Brev:

Vred 5årig

Hej Helen!

Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik vi gerne vil have lidt hjælp til. Det drejer sig om vores 5-årige som starter i skole her efter sommerferien.
Vi har også en 2,8årig lillesøster, som starter i børnehave efter sommerferien.

Vores problematik er vores store drengs voldsomme vrede. Der skal ikke meget til for at han føler sig uretfærdigt behandlet og reagerer med vrede.
Han er en dreng som tager alle indtryk til sig, og han falder altid i søvn i bilen på vej hjem, og går alligevel i seng kl 19. Han står op omkring 5:30/06. Han hører og opfanger alt.

I weekenderne tager han sommetider fortsat en lur, men de dage han ikke gør, der ved vi næsten at vi skal have en “tur”.

Han har haft dem siden han blev 3,5 vil jeg sige, så efter han blev storebror. Vi har altid gået meget op i at vi har nogen dage og ting vi bare gør med ham. Han er egentligt en meget omsorgsfuld dreng, stille og rolig, og forsigtig. Han ved hvad der er rigtigt og forkert. Han var lidt længere tid om at finde ord/sprog men ikke noget bekymrende, og intet problem i dag. Vi bruger meget tid på at sætte ord på følelserne, men det er svært for ham, han gør det ikke af sig selv. Han er også en der følger efter de andre, men han har mange venner og er vellidt af de andre i førskolen.

Hvad indebærer en tur så? den kan starte på forskellige måder, men det er oftest enten ved at han starter med at drille hans lillesøster og søge en konflikt, eller at hun driller/slår ham. Vi forsøger at minimerer konflikterne, men de kommer meget hurtigt fordi han er ikke god til at dele - det er hun så heldigvis. Vi har “vores ting” herhjemme, så alle kan lege med alt. Det kan også være hvis vi kræver at han gør en ting han absolut ikke gider (som regel er han super pligtopfyldende, og gør som vi beder om), og så siger han “næh - nanaananana” og så kan vi ofte hurtigt komme med en trussel “hvis ikke - så…”

Vi snakker meget i at tælle til ti, at tænke før man taler.
Han slår ikke os, men han kan finde på at sparke lillesøster, men han gør det ikke hårdt. Vi kan fornemme på ham at han ...

... godt ved han ikke skal, men hele hans krop sitre næsten af vrede. Han kan finde på at råbe “AAAARGH”, han knuger hænderne, udspiler øjnene, trækker vejret meget hurtigt - ingen er i tvivl om at han er vred. Han kan trampe stille i gulvet og lave “krads hænder” som om han skal til at kradse. Han kan også finde på at gå mod en med hovedet fremme, som om han skal til at stange os. Alt sammen en trusselsadfærd, han kan slå og kradse ud efter os - men han gør det ikke.

Han kan dog finde på at række langefinger, og sige “i er en f-ing idiot” (den eneste sætning, ikke andet grimt, men det er dog tilstrækkeligt). Han fortæller altid selv at han ser en i førskolen gør det. Når vi sætter grænser og beder ham om at gøre noget er han hurtig til at sige “så cykler jeg bare hjem til mine venner”, eller også vil han ikke dele med lillesøster og svarer igen.

Vi har håndteret det således: vi har snakket med ham om hvad han kan gøre når han bliver så vred, vi sender ham aldrig ind selv, vi tager en snak med ham - ofte en ufattelig lang snak om hvad der sker i situationerne, om hvad der er rigtigt og forkert, hvordan en stor dreng bør gøre, og hvad der gør hinanden kede af det, og hvordan man er en god ven. Han er god at snakke med om det, sidder ikke rigtigt stille, men alligevel voldsomt at han kan være med i en halv times snak. Og jeg synes det er for meget. Men ligegyldigt hvor meget vi snakker om at han ikke selv skal tage konflikten når lillesøster slår eller tager hans ting, så fanger han den ikke helt.

Den trusselsadfærd. Jeg er nysgerrig på om den kommer sig af at vi måske har sagt ting med konsekvenstrusler? Det er som sådan ikke det der er den største problem, det er den store vrede. Jeg plejer at sige at vi “krammer det ud”, og plejer at møde ham med kram, og det kræver så meget af mig fordi jeg lige er blevet mødt af så vredt et lille menneske. En ting var hvis han løb grædende ind på hans værelse, men hvis han græder i disse situationer, så er det af vrede, eller fordi han ikke føler sig forstået.

Så mit spørgsmål er nok hvordan vi bedst håndterer hans vrede?

Hilsener herfra

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.

Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn

Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar

22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år

Familie logistikken hænger ikke sammen

Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....

Læs hele brevet og Helens svar

28. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Udfordringer med opdragelse af 4 årig

Hej Helen Mit spørgsmål drejer sig om opdragelse - både generelt og...

Læs hele brevet og Helens svar

20. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Ikke så robust 4,5 årig

Kære Helen. Vi er forældre til en søn på 4,5 og en datter på 2 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: