Svar: Fysisk reagerende 3 årig

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker - og tak for den meget fine beskrivelse af jeres dreng og de udfordringer, som I oplever, at han har. Det lyder som en lidt kompleks situation, og jeg tænker, at der hos jer er flere ting, som spiller ind. Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer, og også give lidt forslag til, hvordan jeg tænker, at I kan hjælpe jeres søde dreng:)

Jeg vil starte med jeres spørgsmål omkring "hvad er normal 3-årig adfærd, og hvad kræver særlig opmærksomhed?". Der er ingen tvivl om, at når børn er 3 år gamle, så er en vis grad af impulsivitet normalt. Børn i denne alder reagerer ofte meget lystbetonet, og de har endnu ikke udviklet en fuld forståelse for andres behov. Det betyder, at børn i denne alder ofte vil have svært ved f.eks. at skiftes til noget, det kan være svært at vente på sin tur, ligesom de kan have svært ved at dele f.eks. legetøj.

I den alder vil mange børn også have svært ved at sætte ord på deres følelser. Selvom de kan være godt med sprogligt, og der dagligt kommer nye ord til, så er det naturligt svært at sige, hvis man føler sig udenfor, eller forklare, hvis man føler sig uretfærdigt behandlet. Og derfor vil mange børn reagerer fysisk, når de bliver frustrerede, og når de mangler ord.

Det kan f.eks. være i situationen, hvor to børn har en konflikt omkring en stol - her vil jeres dreng ikke kunne sætte ord på, hvorfor han mener, at det er hans tur til at sidde på stolen, og når en ældre pige irettesætter ham, så kan han ikke svare tilbage - og han ender med at bide, fordi han her bliver frustreret og ikke føler sig lyttet til og mødt. Han er styret af sin lyst til at sidde på netop denne stol, og han kan ikke se situationen fra de andres perspektiv.

Men, hvorfor reagerer han, som han gør... Det ene er naturligt hans alder og udvikling, men derudover tænker jeg, at der især er 3 faktorer som spiller ind:

1. I er flyttet, og han er begyndt i ny institution. Selvom det er ca. 8 måneder siden, at I flyttede, så har overgangen til et nyt hjem og institution sandsynligvis skabt en vis usikkerhed i ham, og han har skulle finde sin rolle i en ny børnegruppe. En ny vuggestue og børnehave betyder, at han skal lære nye regler, nye rutiner og også nye sociale dynamikker. I vuggestuen, har han været et af de ældste børn, hvor i børnehaven er han en af de yngste, og det stiller nogle helt andre krav til ham i hverdagen. Og at ændre rolle fra den ældste til den yngste er naturligt svært. Det kan være meget overvældende for ham, især hvis han er en dreng, der har brug for tid til at vænne sig til nye situationer.

Derudover så skal man huske på, at han i forbindelse med skift af institution har mistet kendte og trygge børn og voksne fra sin tidligere vuggestue. Han har højst sandsynligt været knyttet til nogle af de andre børn og voksne i den tidligere vuggestue - og at disse forsvinder ud af hans liv, vil naturligt godt kunne være et stort savn og en sorg for ham, hvilket igen kan skabe en følelse af usikkerhed i ham. Og jeg tænker, at hvis han føler sig usikker eller har svært ved at finde sin plads i en ny gruppe, så kan dette godt medføre, at han bliver lidt mere grænsesøgende i sin adfærd overfor de andre børn.

2. Han er blevet storebror. For ca. 2 måneder siden blev han storebror. Stort tillykke med det, det rigtigt dejligt, men det skaber en ny situation i jeres familie, hvor han også skal finde sin nye rolle. Derhjemme er han ikke længere den mindste, men skal pludselig være mere fornuftig, vente på tur, dele osv. Hjemme er han den ældste, den store, og derfor i modsætning til i børnehaven, hvor han jo er en af de yngste. Det er svært at finde sin rolle, er han lille eller stor? Og det kan godt skabe ekstra utryghed og et vist pres hos ham, som han så reagerer fysisk på.

Samtidig er det naturligt svært at skulle dele mor og far med en lille ny. Han kan sagtens føle, at den lille får meget mere opmærksomhed, end han selv gør, og selvom I oplever, at det hele er gået rigtigt godt, så kan han godt have det svært. Nogle børn reagerer ved at blive mere afhængige af deres forældre, de har brug for tættere kontakt, søger mere fysisk nærhed, tryghed osv. Og andre afprøver flere grænser for på den måde at finde ud af, om tingene stadig er stabile. Man siger normalt, at søskendejalousi indeholder tre store følelser: Sorg, vrede og angst, og disse følelser kan godt være med til at gøre, at han reagerer mere fysisk i børnehaven og ikke derhjemme.

Sorgen handler om følelsen af tab, at han ikke længere har jeres fulde opmærksomhed. Selvom han er elsket og værdsat, så kan han godt føle, at hans plads er mindre vigtig, fordi den lille ny baby kræver ekstra meget tid, og den lille naturligt får meget nærhed, kærtegn og omsorg.

Vreden handler om følelsen af uretfærdighed. Han bliver vred på jer, fordi I har sat ham i denne situation, og han kan blive vred over, at den lille baby får så meget mere tid og opmærksomhed, at han hele tiden skal "vente lidt" osv., fordi den lille mange gange kommer i første række.

Angst handler om frygten for at miste jeres kærlighed. Han kan blive usikker på, om hans plads i familien er truet, om I mon vil elske den lille ny mere, end I elsker ham. Den lille får jo masser af knus, kys og kram, hvor han måske får irettesættelser og bliver bedt om at tage hensyn, være den store osv. Og det er naturligt rigtigt svært.

Når man i en alder af 3 år naturligt har svært ved at sætte ord på sine følelser - at han f.eks. ikke kan sætte ord på, at han føler sig udenfor, at han er usikker på pladsen i jeres hjerter, at han bliver bange for, om I stadig elsker ham nok, så kan det føre til fysisk adfærd, fordi han mangler ord. Hvis han i børnehaven f.eks. oplever afvisning fra de andre børn, så kan det forstærke følelsen af, at andre ikke vil ...

---

---

... ham. Hvis han føler, at han skal vente eller dele, så kan den underliggende vrede over dette forstærke hans frustrationer og dermed gøre, at der i børnehaven opstår flere konflikter. Hvis han føler sig usikker, føler sig utryg, så kan den fysiske adfærd være en måde, hvorpå han forsøger at have lidt kontrol. Det kan også være ren impulsiv handling, fordi han generelt bare ikke har overskud til at håndtere de forskellige situationer.

I børnehaven bliver han naturligt hele tiden udfordret i en masse sociale spilleregler f.eks. at kunne vente på sin tur, dele med andre, vise andre forståelse, tage hensyn til andres behov osv. Og det tænker jeg kan forstærke hans følelser af sorg, vrede og angst, især hvis han oplever konkurrence med de andre børn, eller hvis han ikke føler sig lyttet til eller hørt.

I børnehaven er der desværre ikke så mange voksne, og dermed ikke så mange der ser og kan hjælpe ham med hans følelser, før de udvikler sig til fysiske reaktioner - men der ligger naturligt en vigtig pædagogisk rolle her. Når I oplever, at hans reaktioner er mindre derhjemme, så hænger det sandsynligvis sammen med dette. Hjemme har han naturligt lettere ved at blive set, og I giver ham hurtigt den følelsesmæssige støtte, som han har behov for, og som gør, at hans fysiske reaktioner bliver mindre.

3. Det tredje punkt, som jeg tænker kan spille ind, handler om motorisk sansesøgende adfærd. I fortæller, at der i vuggestuen blev lavet en handlingsplan på ham, men de vurderede ikke, at det var nødvendigt at fortsætte med øvelser osv., da der i børnehaven ofte er mere bevægelse.

Børn, der er sansesøgende, kan dog have svært ved at regulere deres energi og deres lyst-impulser kan være forstærkede, så de kan faktisk nogle gange opsøge fysisk leg eller konflikter, fordi de har brug for ekstra stimulation for at føle sig "i balance". De søger efter intens fysisk kontakt, bevægelse eller aktiviteter, der udfordrer deres sanser, eller sagt på en anden måde, hvis jeres dreng føler sig understimuleret, så kan det godt forstærke hans fysiske reaktioner.

Jeg er derfor ikke helt enig i, at han ikke behøver sansemæssige stimuli, fordi han naturligt bliver stimuleret, når han går i børnehave. Hvis han er sansesøgende, så kan det være meget svært for ham at sidde eller stå stille, når der f.eks. er samling, eller hvis de skal stå på fortovet og vente på at alle må gå. Det kan også vise sig ved, at han vil være motorisk meget urolig og f.eks. kunne finde på at skubbe eller slå, hvis han ikke får sine sansemæssige behov opfyldt - og da han ikke er mere end 3 år gammel, så er han ikke i stand til at tænke over og overveje, hvilke konsekvenser hans handlinger har. Man kan sige, at hans krop reagerer før hans hjerne.

---

---

---

Derfor vil sansesøgende børn f.eks. kunne finde på at skubbe andre børn af gyngen, de kan finde på at rive legetøjet ud af hænderne på andre, reagere med at skubbe eller slå, eller måske blive rastløse og begynde at kaste med ting, fordi det giver dem den sansestimulation, som de mangler.

Derfor er det vigtigt, at jeres dreng hjælpes med aktiviteter, som kan give ham den sansestimulation, som han har behov for, f.eks. at kunne hoppe, tumle, gynge, lege med sand-vand osv. Ligesom det er vigtigt, at man hjælper ham med små pauser, når situationen kræver dette, f.eks. i forbindelse med samling, måltider og tur. Jeg tænker, at jeres dreng sandsynligvis vil have glæde af lidt rutiner og struktur og mindre glæde af fri leg på legepladsen. Så jeres dreng støttes til i at regulere sine impulser, og hjælpes med til at se, hvad det han gør, gør ved andre - så han naturligt får små succesoplevelser i legen med de andre børn. Og oplever, at de faktisk gerne vil ham.

På samme måde er det vigtigt, at I hjemme også forsøger at skabe en nogenlunde fast struktur i dagligdagen og har bestemte rutiner, som I følger. Når I har en fast dagsrytme, så vil det give forudsigelighed, og det vil hjælpe ham med at slappe mere af og reagere mindre fysisk. Som en del af jeres hverdag, vil det være rigtig godt, hvis I kan lægge faste aktiviteter ind, som kan stimulere ham sensorisk. Det kan være at planlægge tumletid, lege på trampolin, gå på legepladsen, klatre, lege med sand, vand, modellervoks, eller f.eks. lade ham være med til at bage og røre i dejen. Det er også vigtigt med masser af kram, kærtegn, massage osv. som vil hjælpe med at berolige hans nervesystem og også give ham en følelse af, at I stadig vil ham, er der for ham og elsker ham højt:)

I kan også med fordel træne f.eks. "turtagning" med ham. Det kan være brætspil (som passer til hans alder), og hvor han naturligt skal vente på sin tur. I kan også skiftes til at fortælle noget fra jeres dag om aftenen, når I sidder ved middagsbordet. Det giver mulighed for at øve lytte og vente. Det kan også være, når I står i køen i supermarkedet, så sæt ord på, at I venter på jeres tur, eller det kan være at sætte ord direkte på, når han f.eks. har ventet på babys bleskift, så kan I sige "så er babys ble skiftet, nu er det din tur, hvad vil du gerne nu?". Det kan også være at I skiftes til at vælge, hvad I skal lave og f.eks. siger "nu er det min tur til at vælge, hvad vi skal lege, bagefter er det din tur".

Hvis I kan bruge turtagning naturligt i dagligdagen, så styrker det naturligt hans sociale kompetencer. Samtidig giver det ham en følelse af, at I prioriterer ham, og han vil kunne føle sig set og værdsat, hvilket naturligt er afgørende for at han bliver mindre frustreret, og at hans fysiske reaktioner også bliver mindre.

Og så skal I naturligvis blive ved med at fortælle ham, at han er noget ganske særligt, og at ingen nogensinde kan tage hans plads :)

Som nævnt tænker jeg, at flere faktorer spiller ind hos jer, og vi kom langt omkring her. Jeg håber, at I kan bruge mine tanker videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---