Brev:
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen
Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor putning og nattesøvn er så svær for vores to tvillingepiger på 6 måneder.
Vi er helt bevidste om, at vi ikke kan forvente at de sover igennem på nuværende tidspunkt, og at dette vil kræve en stor indsats omkring afvænning fra mælk. Vi har dog et stort ønske om at gøre putningen nemmere; særligt da vi står med to piger og en storebror som også kræver vores opmærksomhed. Vi har derfor hele tiden haft en nødvendig ambition om, at putningen af pigerne skal være så rolig og rart, at en af os kan klare det alene. Lige nu er det desværre ikke tilfældet.
Vores putning følger et fast ritual, som indledningsvist består af at sikre en min. 3 timers vågenperiode efter sidste lur. Herefter en fast rutine med leg, nattøj, rolig musik, mælk i skråstol, bøvsning, godnatsang og putning i egen tremmeseng med sut og sutteklud.
Desværre har de ramt en periode, hvor de ikke falder til ro efter mælken længere, men i stedet enten bliver hyperaktive eller grådkvalte når de ligges i sengen. Herfra kæmper vi ofte i op til 1 time med gråd og utilfredshed, hvor vi desperat tilbyder sut, mælk, trøst osv. For tiden er det oftest nødvendigt at lægge dem i slyngevuggen til sidst, for at de kan finde ro.
Når natten så endelig går i gang, så kan vi ikke længere regne med at de sover gode stræk imellem flaskerne. Tværtimod kan vi regne med hyppige mikroopvågninger (der kan løses med sut) og større opvågninger der kræver trøst, vuggen osv. osv. Alt ...
... sammen udover de flasker, som typisk er nødvendige med 3 timers interval, men som heller ikke rigtig bliver mødt med stor appetit (de drikker ikke særlig meget længere).
Med to små asynkrone piger, kræver det ikke meget at gennemskue, at dette ikke efterlader meget tid til søvn mellem opvågningerne for os, og vi er derfor også vildt opsatte på at komme tilbage til en god rytme som vi havde tidligere, hvor de faktisk sov hele natten i egen seng, ofte kunne finde tilbage til søvnen selv med hjælp til at finde sutten og hvor de drak nogle solide måltider hver 3. time ca., som godt afsæt for næste søvnperiode (ofte overgik de direkte til søvnen under flasken).
Vores dag ser ofte således ud.
- 0600: Flaske og sover videre
- 0730: Står op
- 0930: Mælk (120ml) og puttes til 1. lur
- 1130: Vågner
- 1200: Frokost og grød
- 1330: Mælk (120ml) og 2. lur
- 1600: Vågner (Hvis 2. lur er kortere, så har de typisk en kort 3. lur på ca. 30 min sidst på eftermiddagen og aftensmad ligger herefter)
- 1700: Aftensmad (mos) og lidt mælk + vand
- 1900: Opstart putteritual (nattøj, musik osv.)
- 1930: Stor portion mælk (180ml) og puttes til nat
- 21-06: Mælk ca. hver 3. time (40-90ml - lav appetit)
Vi kunne som sagt godt bruge dit skarpe blik til at se hvor vi kunne justere for at hjælpe os selv og pigerne til en nemmere putning og en mere solid nattesøvn. Er deres dagslure for lange? Bør vi have flere mindre lure og en senere putning? Bør vi helt droppe mælk om natten?
Vi glæder os til at høre fra dig 🙂
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.