Brev:
Putning og for meget natamning
Kære Helen
Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af putning og (manglende) nattesøvn. Herunder også råd til madrutiner, da det måske også har med det at gøre. Men vil forsøge at skrive et andet brev omkring det.
Vores søn er lige blevet 9 mdr, han er meget aktiv og går allerede. Vælter selvfølgelig indimellem, men kan sagtens gå lange strækninger. Han er fuldammet, og begyndte meget stille på skemad ved 6 mdr. I dag spiser han 3 måltider dagligt, men mængden varierer meget. Han døjer også med forstoppelse indimellem, når han får andet en grøntsager og frugt. Det eneste, der hjælper er at give lidt mindre mad og amme mere til maven er i orden igen. Og sveskemos. Kiwi hjalp rigtigt godt, men vi fandt ud af, at det trickede hans refluks meget, så det går ikke. Hans søvn er ikke blevet bedre af at få mad - nærmere værre.
Vi er netop flyttet i ny lejlighed og er ikke kommet helt på plads endnu, men vi har da vores soveværelse færdigt. Der er også et lille værelse til vores søn ved siden af vores soveværelse, og nu skal vi finde ud af, hvad det næste step skal være. Der er en tremmeseng i begge værelser, men han har slet ikke været på sit værelse endnu, da det stadig er fyldt med papkasser.
Da han voksede ud af sin bedside crib for tre måneder siden, begyndte han at sove i vores seng imellem os - også fordi han vågnede flere gange i timen og ville til brystet. Dette har desværre ikke ændret sig og han ligger på mig stort set hele natten.
Aften"ritualet" lige nu er desværre blot, at han nærmest kommer direkte fra aftensmaden ud på badeværelset til bleskift, og så ind i sengen med mig og bliver ammet til han sover. Vi kan tidligst nå at spise ved 18-tiden, hvis vi skal spise sammen som familie, så han er godt træt, når vi har spist. Derfor går det lidt hurtigt med at få ham i seng bagefter, da han begynder at pylre.
For det meste falder han i søvn på mig indenfor en times tid - nogle gange med uro og mange brystskift, og andre gange falder han i søvn meget hurtigt. Men han sover så let. Jeg kan ikke længere trille ham over på sengen for at sove videre (som jeg kunne med bedside). Han ligger på mig og efter noget tid tager jeg ham af brystet eller han slipper selv. Og så sover han der på mig. Men han vågner stadig 1-2 gange i timen og vil til brystet igen.
Han sætter sig ofte op, stiller sig op eller begynder at kravle og jamre/græde indtil han kommer til brystet. Han er helt vågen med åbne øjne. Nogle gange ammer han, andre gange falder han bare i søvn igen med brystet i munden. Jeg prøver ofte at amme ham mens vi ligger mave mod mave, men det fungerer ikke så godt og han vågner hurtigere her eller falder slet ikke i søvn. Hvis jeg forsøger at ae, lægge hånden på ham, nynne osv., når han vågner, græder han bare til han vågner helt op og ikke kan sove mere. Han kan kun sove videre med brystet i munden.
Det eneste andet, der er lykkes nogle få gange, hvis jeg har insisteret på at holde ham fra brystet, er hvis han er meget træt og hans far har gået rundt med ham i bæreselen midt om natten. Men det er jo heller ikke en løsning, og det starter altid med gråd, han vågner helt op, bliver forvirret osv. Så vi ved ikke, hvad vi skal gøre.
Jeg er helt ødelagt af aldrig at få mere end 30 min. sammenhængende søvn samt aldrig at ligge ordentligt. Om dagen sover han bedre af en eller anden grund - to lure på hver 45-90 min. Hvis det regner, sover han på mig efter amning og ellers sover han på tur i klapvogn.
Hvad vil du råde os til med putning/nætterne?
Når vi kommer mere på plads er mit håb, at vi efter aftensmaden kan bruge hans værelse som en slags forberedelse til putning. Så han ved, at nu er det snart sengetid. Det er bare et lille værelse med hans seng, en ammestol og nogle hylder, og om dagen opholder vi os altid i alrummet. Ved selvfølgelig ikke om han gerne vil ind på sit værelse om dagen, når det bliver færdigt og er mere hyggeligt. Jeg følger ham bare rundt hvor ...
... han vil hen :-D
Men hvordan og i hvilken rækkefølge giver det mening, hvis han skal blive mindre brystafhængig om natten, blive bedre til at sove og forhåbentlig i egen seng - i hvert fald noget af natten?
Aftenhygge/godnatlæsning på hans værelse, bleskift og evt. bad på badeværelse (vel ikke hver dag?), amning hvor, og putning hvor? Vi har som sagt tremmeseng på både vores og hans værelse, så tænkte om vi skulle forsøge på vores værelse først? Og når han har lært det, begynde at putte på hans eget værelse? Han er MEGET morsyg, når han er træt, sulten eller ked af det. Han bliver fuldstændig ulykkelig, hvis hans far tager ham ind på soveværelset uden mig, hvis det er sengetid.
Har du andre råd til aftenritual? Han gider ikke at sidde og se i en bog mere (fx. godnathistorie). Han vrider sig ud og vil gå. Det er det eneste han vil for tiden. Gå rundt og banke med ting på møbler, åbne skabe og skuffer osv. Så det er lidt svært med et roligt aftenritual. Bad gider han godt.
Ift. søvn har han aldrig været god til at sove - aldrig bare tilfældigt faldet i søvn nogen steder selvom han er tydeligt træt, så nok derfor brystet er blevet til det bedste sovested. Han hader autostolen og barnevognen. Men nu har vi heldigvis held med klapvognen. Nok fordi han kan følge mere med derfra. Han falder fint i søvn der. Men jeg kan ikke se, hvordan vi på nogen måde skal få ham til at sove i tremmesengen.
Vi har sat ham ned i den nogle gange, men han tager den som et legested han kan gå rundt i indtil han synes det er kedeligt og vil op efter 5 min. Han kommer aldrig til bare at lægge sig ned og sove. Kan kun se ham sove der, hvis det på en måde kan lykkes at få ham derned mens hans sover. Men det bliver også svært, da han vågner af ingenting. Og når han så vågner, vil han være ulykkelig til han kommer til brystet. Men overvejer lidt om jeg skulle amme ham til at sove (på hans værelse?), og så lægge ham i tremmesengen på vores værelse sovende, hvis det er muligt? Er i hvert fald ikke til det der drastiske skift med bare at sætte ham i tremmesengen, forlade ham og lade ham blive der til han græder sig i søvn. For jeg kender ham godt nok til at vide, at det ville være mange timer eller en hel nat med gråd og panisk skrigeri.
Han græder sjældent, men når han gør, bliver det hurtigt sådan noget, hvor han knap kan trække vejret. Jeg kommer ikke til at lade ham græde og være ulykkelig og utryg. Man må kunne lære ham det på en mere harmonisk måde? Selvfølgelig vil der være ubehag og lidt gråd involveret, da han jo helst vil sove hos mig, men håber det kan gøres på en måde og i et tempo han kan finde ro og tryghed i.
Ift. amning har jeg ikke noget problem med at amme om dagen, og vil også meget gerne bevare aftenamning, men ville ønske jeg kun skulle amme max 2 gange om natten. Ville gerne kunne amme ham, lægge ham til at sove, have et par timers aften, og så selv gå i seng, når han evt. vågner og skal ammes. Og så sove 5-6 timer. Det ville være paradis. Men min dag slutter jo kl. 1900, da jeg er nødt til at være i sengen med ham - også for at få skrabet så meget søvn sammen som muligt.
Her er en oversigt over hans døgnrytme, som også kan variere og skride en del - især hvor hurtigt han bliver træt igen om morgenen. Afhænger nok af, hvordan han har sovet. Han bliver også nogle gange vækket af sin far, som tit står op kl. 0600. Jeg bliver hjemme med ham til han fylder knap 2 år.
0700 amning og op
0800 morgenmad (havregrød med frugtmos og evt. grøntsagsmos)
0900 amning
0930 lur i klapvogn eller ved bryst (45-90 min)
1200 frokost (grøntsagsmos med kogt æg, avokadobåd, rugbrødsstykker med leverpostej, grøntsagspandekager e.l.)
1330 amning
1400 lur (45-90 min)
1700 amning
1800 aftensmad (grøntsagsmos eller både evt. med hakket kød eller linser, kogt broccoli e.l.)
1900 bleskift (og evt. bad) og putning i seng med amning
Beklager det meget lange brev! Håber du har nogle gode råd :-)
Med venlig hilsen
en mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine