Svar: Påmindelser om toiletbesøg?
Hej med dig
Tak for dit brev og meget fine spørgsmål - som jeg faktisk ikke tror, at jeg har fået før;)
Hvor er det flot, at jeres datter har smidt bleen både dag og nat, og at hun selv har givet udtryk for, at det var nu. Det har været helt perfekt for jeres samarbejde og samtidig passet super godt med årstiden, dejligt :)
Jeg kan sagtens forstå dine overvejelser, og jeg mener, det er vigtigt, at man husker sit barn på toiletbesøg i forbindelse med renlighed.
1. For det første så forebygger det uheld. Små børn er, præcis som du beskriver, optaget af leg og aktiviteter, så de glemmer at gå på toilettet og overhører deres tissetrang, hvilket ofte vil medføre, at de kommer til at tisse i bukserne. Og det er meget vigtigt, at det ikke at bruge ble, fortsat er en succesoplevelse for hende - våde bukser vil altid være et nederlag.
2. Når I husker hende på at gå på toilettet, så er det med til at opbygge en rutine. Hun lærer, hvornår det er passende at gå på toilettet, og hun vil stille og roligt begynde at gøre det selv. Derfor er det godt, hvis I kan indlægge toiletbesøgende på tidspunkter, hvor det er normalt at tisse af - f.eks. når man står op om morgenen, og før man går i seng om aftenen. Når man skal ud af døren, før man løber ud for at lege, i forbindelse med måltider osv.
3. I hjælper hende også med at mærke tissetrang og dermed lytte til kroppens signaler, så hun ikke først mærker, at hun skal tisse, når blæren er så fuld, at det næsten kan gå galt, men faktisk lære at genkende de tidlige tegn på, at hun skal gå på toilettet.
4. Stille og roligt vil de små succesoplevelser med at huske toilettet styrke hendes selvtillid og selvstændighed. Hun vil naturligt blive stolt, når hun oplever, at hun kan holde sig tør og er i stand til at ...
... bruge toilettet som forventet. Og at I hjælper hende med at mærke efter og huske hende på, at det er nu, vil kun være opmuntrende og hjælpe hende den rigtige vej.
5. Det vil ofte også gøre, at I bliver lidt mindre stressede, når I ved, at hun har tisset af. Det er lettere at tage på tur, op at handle osv. hvis I har tisset af, før I tog af sted - når I ved, at hun har tisset, så behøver I ikke bekymre jer om, hvorvidt I skal finde et toilet med det samme, I kommer frem et sted.
6. Faktisk tænker jeg, at det også er vigtigt for hendes blære, at I sikrer jer, at hun kommer på toilettet jævnligt og ikke lader hende holde sig for længe, så det går galt. Regelmæssige toiletbesøg kan forebygge f.eks. blærebetændelse, så ud fra dette vil det også kunne være vigtigt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er derudover en god idé, at I ikke altid spørger hende "skal du tisse", men blot siger "kom, vi skal lige tisse, før vi kører", eller "du skal lige gå ud at tisse og vaske hænder, før vi spiser" eller lignende - som en helt naturlig ting, der gælder for alle, både børn og voksne. Hvis I spørger om hun skal tisse, så kan I risikere, at hun siger nej og tisser få minutter efter:)
Når alt dette er sagt, så er det naturligvis en balance, det er vigtigt, at I til en vis grad også lader hende selv mærke efter, sådan at forstå, at hun ikke skal bedes om at gå på toilettet en gang i timen. De fleste børn kan holde sig ca. 3 timer, og det er naturligt vigtigt, at hun ikke presses eller påmindes så meget, at hun føler, at hun mister sin selvbestemmelse og netop ikke har mulighed for at lytte til sin egen krop.
Gradvist skal I derfor også reducere jeres påmindelser i takt med, at hun virker til at have helt styr på processen:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre