Svar: Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære frustrerede far
Tak for dit brev, og det er rigtig godt, at du skriver tilbage:)
Jeg kan godt forstå, at du synes, det er rigtigt hårdt! Du har barsel lige nu og tager dig naturligt rigtigt godt af jeres dreng i løbet af dagen, og om aftenen forsøger du naturligt at gøre alt det, som leder op til putning. Alligevel bliver jeres dreng ked af det, og det sekund han kommer over til mor, så stopper gråden.
Der er ingen tvivl om, at du elsker jeres dreng højt, og det gør derfor naturligt ondt, når du oplever, at jeres dreng afviser dig om aftenen. Det betyder dog ikke, at du gør noget forkert eller mangler at gøre noget. Og jeg tænker, at din tålmodighed og tryghed betyder langt mere for jeres lille dreng, end det lige umiddelbart virker til. Jeg ved fra jeres tidligere brev, at jeres dreng jo nyder at være sammen med dig, far, i løbet af dagen, det går super fint, og der er ingen tvivl om, at forholdet mellem dig og din søn bliver styrket af, at du har barsel.
Når jeres dreng ønsker mor til putningen om aftenen, så hænger det højst sandsynligt sammen med, at mor er væk i løbet af dagen. Jeres dreng søger naturligt mor mere intenst om aftenen, higer efter hende/holder fast i hende, for på den måde at mærke hendes nærvær hundrede procent, og det er særligt vigtigt for ham, når han skal sige farvel til dagen og overgive sig til søvnen.
Det lyder for mig som om, at I skal fortsætte med at lade mor foretage selve putningen. Der kommer ikke noget ud af, at I presser igennem, at far skal putte. Hvis du kan give bad, gøre klar til natten med bleskift, nattøj, godnatgrød, børste tænder osv. Så er det super godt - og herefter kan mor så tage over. Det er vigtigt at prioritere, at det at skulle overgive sig til søvnen forbindes med noget dejligt og rart - og ikke sker med gråd og ulykkelighed. Og lige nu viser jeres dreng, at han har har brug for mor, netop fordi de er adskilt om dagen.
Hvis du fortsætter med at gøre alt det, som leder op til putning, så vil du naturligt også kunne putte jeres dreng om aftenen, hvis mor ikke er hjemme en aften. Det vil være svært for jeres dreng, hvis mor kommer hjem og går igen, ligesom det vil være svært for jeres dreng, hvis mor er hjemme og ikke kommer ind og siger godnat. Det vil forvirre ham, hvorfor mor pludselig virker til ikke at ville ham, og det vil gøre ham unødigt ked af det og utryg. Men, hvis mor slet ikke er hjemme, og far tager sig af det hele dagen igennem og om aftenen, så vil jeres dreng højst sandsynligt også være naturligt tryg ved, at ...
... far putter til natten.
Jeg kan som sagt godt forstå, at det må være meget frustrerende og hårdt for dig, at du ikke kan putte jeres dreng. Især, når du indtil for ca. 2 måneder siden kunne putte ham uden problemer. Det er dog helt naturligt, at jeres dreng lige nu reagerer på ændringerne. Det er et stort skifte for ham, at mor er væk i løbet af dagen, og han har brug for tid til at vænne sig til dette - og netop putningen med mor om aftenen tænker jeg er med til at gøre det lettere for ham at håndtere ændringen.
Hvor lang tid han har brug for afhænger af forskellige ting - hans udvikling, alder, hans evne til at tilpasse sig nye situationer, hans personlighed osv. For nogle børn tager det kun nogle få uger, for andre børn kan det sagtens tage et par måneder eller tre at vænne sig til nye rutiner og ændringer i hverdagen.
Det bedste, du kan gøre, er at være rolig og kærlig og på den måde være en helt naturligt del af hans tryghed hele dagen igennem, og således også om aftenen. Jo mere du er sammen med ham og tager små skridt med ham, jo mere vil han naturligt også finde det okay, at du putter om aftenen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er naturligt vigtigt også at nævne, at du nogle gange gerne må forsøge at holde fast i, at du putter jeres dreng - også selvom han protesterer lidt - gråd, så han kaster op, er dog ikke en lille protest! Men hvis han protesterer lidt, så kan det nogle gange være fint, at du forsøger at afslutte putningen. Hvis mor automatisk tager over hver gang, så kan det naturligt signalere, at mor netop er bedre end far, og dermed bekræfte, at det skal være mor, som putter.
Når det så er sagt, så vil et barn på 12 måneder ikke bevidst afprøve andres reaktioner endnu - det for tidligt og begynder ofte først omkring 2 års alderen. Men, når man er 12 måneder gammel, så begynder man at udvikle en forståelse af følelsesmæssige reaktioner hos andre. Han kan derfor godt reagere mere instinktivt på mors og fars følelser og stemninger, og han vil godt kunne mærke, hvis der sker en ændring i jeres reaktioner.
Det vil sige, at han begynder at kunne mærke, hvis mor automatisk tager over, eller hvis far bliver ked af det og trækker sig. Derfor er det vigtigt, at I er opmærksomme på at signalere, at I begge naturligt er der for ham, at I begge kan bruges, og også at I begge tager det stille og roligt, når han nogle gange foretrækker mor fremfor far.
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen. Sender et stort knus din vej:)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.