Brev:
Vil kun sove lur i vikle
Kære Helen.
Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et meget nemt barn fra starten. Hun har altid været glad og god til at sove lur for sig selv og overgive sig til søvnen selvstændigt.
Til en start vil jeg oplyse, at min datter får MME og har gjort det siden uge 2, da hun ødelagde begge bryster og jeg måtte opgive amningen pga smerte.
I fredags for ca. en uge siden ændrede hun dog fuldstændig personlighed. Hun skreg i alle sine vågne timer, MEDMINDRE hun var i viklen hos mig og blev hoppet på en bold. Hun har også altid været glad for at ligge på ryggen i sine vågne timer og snakke med os, men dette kom heller ikke på tale, for så skreg hun lungerne ud - derfor blev hun nærmest vugget fra hun stod op til hun gik i seng i 4-5 dage.
Der er ingen problmer om natten - dog var hun begyndt at vågne hyppigere fra fredag og indtil onsdag, men jeg kunne godt få hende til at sove videre med god vilje. Normalt sover hun igennem og tager første stræk på 4-5 timer og får flaske og sover videre et par timer i sin bedside ved siden af mig. Dog vågner hun altid i gråd både dag og nat..
Vi havde vores egen sundhedsplejerske ude for at se til hende og hun sendte os til kiropraktor dagen efter. Vores pige var lidt låst i venstre side, men ellers var der intet. Natten til vi skulle til kiropraktor sov hun 6 timer!! i streg og jeg blev nødt til at vække hende for at give hende mad og hun sov derefter videre nogle timer (jeg tænker hun har været fuldstændig udmattet efter 5 dage med skrig og skrål).
Da vi stod op havde vi nærmest fået vores glade pige tilbage og hun ville nu gerne ligge på ryggen og tale og ligge lidt for sig selv og sådan har det været indtil nu - så det er dejligt!!!
Problemet er, at fra da hun tog det store skift i personlighed i ...
... fredags har hun ikke villet sove lur andre steder end i viklen. Hun græder hver gang vi forsøger at få hende til at sove de steder hun plejede at sove lur - dog med undtagelser, men så vågner hun efter 20 minutter. Jeg har prøvet at blive hos hende under luren og hjælpe hende videre i søvnen, når hun vågner, men det kan ikke lade sig gøre og hun kommer derfor direkte i viklen og falder lynhurtigt til ro. Hun vil ej heller sove lur på maven på sin far eller mig, det SKAL foregå i viklen. Slyngevugge er forsøgt, dette vil hun ikke - og barnevognen kan kun gå an i bevægelse
Hun får mad ca. hver 4 time og når hun har fået mad, hygger vi ca 1,5 time eller til hun viser træthedstegn og så forsøger vi putningen.
Hun spiser hvad hun skal og tager flot på og følger sin kurve. Hun har afføring 1-2 gange i døgnet, så der er umiddelbart ikke problemer med maven.
Jeg forsøgte i går at give lidt mælk i flaksen inden lur og det hjalp hende lidt bedre til at falde i søvn i hendes seng, men hun vågnede stadig efter 20 minutter i gråd og kom atter i viklen.
Mit spørgsmål er:
Er der et svar på, hvorfor hun gerne vil sove om natten i sin seng, men ikke om dagen?
Hvorfor vågner hun altid med gråd, uanset hvor lang luren har været og umiddelbart ikke er sulten?
Har hendes lille krop overhovedet godt af at sove alle lure i en vikle?
Jeg har ydermere inden for de sidste 3 uger lagt mærke til, at hun er langt mere urolig, når hun får mad. Hun vrider og drejer sig, så det hverken er hyggeligt for hende eller mig. Hun klikker også somme tider på suttehovedet, hvilket resulterer i, at hun sluger meget luft… vi har forsøgt med andre suttehoveder og flasker, men disse virker ikke for hende. Vi bruger MAM.
Håber det er til at finde rundt i :)
Hilsen en mor med meget træt ryg.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
Viden om børn:
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.