Annonce

Annonce

Svar: Baby vågner hele tiden om natten


16. november 2024

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære trætte mor

Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du har haft glæde af mine tidligere svar:)

Det er helt normalt, at små børn kan ændre søvnvaner og rutiner i forbindelse med sygdom. Du fortæller, at jeres dreng har været forkølet, og i den forbindelse har han naturligt søgt brystet ekstra meget. Nu er forkølelsen ved at være overstået, men han søger stadig brystet en gang i timen hver nat.

Du spørger, om det skyldes vane - og ja, det kan sagtens være en forklaring. Selvom det kun har stået på i en uge, så kan han sagtens have vænnet sig til, at hyppig amning giver trøst, lindring og væske - hvilket naturligt er super dejligt for ham. Samtidig giver det at få brystet også en følelse af tryghed, og det hjælper ham med at komme hurtigt videre i søvnen - desværre vågner du jo hver gang.

Derudover, så vil mange børn i 5 måneders alderen også udvikle sig meget. Han vil være mere opmærksom på jeres omgivelser i løbet af dagen, vil let lade sig forstyrre og blive fyldt med indtryk - hvilket kan gøre, at han her ikke koncentrerer sig helt nok om at spise. Og får han ikke helt mælk nok om dagen, så vil han naturligt søge det om natten. Og så er han også fysisk ved at være så stor, at han begynder at have behov for mere mad, og det lyder rigtigt fint og alderssvarende, at du derfor er begyndt at tilbyde ham lidt skemad.

Jeg vil anbefale dig, at du forsøger, om du om natten kan udskyde nogle af amningerne lidt. Når han vågner, så kan du starte med at berolige på lidt andre måder - f.eks. med nus og kærtegn, så han mærker, at du stadig er tæt på ham, eller du kan f.eks. prøve at give ham en sut, før du tilbyder ham brystet. Ved at øge tiden mellem amningerne lidt, så kan du vænne ham til at komme videre i søvnen uden at skulle have brystet i munden hver gang.

Hvis det er helt umuligt at forlænge tiden mellem amningerne, fordi han viser stort behov for den trøst og ro, som brystet giver - så kan du også prøve at lægge dig med ham og amme ham, men så afkorte amningerne mere og mere. Du giver ham således brystet, men når der er ro på, så lirker du brystet ud af munden på ham. I begyndelsen vil han søge efter brystet igen, hvilket du så giver ham, men stille og roligt trækker du så brystet til dig igen. Imens du gør dette, så skal du forsøge at berolige og betrygge med andet end brystet - en putteklud, dine hænder, kærtegn osv. Så han oplever, at du naturligt stadig er der for ham, men også finder ud af, at han ikke behøver brystet i munden hele tiden.

Derudover, så vil det være rigtig godt, at du er opmærksom på hans indtag i løbet af dagen. Det er super godt, at du nu tilbyder ham skemad, og du må gerne give ham grød eller grøntsagsmos to gange dagligt - f.eks. grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Tag evt. udgangspunkt i de grøntsager, som I andre selv spiser om aftenen. Sammen med skemaden skal han tilbydes vand ...


Annonce

... af kop, så han stille og roligt også lærer at drikke vand.

Men der udover så skal han ammes lige så meget, som han plejer at blive, i løbet af dagen. Skemaden skal lige nu ikke erstatte amningerne, men supplere de vanlige amninger, så du sikrer dig, at han bliver fyldt tilstrækkeligt op hele dagen igennem. Du skal også være opmærksom på, at han spiser effektivt hos dig, når han ammes, så han ikke "slatspiser" alt for meget, men bliver fyldt tilstrækkeligt op i maven. Det er en forudsætning for at kunne sove længere søvnstræk om natten og ikke søge brystet helt så hyppigt, at hans behov er dækket godt hele dagen igennem :)

Det er super godt, at du har tilbudt ham brystet ekstra, når han har været syg. Det skal du gøre, så du har bestemt ikke gjort noget forkert. Og du skal naturligvis også stadig give ham den nærhed og tryghed, som han viser behov for - hvilket betyder, at brystet stadig er vigtigt for ham, samtidig med at hans mælkebehov stadig er stort, når han kun er godt 5 måneder gammel. Det er dog også helt okay, at du forsøger at vænne ham af med de hyppige opvågninger og forsøger at komme tilbage til jeres tidligere rigtigt gode rytme, hvor han kan sove 3-4 timer i stræk uden at skulle have mælk.

Jeg vil lige sende dig en dagsplan, som den f.eks. kan se ud:

Tidlig morgen: AMMES og sover lidt videre.

Morgen: Ammes ofte også, når dagen begynder. Når han begynder på sit 3. skemåltid (morgengrøden), vil den ofte erstatte denne amning.

Formiddag: AMMES og puttes til formiddagslur.

Han kan stadig godt have behov for en amning, når han vågner af sin formiddagslur, hvis han sover lang lur her. Denne amning vil gradvist blive trappet ud, og i stedet tilbydes han frokost.

Frokost: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


AMMES og puttes til middagslur

Eftermiddag: AMMES - han vil ofte have behov for amning, når han vågner af sin middagslur.

Sen eftermiddag: Puttes til dagens 3. lur. Har evt. behov for en amning, før han puttes til denne, og/eller når han vågner af denne lur.

Aften: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.

AMMES og puttes til natten

Sen aften: AMMES og sover videre

Midt nat: AMMES og sover videre

Jf. dagsplanen, så har jeg skrevet AMMES ved de 7 amninger, som de fleste børn vil have behov for i denne alder. De øvrige amninger er tilbud, som du kan være opmærksom på, da det kan være med til at sikre, at han ikke vågner og søger mælken om natten. Man kan også sige det sådan, at det kan være bedre, at du i løbet af dagen ammer med et par timers mellemrum, og han så kan sove 4 timer om natten, end at der om dagen går 4 timer mellem amningerne, og han så søger brystet hver 2. time om natten - håber du kan se, hvad jeg mener:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og er hjulpet lidt videre på vej:)

Rigtigt meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Dårlig dagssøvn 2mdr

Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....

Læs hele brevet og Helens svar


22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Natfest

Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...

Læs hele brevet og Helens svar


20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Nattesøvn og natteamning

Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned

Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce