Svar: Mælk og allergidisponering
Kære Henri
Tak for dit brev og fine spørgsmål om allergidisponering:)
Sundhedsstyrelsen er i 2022 kommet med nye anbefalinger i forhold til allergidisponerede børn. Det betyder, at anbefalingerne nu er som følger:
- I barnets første leveuge gives højt hydrolyceret modermælkserstatning, hvis spædbarnet har behov for at få tilskud af modermælkserstatning. Denne anbefaling gælder alle børn, uanset om de er disponeret for allergi eller ej. Fra barnets anden leveuge kan gives den almindelige komælksbaserede modermælkserstatning, hvis barnet ikke bliver ammet eller har brug for tilskud.
Man har ikke fundet evidens for, at brug af højt hydrolyseret modermælkserstatning efter første leveuge forebygger allergi hos spædbørn. Fra anden leveuge kan man derfor give almindelig modermælkserstatning, enten som fuld ernæring eller som supplement til modermælken.
Når barnet begynder med skemad, så bør denne ikke introduceres før 4 måneder og senest ved 6 måneder. Og alle fødevarer kan introduceres lidt efter lidt i en konsistens, som barnet kan spise. Sundhedsstyrelsen skriver derudover at "Forekomsten af allergi over for æg kan mindskes ved fra 4-6 måneders alderen at give barnet et halvt lille hårdkogt æg sammen med anden mad to gange om ...
... ugen".
Som jeg læser dit brev, så er jeres dreng disponeret for allergi, fordi både du og hans far har/har haft allergi. Men, der er ikke tale om, at han har mælkeallergi og således ikke tale om, at jeres dreng ikke tåler mælkeproteiner. Der skulle således ikke være noget i vejen for, at I bruger almindelig modermælkserstatning i hans grød og mos, hvis du gerne vil undgå at skulle malke ud. Da du lyder til stadig at have mælk i fryseren, så synes jeg bestemt, at du skal bruge dette - det vil være synd at lade det gå til spilde. Og hvis du har det bedst med at pumpe ud og bruge din egen mælk, så kan du naturligvis fortsat gøre dette.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sundhedsstyrelsen skriver også, at hvis forældre ønsker at tilbyde deres barn højt hydrolyceret erstatning de første 4 måneder, så må de naturligvis gerne dette. Det var tidligere anbefalet :) Men i følge SST. så er der ingen evidens for effekt af et højt hydrolyseret produkt, og der er ingen effekt af, at dette anvendes efter, at barnet er blevet 4 måneder. Da jeres dreng er 5 måneder nu, så er der altså umiddelbart ingen grund til, at du ikke skulle kunne bruge almindelig erstatning hans grød og mos.
Jeg håber, at dette svar hjælper lidt videre:)
Rigtig meget held og lykke - og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.