Annonce

Annonce

Svar: Dagsplan 3 måneder


20. juli 2024

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :) Og velkommen tilbage, hvor dejligt at høre, at I har fået en lillebror, stort tillykke med det:)

Den lille dreng er ikke 3 måneder endnu, og det betyder, at hans rytme godt kan variere en del. Nogle børn sover 2 længere lure i løbet af dagen, andre børn sover 4 korte lure - og det er generelt en god idé at se på, hvor meget din dreng sammenlagt sover. Du har helt ret i, at det vil være super fint, hvis han sover godt 15 timer i døgnet, men fordelingen mellem nattesøvn og dagssøvn ser ofte lidt anderledes ud i 2 måneders alderen end i 3-4 måneders alderen. Og måske er der hos jer lige nu tale om en overgang, hvor han nogle dage vil sove længere lure og andre dage kortere lure, og her er du nødt til at give ham en vis fleksibilitet.

Når han bliver 3-4 måneder gammel, så vil det ofte være en rigtig god idé at hjælpe ham med en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Afhængigt af hvor lange hans lure om dagen er, så vil han måske have behov for en ekstra 4. lur i løbet af aftenen. Netop i 3-4 måneders alderen vil mange børn have en rytme, hvor de går sent i seng. Det er f.eks. ikke unormalt, hvis han i den alder først sover til natten omkring kl. 22 - det vil ændre sig igen, når han bliver 5-6 måneder gammel. Du skal derfor indstille dig på, at rytmen vil kunne variere de næste måneder frem.

Derfor skal du også se på, hvordan han generelt trives. Det vil være rigtig godt, hvis han sover mindst én lidt længere lur i løbet af dagen, meget gerne en lur som varer mindst 1.5 time. Nogle børn sover deres længste lur om formiddagen, andre har det bedre med en længere middagslur - og så vil de to andre lure som sagt kunne være korte.

For at vurdere om han trives med varigheden af sine lure, så skal du se på, hvordan han virker, når han vågner. Vågner han glad, smilende, pludrer han med dig osv. Så vil det være tegn på, at han har sovet det, som han umiddelbart har behov for. Så skal du tage ham op, lege med ham og aktivere ham, give ham en ren ble, give ham mælk osv. Før du så putter ham igen. Vågner han derimod grædende op, virker meget træt og pylret, så kan det være en god idé at se på, om du kan hjælpe ham med at sove lidt længere søvnstræk, så de lidt længere lure forhåbentlig giver ham en bedre søvnkvalitet.

Nogle børn har i jeres drengs alder en meget aktiv moro-refleks, det vil sige faldrefleks. Og denne refleks kan godt gå igang, når de går fra et søvnstadie til et andet - så i stedet for at komme videre i søvnen, så spjætter de og får vækket sig selv. Nogle børn har også brug for at komme af med en bøvs ca. 20-40 minutter efter de er faldet i søvn, og kan vågne op, fordi bøvsen klemmer. Når jeres dreng er puttet, så prøv derfor at holde jer i nærheden og stå parat til at lægge en beroligende hånd på ham, hvis han efter ca. 30 minutter viser tegn på at ville vågne op, spjætter, taber sutten eller lignende - så I kan hjælpe ham videre i søvnen med det samme og forhåbentlig forhindre, at han vågner og ikke kan falde i søvn igen.

Det vil også være rigtig godt, at du begynder at se hans døgn inddelt i vågne og aktive perioder, og perioder, hvor han skal hjælpes med at koble fra, finde ro og sove. De første 3 måneder er han et spædbarn, men bliver derefter stille og roligt til en aktiv baby, som naturligt har brug for flere stimuli og mere aktivitet. Ved at hjælpe ham med at være aktiv og bruge sig selv både motorisk og mentalt, så hjælper du ham også med at sove, når det er tid til dette - og med bedre at kunne overgive sig til søvnen, fordi han så forhåbentligt er mere træt og parat til at sove.

Hvis du har på fornemmelsen, at han "slatsover" lidt dagen igennem, altså powernapper lidt for meget, så kan det være en god idé at lægge et bad ind i løbet af dagen. Badet vil være med til at stimulere ham ekstra godt både motorisk og mentalt, og samtidig vil det ofte forlænge hans vågenperiode lidt. Efter badet kan han blive frotteret godt med håndklædet, smurt med lidt creme, få lidt babymassage osv. Så kan han få sin flaske, og så kan han blive puttet til en forhåbentlig længere lur - f.eks. middagsluren. På den måde kan du således forlænge hans vågenperiode om formiddagen lidt, aktivere ham rigtig godt og hjælpe ham ind i en rytme, hvor han begynder at kunne sove et lidt længere søvnstræk midt på dagen.

Mælk er vigtigt, som en del af hans putteritual. Det vil være rigtig godt, hvis flasken kan indgå som en fast del af at skulle sove, da han naturligt vil slappe af og finde mere ro, når han får sin mælk. Hvorvidt det kan lade sig gøre at passe flasken ind før luren afhænger dog lidt af, hvor længe han sover - for sover han en meget lang lur, vil han naturligt være tørstig og have brug for flasken, når han vågner. Nogle gange kan det derfor være nødvendigt at tilbyde ham en flaske, når han vågner og så en flaske igen, når han skal sove sin længere lur - men generelt er det godt, hvis du kan forsøge at arbejde på, at mælken ligger så tæt på puttetidspunktet som muligt.

Når du skaber en rytme, hvor mælken ligger i forbindelse med putning, så vil dette passe rigtig fint med den rytme, som han skal have, når I begynder med skemad. Til den tid vil han kunne få skemad og vand af kop, når han vågner - og så stadig få sin flaske, før han skal sove. Rytmen, som du forsøger at skabe nu, vil ...


Annonce

... således også fungere senere hen, så du ikke skal ændre på dette igen, men netop kan bibeholde det trygge og genkendelige, som I har fået skabt.

Det er forskelligt, hvor mange flasker, børn i denne alder har behov for, men jeg har forsøgt at lave en rytme, som giver plads til ca. 8 flasker. Derudover er rytmen lavet med 3 lure dagligt - men som nævnt, kan det godt ske, at han vil have behov for en ekstra lur sen aften og begynde at gå senere i seng - det skal han derfor have lov til, hvis det viser sig at være tilfældet.

Tidlig morgen: Flaske og sover lidt videre.

I står op, skifter ble, pludrer, hygger, tumler, leger

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur

Han vågner, og I leger, hygger, tumler, pludrer.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage osv. Og gøres klar til putning.

Frokost: Flaske og puttes til middagslur, og sover her forhåbentlig en lidt længere lur.

Eftermiddag: Vågner af sin lur - har evt. behov for en lille flaske, når han vågner, hvis han har sovet længe.

I leger, tumler, hygger, pludrer.

Sen eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften: Han vågner, I hygger, leger, tumler, pludrer


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske og puttes til natten

Sen aften: Drømmeflaske og sover videre

Nat: Flaske og sover videre

Samlet set er det som sagt rigtig fint, hvis han kan sove godt 15 timer i døgnet - og ja, i 3-4 måneders alderen trives mange børn med en fordeling, der hedder ca. 10 timer om natten og 5 timer om dagen. Der er dog også børn, som kun sover 3 timer samlet dagen igennem, men som til gengæld sover 12 timer om natten. Derfor er du nødt til at se på, hvordan og hvor meget han samlet sover, og også se på hvordan han virker til at trives med sin nuværende søvn og rytme:)

Du fortæller, at han ofte græder, når han skal sove, og her skal du prøve at vurdere, hvad gråden handler om, for det kan skyldes flere ting - måske er han overtræt og skulle være puttet lidt før. Det kan også være, fordi han ikke er træt nok og i stedet har brug for at blive aktiveret, stimuleret lidt ekstra, før han så er parat til at sove. Måske har han fået flaske, da han vågnede og har nu i stedet brug for at få sin flaske i forbindelse med søvn. Det kan også være, at han savner jeres nærhed og følelsen af at have jer tæt på, da han er vant til at sove i sin bæresele...

Det er rigtig godt, at I putter ham med nusseklud (koseklut) og sut (smokk). Det skal I endelig bibeholde. Kluden må meget gerne dufte af jer, og sut og klud vil hjælpe ham med at komme fra jeres favn og ned i barnevognen. Der er dog meget stor forskel på at falde i søvn i favn og så i en barnevogn, og det vil naturligt kræve lidt tilvænning - men det kan godt lade sig gøre:)

Normalt vil det være en rigtig god idé at putte ham i en form for sovepose, da den vil omslutte ham og på mange måder vil minde om at være i jeres favn. Men, det er alt for varmt nu, og så vidt jeg kan se, så har I strålende sol og høj varme, hvor I bor, så det dur ikke. På grund af varmen er det svært at vænne ham til barnevognen.

I kan forsøge at give ham flasken i jeres favn, og når han har drukket sin flaske, så erstatte den med sut og klud, og derefter putte ham ned i barnevognen, hvor han skal sove. Stille og roligt lægge ham fra jer, stå ved ham, holde jeres hænder beroligende på ham, så han kan mærke, at I stadig er der, lulle ham lidt frem og tilbage, vugge barnevognen lidt osv. Og se om I på den måde han få ham lullet ind i søvnen.

Hvis han er god til at falde i søvn med sin flaske, så kan I også forsøge at give ham flasken direkte i barnevognen, så han får lov til at falde i søvn der, hvor han skal sove, og så han ikke får et skift, fordi han bliver flyttet undervejs. Hvis I oplever, at han blive ked af det og protesterer, når I lægger ham fra jer, så kan dette være en løsning. Det er her vigtigt, at I eleverer hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt, når han får sin flaske. Det kan I gøre ved at lægge et lille håndklæde eller lignende ind under madrassen i barnevognens hovedende. Sørg for at barnevognen står i skyggen og køligt.

Der er også den mulighed, at I vælger at lægge jer med ham. F.eks. i dobbeltsengen i soveværelset. I har sandsynligvis mulighed for at gøre dette rum lidt mere køligt f.eks. med nedrullede gardiner, og vinduet kan måske også stå åbent 15 minutter, før putning, så der er frisk luft i rummet. Giv ham flasken siddende på sengen eller liggende med ham ved siden af jer (igen eleveret), så han på denne måde vænnes til at få flasken, som en del af sit putteritual og også vænnes til at skulle finde ro og falde i søvn uden at skulle bæres eller gås rundt med. Så han netop vænnes til at finde ro liggende stille - som så vil være en god rutine, I kan bygge videre på, i takt med at han bliver lidt ældre.

Du fortæller, at I om aftenen/natten "rugger" ham i søvn, jeg går ud fra, at dette betyder, at han har brug for at blive bevæget og vugget for at sove. Det er helt naturligt, med den alder, han har, men det vil være rigtig godt, hvis I kan begynde at vugge ham mindre og mindre, så han vænnes til at falde i søvn liggende stille. Det vil hjælpe ham med at kunne sove i barnevogn og i egen seng fremadrettet:)

Jeg håber, at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej :) Glæder mig til at følge jeres lille familie videre:)

Rigtig meget held og lykke - og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Navle

Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.

Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce