal, uden undtagelser. Dette resulterer i en protest, som udvikler sig til et fuldt hysterisk anfald, som kan vare i 15-20 minutter. Og det er cirka én gang om dagen, der sker en episode som denne. Det er rutine, så vi forstår ikke at det overhovedet opstår. (Hvis vi tilbyder kage, laver en konkurrence om hvem der gør det hurtigst, eller lign. Så kan hun lynhurtigt vaske fingre). Som regel kommer hun ud af det, ved at vi nævner noget hun har lyst til, for eksempel at lege med perler, få et glas saft, eller lign. Hun er meget stædig. Men det er vi også. Vi giver meget sjældent efter, så det er ikke fordi hun ved at hun får sin vilje til sidst.

Eksempel: Hun vil ikke tage tøj på om morgenen. Hendes lillebror T bliver meget hurtigt sulten og sur hvis ikke han får mad, så vi andre sætter os relativt tidligt til bordet. Vi skal jo også nå på arbejde. E er aldrig klar til at spise, når vi andre er. Hun er svær at få ud af sengen, hun er svær at få på toilettet selvom vi gør det hver morgen og hun er meget langsom til selv at tage tøj på. Det ender med at hun sidder alene og spiser morgenmad imens tvillingerne bliver afleveret. Nogle gange vil hun f.eks. Ikke selv tage bukser på. Så siger vi at “det kan hun sagtens”, “du er ekspert i at tage bukser på”, eller lign., men hvis hun ikke vil, så kan det godt trigger et hysterisk anfald og så trækker det først rigtig meget ud.

Nu mistænker vi at disse episoder fortsætter fordi hun har lært at hun får vores fulde opmærksomhed når hun laver en scene. Hun har tydeligvis udviklet sig i løbet af de sidste 3 år, så jeg forstår ikke vi stadig sidder fast i denne her mølle.
Sidebemærkning: Hun har tvillinger på 2,5 år og det betyder muligvis at hun ikke får så meget opmærksomhed som hun gerne ville have eller har brug for. Vi skal samtidigt have 2 fuldtidsjobs til at fungere ved siden af, så det er også lange dage i institution. Dette er bare en forudsætning. Det kan vi ikke ændre på.

Jeg kan ikke tælle hvor mange timer vi har siddet ude på badeværelset sammen med hende, hvor hun ikke vil op på toilettet. Når hun så endeligt sætter sig op, kommer der også altid gevinst. Andre gange sætter hun sig grædende op, så kan hun ikke lave noget og vil ned igen. Hun kan kun når hun slapper af. Men så siger bare, at det var godt hun prøvede og så slipper hun.

Lige for tiden forsøger vi en strategi hvor vi tilbyder en krammer og vores sympati hver 3-4. minut hun skriger ude fra badeværelset (viser hende at vi er her), men ellers ignorerer hende en del og lader hende sidde på gulvet i badeværelset alene. Men jeg ved ikke om det er den rigtige vej at gå… Vi er bare ved at være rimeligt udtømt for overskud. Det eneste der hjælper er at gøre det for hende og gå fuld curling mode.

Spørgsmål 1: Hvordan kommer vi ud af denne her negative spiral, hvor hun laver en scene for at få vores opmærksomhed og hvordan håndterer vi det bedst, helt konkret, når det sker? Uden at fodre hendes krav om negativ opmærksomhed, men samtidigt viser at vi er der for hende, når hun har det svært.

Er det det rigtige at ignorere hende, til dels? Bør vi fortsat sidde ude ved siden af hende i badeværelset i 20 minutter imens hun nægter at vaske hænder? Eller skal vi acceptere at hun er træt og har det rigtig svært med at overskue det, og derfor gøre tingene for hende og blive fuldt ud curlingforældre. Jeg synes ikke nogen af disse muligheder lyder rigtigt.

Spørgsmål 2: Hun sover i hverdagen 11 timer i døgnet, men hun virker alligevel træt og helt smadret efter kl. 17, efter børnehaven (hun nægter at sove lur). Men hun sover gerne 12-13 timer i weekenden, eller når hun ellers får lov. Skal vi lægge hende i seng tidligere end kl. 19 ?

Det skal siges at vi har en ...

... rutine hvor vi putter hende sammen med tvillingerne kl. 19.30 - alle børn på samme værelse - og det fungerer rigtig godt, så vi er bare for at ødelægge den del. Hvis vi lægger hende tidligere end tvillingerne, kan vi ikke læse for dem inde på værelset. Vi har ikke andre værelser til rådighed lige pt., så hun kan ikke få sit eget værelse. Alternativt kan hun sove permanent i vores seng i forældrenes soveværelse. Det har vi plads til. Men det er måske heller ikke så godt, og det kunne godt være svært at komme ud af igen.

Spørgsmål 3: En ting der er super skønt, er at tage E med ud alene og så laver mor og E noget sammen bare os to. Så er hun en glad og snakkesalig pige på hele turen. Men vi har også to andre børn og vi er bange for at gøre for stor forskel. E kræver allerede meget mere af os end tvillingerne til sammen. Skal vi fortsætte med at lave forskelsbehandling og bruge mest tid med E, selvom tvillingerne også godt kunne ønske sig alenetid med mor eller far ?

Lidt mere baggrundsinformation:

Mad:
E har ofte dårlig appetit. Før morgenmad, frokost og aftensmad siger hun oftest at hun ikke er sulten. Det kræver meget overtalelse at få hende op til bordet. Vi siger til hende at det er OK hvis hun ikke vil spise noget, men vi vil gerne have at hun er sammen med os oppe ved bordet, så vi kan hygge os som en familie. Derefter, vil hun oftest ikke have mad men heller ikke ned igen, fordi hun faktisk er sulten. Det tager 5-10 minutter før hun tager den første bid af noget, imens hun siger at hun er sulten, og efter hun er kommet igang spiser hun ellers en fin portion. Det er altid den første bid der er sværrest.

Hun er ekstremt selektiv. Vi presser hende overhovedet ikke. Hun spiser pasta (kun med smørsovs), chicken nuggets, kalkunfrikadeller, brød, og rugbrød med torskerogn, laksepaté, makrelsalat og nogle gange spegepølse. Derudover, agurk, peberfrugt, cherrytomater og de fleste slags frugt og bær. Hun drikker kun vand og saft. Intet mælk. Hun får multi vitaminer og Calcium tilskud hver aften.
Hver gang vi spiser pasta, laver vi smørsovs til hende, så der er noget hun er tryg ved. Men efter 3 år nu, er hun stadig ikke kommet over det.

Når hun er færdig med aftensmaden, bruger hun 5-15 minutter, hvor hun sidder alene ved bordet, fordi hun ved, hun skal spise sin Calcium pille (Vi har prøvet andre slags piller, vingummibamser, osv.). Hun brokker sig ikke længere over at hun skal spise pillen. Det er blevet rutine og det vil hun hellere end at drikke mælk. Men det tager hende noget tid at få den spist.

Vi mistænker en spiseforstyrrelse af en art.

I børnehaven spiste hun ingenting (i 8 timer) de første 6 måneder, og hun ville i øvrigt heller ikke tisse på toilettet. (Se evt. de andre breve jeg har skrevet). Nu går det bedre. Det går fint med at tisse, og hun spiser for det meste et stykke rugbrød med smør til frokost (der er frokostordning derhenne - ingen madpakker), og lidt frugt om eftermiddagen.

Vi tager hende også til vækst læge på rigshospitalet jævnligt fordi hun ikke vokser nok. Pt. venter vi og ser om den forebyggende medicin imod urinvejsinfektioner, gør en forskel for hendes vækst.

Når vi henvender os til alm. Læge, siger han at han ser en sund og rask pige. Det kommer vi umiddelbart ikke ret langt med. Han siger vores problemer lyder som en pædagogisk udfordring.

Toilet og blærebetændelse:
Hun har genetisk anlæg for blærebetændelse. Derfor har hun været meget syg det sidste år og har fået rigtig meget antibiotika. Det har ødelagt hendes toilet rutiner i en lang periode, og alle vores forsøg på at gøre hende selvstændig. Nu er vi et OK sted igen i en periode.
Hun har nu i 3 måneder fået forebyggende medicin (Nitrofuratoin) og får ikke blærebetændelse mere. Men vi er alligevel ikke et bedre sted.

E blev pottetrænet 3 gange, (se evt. Tidligere breve). Første gang opgav vi, fordi hun vist ikke var helt klar. Anden gang havde hun stor regression efter børnehavestart. Hun nægtede at sidde på toilettet i 6 måneder (vi mistænker at der skete noget i dagplejen som havde gjort hende bange for toiletter og børnehaven havde ingen potte), så hun fik ble på igen. Det anbefalede du også dengang. Hun havde muligvis noget stress.
Tredje gang lykkedes det i højere grad og det gik også fint i børnehaven, men så startede hendes blærebetændelser… Det startede med at hun fik Nyrebækkenbetændelse og hun var syg i nogle uger og vi havde et rigtig hårdt forløb inde på Hvidovre hospital. Jeg tror hun er blevet behandlet for urinvejsinfektion måske 6-8 gange på 3 måneder.

Hver gang hun begyndte at blive god til at gå på toilettet, så fik hun blærebetændelse, og så kunne vi starte forfra. Til sidst kunne hun slet ikke finde ud af det mere, pga. For mange forkerte signaler til hjernen. Hun tissede i bukserne 10 gange om dagen. Så fik vi endelig forebyggende medicin. Og det har vi nok kørt med i 3 måneder nu. Meeeeget langsomt bliver hun bedre til at gå på toilettet nu, men kun med faste tidspunkter og altid med protest. Vi prøver at overhøre hendes rutine protester, der altid kommer helt automatisk, når man nævner ordet toilet. Det har været en meget lang proces.
Når vi foreslår fjernsyn en gang imellem siger hun helt automatisk: “Jeg vil ikke tisse, mor”, fordi hun ved at det er en regel.

Det har resulteret i at hun nu meget modvilligt går på toilettet når vi minder hende om at det er tid. Når hun vågner, når vi skal ud af døren, før vi ser fjernsyn, og før sengetid. I børnehaven har de også faste tider og pædagogerne har lært at de ikke skal spørge hende, men de skal fortælle hende hvornår hun skal. Hvis hun bliver spurgt, kommer der automatisk et meget hurtigt og fast NEJ.
Og derudover hader hun at vaske hænder.

Men hvis vi laver en konkurrence, eller vi lover hende noget sjovt bagefter, eller vi snakker om noget hun glæder sig til, eller lign. Så går det nemt. Men det er bare ekstremt udmattende at man altid skal udtænke en strategi for at “lokke” hende til at gå på toilettet.

Jeg håber du vil dele dine tanker om hvilken retning vi skal gå i.
Er vores udfordringer mon fysiske eller psykiske ? Det føles håbløst.

Med venlig hilsen
de frustrerede og trætte forældre til E, S og T.

Læs Helens svar »

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juni 2024 | Sygdom | 4 år, 2 mdr.

4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

Kære Helen, Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar...

Læs hele brevet og Helens svar

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: