Svar: Nervøs for potte
Kære Mor til H
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det lyder bestemt som om, at H. kender signalerne - han mærker både tisse- og afføringstrang, beder om at få en ble på, og han kan holde sig indtil bleen er på plads. På den måde er der styr på det, hvilket jo er et godt tegn. Og som jeg læser jeres brev, så bruger han faktisk ikke ble i løbet af dagen.
Han lyder også til at være bevidst om, at han bør sidde på potte eller toilet. Han ser de andre børn gøre det, han ser også, at det er sådan, det foregår hjemme, men det er svært for ham. Du nævner, at han på mange måder er en lidt følsom dreng, som altid har skulle se tingene lidt an, og han vil gerne være sikker på det hele, før han kaster sig ud i det. Det tror jeg du har ret i, det er rigtig godt set.
At bruge potte eller toilet kan godt være lidt sårbart, og han har rigtig stor tryghed i sin ble. Det kender han, og det føles sikkert. Så når han beder om sin ble, så føler han sandsynligvis, at han har lidt kontrol over situationen, og det føles sikkert for ham. At skulle sætte sig på potte eller toilet er en ny oplevelse, som han måske føles virker lidt stort og skræmmende - og derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at I ikke bare tager bleen af ham, og kræver at han sætter sig der; men at I forsøger at hjælpe ham med at finde ud af, at det på ingen måde er farligt, og det kan han sagtens klare.
Du skriver, at han beder om at få en ble på, når han skal tisse og have afføring - og jeg forestiller mig, at han i den forbindelse laver, hvad han skal, hvor han nu vil. Dette synes jeg, at I skal ændre på. I stedet for, at han kan gå for sig selv, sætte sig bag sofaen, eller hvad han nu gør, så skal I bede ham om at lave i bleen på badeværelset. Så han naturligt begynder at forbinde badeværelset med stedet, hvor han tisser og har afføring. Og skridtet derefter er at sætte sig på potten eller toilettet - men stadig med bleen på. Hvor hurtigt I kan gå frem, må I prøve at vurdere. Da han egentlig virker okay med at sidde på toilet eller potte, så vil han måske allerede acceptere at lave i bleen, imens han sidder der. En slags kompromis - han får bleen på, og er tryg ved dette, men sidder på potte eller toilet imens.
Jeg synes, det vil være godt, hvis I hjemme har både toiletsæde og potte, som han kan bruge. Så kan han selv vælge, om han vil sidde på det ene eller det andet sted. Hvis han virker utryg ved det, så sæt ord på "det er helt okay, at du er lidt nervøs, men potten er her for at hjælpe dig". I kan også sætte ord på jeres hjælp, og f.eks. sige "jeg ved godt, at du ikke er glad for det, men jeg er her, og vi gør det sammen" eller lignende.
En måde at få ham til at sidde på toilet eller potte kan være at læse en pixi-bog eller lignende højt for ham, når han sidder der. Og når han laver noget - også selvom det er i bleen - så giv ham en high-five og et "godt gået" osv. Det er det lille skridt "at sidde der med bleen og lave i bleen, imens han sidder der", som lige nu skal ...
... belønnes. Små succesoplevelser kan give mod til at bleen pludselig kan fjernes.
For på et tidspunkt skal bleen naturligt af. Det må gerne ske lidt tilfældigt, f.eks. om aftenen, hvor han er klædt af og skal i bad, så kan I sige "sæt dig lige på potten, før du kommer op i badet", som noget helt naturligt. I gør badet klar imens, og fokus er på badet og ikke potten - og I tænker slet ikke over, at han ikke får ble på. Pludselig sker det bare - og igen "hov skat, du tissede jo på potten! Hvor er du sej!", så han helt naturligt kommer over den lille hurdle, som det er for ham. Det er nemlig vigtigt, at I ikke presser ham unødigt, men prøver at give ham tid og signalerer, at det er helt okay at tage små skridt. Føler han sig presset, kan det forstærke hans modstand.
Det er vigtigt, at I også er opmærksomme på at holde maven igang naturligt. Du skriver, at han har haft forstoppelse, hvilket ikke er godt, når man skal øve renlighed. Hvis han har hård afføring, så gør det ondt at presse, og så vil han naturligt ty mere til bleen, som han kender og er tryg ved.
Udnyt at han interesserer sig for kroppen, forskellen på piger og drenge osv. Tal med ham om, hvordan kroppen fungerer. At maden vi spiser, og det vi drikker, bliver til tis og afføring, og hvordan det kommer ud. Læs meget gerne bøger om emnet, da det kan normalisere emnet og give ham en følelse af, at det er noget alle oplever. Og at det at tisse og have afføring på toilettet er en del af det at blive større.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er netop vigtigt at hjælpe ham med at se, at det er en spændende del af det at blive større, samtidig med at han ikke føler sig presset. Det er en svær balanc. Det kan være en rigtig god idé at bruge eksempler fra tidligere succesoplevelser - f.eks. da han skulle lære at gå. I må gerne fortælle ham, om den gang han var lille og ikke kunne gå. Så rejste han sig, så faldt han lige på numsen, og måtte rejse sig igen. Han var nødt til at holde ved noget, og så tog han små bitte skridt osv. Og da han havde øvet sig mange gange, så kunne han pludselig gå. I må gerne overføre dette til den nuværende situation og f.eks. også sige "nu prøver vi, ligesom da du skulle lære at gå. Du behøver ikke at kunne det hele på en gang, først prøver vi bare, og så lærer du det lidt efter lidt".
Der er mange eksempler, som I kan nævne i hverdagen. F.eks. da han skulle lære at spise med en ske, og maden kom alle andre steder end i munden. Eller da han skulle lære at tage tøj på selv, det var også svært i starten, men nu klarer han det selv hver dag. Ved at fokusere på de små succesoplevelser, som han allerede har haft - også selvom han måske ikke kan huske det hele, så styrker I hans selvtillid og giver ham en følelse af, at han så nok også kan klare det her.
Og naturligvis skal I støtte ham undervejs. Sætte ord på, at I godt ved, at det er svært, men at I der, og at I hjælper ham. I gør det sammen, så det lykkes:)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med det:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.