Annonce

Annonce

Svar: Mælk og allergidisponering


29. juli 2024

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Henri

Tak for dit brev og fine spørgsmål om allergidisponering:)

Sundhedsstyrelsen er i 2022 kommet med nye anbefalinger i forhold til allergidisponerede børn. Det betyder, at anbefalingerne nu er som følger:

- I barnets første leveuge gives højt hydrolyceret modermælkserstatning, hvis spædbarnet har behov for at få tilskud af modermælkserstatning. Denne anbefaling gælder alle børn, uanset om de er disponeret for allergi eller ej. Fra barnets anden leveuge kan gives den almindelige komælksbaserede modermælkserstatning, hvis barnet ikke bliver ammet eller har brug for tilskud.

Man har ikke fundet evidens for, at brug af højt hydrolyseret modermælkserstatning efter første leveuge forebygger allergi hos spædbørn. Fra anden leveuge kan man derfor give almindelig modermælkserstatning, enten som fuld ernæring eller som supplement til modermælken.

Når barnet begynder med skemad, så bør denne ikke introduceres før 4 måneder og senest ved 6 måneder. Og alle fødevarer kan introduceres lidt efter lidt i en konsistens, som barnet kan spise. Sundhedsstyrelsen skriver derudover at "Forekomsten af allergi over for æg kan mindskes ved fra 4-6 måneders alderen at give barnet et halvt lille hårdkogt æg sammen med anden mad to gange om ...


Annonce

... ugen".

Som jeg læser dit brev, så er jeres dreng disponeret for allergi, fordi både du og hans far har/har haft allergi. Men, der er ikke tale om, at han har mælkeallergi og således ikke tale om, at jeres dreng ikke tåler mælkeproteiner. Der skulle således ikke være noget i vejen for, at I bruger almindelig modermælkserstatning i hans grød og mos, hvis du gerne vil undgå at skulle malke ud. Da du lyder til stadig at have mælk i fryseren, så synes jeg bestemt, at du skal bruge dette - det vil være synd at lade det gå til spilde. Og hvis du har det bedst med at pumpe ud og bruge din egen mælk, så kan du naturligvis fortsat gøre dette.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sundhedsstyrelsen skriver også, at hvis forældre ønsker at tilbyde deres barn højt hydrolyceret erstatning de første 4 måneder, så må de naturligvis gerne dette. Det var tidligere anbefalet :) Men i følge SST. så er der ingen evidens for effekt af et højt hydrolyseret produkt, og der er ingen effekt af, at dette anvendes efter, at barnet er blevet 4 måneder. Da jeres dreng er 5 måneder nu, så er der altså umiddelbart ingen grund til, at du ikke skulle kunne bruge almindelig erstatning hans grød og mos.

Jeg håber, at dette svar hjælper lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce