Svar: Vred 5årig
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen:)
Tak for din meget fine beskrivelse af jeres dreng, hans reaktioner og den vrede, som I oplever fylder en del hos ham :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker kan passe i forhold til jeres familie:)
Det er helt normalt at kunne blive vred. Vrede er en naturlig følelse, som vi alle har i os.
Vi bliver naturligt vrede, når vi oplever, at vi ikke bliver lyttet til, eller at vores behov ikke bliver mødt - og det skal vi have lov til. Det skal være lige så legalt at kunne blive vred, som at være glad - både for børn og voksne. Men, nogle gange kan børn blive så vrede, at man taler om problemvrede. Man skønner at ca. 10% af alle børn under 8 år har problemer med at tackle vrede, og det kan vise sig på forskellige måder:
Fysiske udbrud: Jeres dreng reagerer ved at slå, sparke, bide, kradse, kaste med ting. Dette er en umiddelbar og fysisk måde at udtrykke frustration på.
Verbale udbrud: Jeres dreng kan råbe, skrige eller bruge negative ord overfor andre. Dette er ofte et forsøg på at kommunikere frustration eller vrede.
Trodsig adfærd: Jeres dreng kan nægte at følge jeres instruktioner eller gøre det modsatte af, hvad han bliver bedt om. Dette kan være en måde, han forsøger at genvinde kontrol eller udtrykke sin utilfredshed.
Tilbagetrækning: Jeres dreng kan reagere på vrede ved at trække sig tilbage, nægte at deltage i aktiviteter, eller isolerer sig måske fra andre.
Tårer og gråd: Jeres dreng kan bryde ud i gråd, når han føler sig overvældet af sine følelser. Dette kan også være en måde at sikre sig jeres opmærksomhed og omsorg.
Impulsiv adfærd: Jeres dreng kan have svært ved at kontrollere sine impulser, hvilket kan føre til spontane vredesudbrud, når han bliver frustreret.
Et barn med problemvrede har generelt svært ved at styre sin vrede, og barnet bliver vred dagligt eller flere gange ugentligt - og vreden sker ofte over små ting i hverdagen og også på en måde, som er voldsommere, end man normalt ville forvente i forhold til barnets alder. For at der skal være tale om problemvrede, så sker de kraftige og hyppige anfald af vrede også gennem længere tid, ofte gennem flere måneder, og du fortæller, at det hos jer har stået på siden jeres dreng var ca. 3.5 år.
Når man har et barn med problemvrede, så er det noget, som påvirker hele familien, og ofte ender man med at gå lidt på listefødder, fordi man er bange for at gøre noget, som kan udløse et vredesudbrud hos barnet. Du nævner, at det ofte hjælper jeres dreng at få en lur, og hvis han ikke har sovet lur, så ved I næsten med sikkerhed, at "I skal have en tur" - altså at han bliver voldsomt vred på et tidspunkt.
Når det er vigtigt at reagere på problemvrede, så er det fordi, andre kan blive bange for jeres dreng. Når han bliver så vred, at han viser "trusselsadfærd", som du kalder det, så er der naturligt en risiko for, at andre vil trække sig fra ham. At andre børn ikke vil lege med ham, at de ikke har lyst til at være sammen med ham - og det vil betyde, at han vil få en følelse af, at "ingen gider ham", eller "at han ikke er god nok". Det vil både kunne forstærke hans frustrationer og vredesfølelse, men det vil naturligt også påvirke hans selvværd negativt, og dermed igen påvirke hans evne til at indgå i fælleskaber og evne til at få venner fremover. Det er derfor vigtigt at hjælpe ham med at håndtere vreden mere hensigtsmæssigt.
Når det så er sagt, så er det også vigtigt, at man forsøger at finde ud af, hvad der udløser hans vrede. Hvad årsagen er, hvorfor han bliver så vred. Og det kan der være rigtig mange årsager til:
Alder og udvikling: Børn på 5 år er stadig i gang med at udvikle evnen til at trykke følelser og behov verbalt. Manglende sprogfærdigheder kan føre til ekstra frustration og vrede. Derudover har børn på 5 år stadig begrænset impulskontrol, og det betyder, at de naturligt kan reagere hurtigt og voldsomt, når de bliver vrede. Du nævner, at jeres dreng var lidt sen til at komme i gang med sproget, og selvom han sprogligt er godt med nu, så har dette måske spillet ind, da han var 3.5 år.
Følelsesmæssige og psykologiske faktorer: Nogle børn har svært ved at håndtere situationer, der ikke går som forventet. Man kan sige, at de har en lav frustrationstolerance, de har svært ved at sige "pyt" og får vredesudbrud. Vrede kan også bruges som en måde at få opmærksomhed på. Hvis barnet føler sig overset kan barnet blive vred, og børn lærer ofte, at netop vrede giver en særlig opmærksomhed fra både voksne og jævnaldrene - negativ opmærksomhed er også opmærksomhed. Når jeg læser din beskrivelse, så får jeg lidt indtryk af, at ordet "pyt" måske ikke er så brugt i jeres familie, og at små ting let kommer til at fylde for jeres dreng. Du nævner også, at han ofte opsøger konflikter med lillesøster og især overfor hende har svært ved at lade det ligge.
Sociale faktorer: Børn har naturligt visse manglende sociale færdigheder, de skal lære sociale færdigheder sammen med andre børn og voksne, ved at interagere med andre. Og når de bliver frustrerede, så mangler de redskaber til at reagere og bliver vrede. Det kan blive ekstra voldsomt, hvis barnet føler sig misforstået eller føler sig holdt udenfor. I forhold til jeres dreng, så nævner du, at "han er en, der følger efter de andre", men at han trods alt er vellidt og umiddelbart har mange venner. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad der ligger i "følger efter de andre". Men det er godt, at I oplever, at han har venner, og det er vigtigt, at I er opmærksomme på, at dette fortsætter også fremover.
Træthed og sult: Fysiske behov som mangel på søvn eller sult vil naturligt også kunne gøre børn mere vrede og irritable. Der skal ikke så meget til, før verden bryder sammen, overskuddet vil ikke være ret stort, hvis man er træt eller sulten. Her nævner du, at han sommetider fortsat får en lur, hvilket er rigtig godt. Det lyder også som om, at han går i seng uden større problemer. Når han begynder i skole, vil en ekstra lur blive svær, men hvis han i weekenden har brug for det, så er det vigtigt, at I giver ham den lur. Vær også opmærksom på hans indtag af mad, at han får spist sin madpakke osv.
Miljømæssige faktorer: Større ændringer i livet kan spille ind f.eks. flytning, start i ...
... ny institution, at blive storebror og skulle dele mor og far med en lille ny osv. kan være med til at skabe usikkerhed og stress, der kan vise sig som vrede. Også manglende rutiner i hverdagen kan spille ind - faste rammer og struktur, giver genkendelighed og ro. Hvis der er for mange usikkerheder, kan det føre til forvirring og dermed til vrede og frustration hos barnet. Jeres drengs vrede er begyndt ca. samtidig med, at han blev storebror. Derudover så er han startet i børnehave og nu i førskole og lige om lidt i skole. Det er store ændringer i hans liv, som ikke gør situationen mindre stressende og dermed lettere for ham.
Efterligning af andre: Børn lærer af at observere deres omgivelser, så hvis de ser, at voksne håndtere stress eller frustration med vrede, så kan de efterligne denne adfærd. Du nævner, at et andet barn i børnehaven bruger f***-finger, hvilket jeres dreng spejler og bruger. Du spørger også, om jeres brug af konsekvenstrusler kan give trusselsadfærd hos jeres dreng - og ja, det kan ikke udelukkes:)
Så hvad kan I gøre :)
Det er vigtigt, at I viser forståelse for, at det at blive storebror sandsynligvis har været en stor omvæltning for jeres dreng - især fordi du skriver, at han begyndte at vise vrede omkring dette tidspunkt. Han kan godt have følt, at han mistede opmærksomhed eller mistede plads i jeres familie - og måske følt, at jeres kærlighed var lidt usikker.
Søskendejalousi består af 3 store følelser - sorg, angst - og vrede:
Sorgen handler om, at han ikke længere har mor og far for sig selv. Det er sorgen over at skulle dele jer med hende. At have mistet det I havde i jeres treenighed.
Angsten handler om, at han er bange for, at I vil synes bedre om lillesøster end om ham. At være bange for, at der ikke længere er samme plads til ham i jeres hjerte, at hun tager hans plads. At I vil elske hende lidt mere.
Vreden handler om, at være bragt i denne situation, og vreden går ofte ud over mor, da det er dig, som har været gravid og bragt lillesøster hjem i familien.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er meget vigtigt, at I anerkender disse følelser, tager dem alvorligt, og at I igen og igen sætter ord på, hvor meget han betyder for jer. At han er noget ganske særligt, og at I slet ikke ved, hvad I skulle gøre, hvis ikke I havde jeres skønne dreng. At ingen nogensinde kan tage hans plads. Han må ikke tvivle på jeres kærlighed eller tvivle på sin plads i jeres familie:)
Du nævner, at I hos jer har "vores ting", så alle kan lege med alt. Her skal I være opmærskomme på, at han som storebror, og som det ældste barn, naturgt godt kan have behov for at have sine egne ting og plads. Reglen om, at alle skal kunne lege med alt legetøj, kan godt give ham en følelse af manglende kontrol, og en følelse af, at lillesøster er vigtigere, end han er. Ligesom I har ting, som er jeres, så vil jeres dreng også have behov for ting, som er hans. Han har brug for at kunne kalde noget sit eget, ligesom han også kan have brug for plads, der er hans - og hvor lillesøster ikke skal være. Hvor han kan være sig selv uden hende - og uden jer:)
Du nævner også, at I taler rigtig meget med ham om, hvordan man er en god ven, at man skal være god til at dele. I har forsøgt at tage lange snakke med ham om, hvad der sker i de forskellige situationer, hvordan han kan håndtere det, når han bliver så vred, hvad en stor dreng bør gøre, hvad der kan gøre andre kede af det osv. Og det er i princippet rigtig godt, at I taler med ham og ikke skælder ud eller sender ham væk - men, måske er de snakke alt for lange. I stedet for lange samtaler, så prøv at give ham korte og klare beskeder - prøv at fokusere på én vigtig pointe ad gangen. Da I har talt rigtig meget, så prøv at sige "kan du huske, at vi har talt om..." - og hold fast i den ene ting og ikke mere.
Prøv også at spørge ham, hvordan han synes, I kan løse evt. konflikter. Når han opsøger konflikter med sin søster og f.eks. ikke vil dele, så prøv at spørge ham, hvordan I kan løse det. Sig f.eks. "jeg kan se, at I begge to gerne vil lege med den blå bil, men vi har kun en blå bil. Hvad skal vi gøre?".
Ros ham og giv ham anerkendelse, når han gør noget, som gør ham glad. Nogle gange har vi voksne tendens til at fokusere på den opførsel, som vi synes er forkert. Det er vigtigt også at sætte ord på alt det, som vi synes er godt. Du skriver, at han er en meget omsorgsfuld og en stille og rolig dreng - husk at sætte ord på, hvor meget I nyder dette, så han direkte hører, hvad I godt kan lide. Sæt ord på, når I har det hyggeligt sammen "Jeg elsker at sidde og læse med dig her i sofaen, det er bare så hyggeligt", så han hører det, og ikke kun hører, når han gør noget forkert. Og hvis han f.eks. løser en konflikt med sin lillesøster f.eks. viser hende, hvilken bil hun kan lege med i stedet, så ros ham for det. "Jeg lagde mærke til, at du gav lillesøster en anden bil, det var rigtig sødt af dig".
Når han bliver vred, råber Aaargh, knuger hænder, trækker vejret hurtigt, tramper i gulvet osv. Og I kan se på ham, at han tydeligt er vred, så mød ham med ro - så han kan spejle sig i jeres ro. Kom i øjenhøjde, sæt jer med ham - træk ham evt. væk fra situationen, hold om ham "hvad sker der, kom skat, kom lige med mig". Fysisk kontakt kan hjælpe ham med at finde ro. Når han ikke kan kontrollere sine følelser, så har han brug for at mærke, at I har styr på det, at I ikke bliver vrede, men at I er helt rolige.
Hjælp ham med at sætte ord på sine følelser, så I får lidt forståelse for, hvorfor han bliver så vred netop der, og så han hen af vejen naturligt blive bedre til også at sætte ord på sin vrede. Bekræft hans følelser, uden at I nødvendigvis er enige i hans adfærd. Det er helt okay at blive vred, men hjælp ham med at finde en bedre måde at udtrykke sin vrede på. Det er meget vigtigt, at I møder ham med forståelse og på en støttende måde, da det vil give hele jeres familie en bedre harmoni, og det vil også kunne hjælpe jeres dreng med at håndtere sine følelser bedre.
Derudover vil jeg lige sige, at der findes en bog om problemvrede. Den hedder "Gal på alt og alle". Den er skrevet af Anne Vibeke Fleischer og Rikke Mølbak og er til børn i alderen 4-8 år og deres forældre. Den er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag.
Jeg håber, at ovenstående vil hjælpe jer lidt videre på vej. Rigtig meget held og lykke og stort knus til både jer og jeres børn:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.