Svar: Psykisk reaktion på vaccine?
Kære K
Tak for dit brev - dejligt at høre, at du var glad for mit sidste svar. Når du ikke oplever, at søvnen er blevet bedre for jeres dreng, så hænger det højst sandsynligt sammen med hans alder og udvikling - og det faktum, at han nu er langt mere bevidst om, hvad der foregår omkring ham. Derfor er det rigtig godt, at du nogle gange prioriterer at lade ham sove i dine arme, så han får sit søvnbehov tilstrækkeligt dækket. Og ja, det vigtigste er naturligvis, at du oplever, at han trives og virker til at udvikle sig i rigtig fin retning, også selvom han nogle dage sover mindre end gennemsnittet:)
Med hensyn til vaccination, så kan jeg sagtens forstå, at du er bekymret, når du efter 3- månedersvaccinen oplevede, at din dreng ændrede væremåde. Du fortæller, at ud over at være træt, virke til at have lidt ondt ved indstiksstedet osv. så virkede han pludselig også mere fjern. Han var ikke længere den glade og energiske dreng, du havde svært ved at få øjenkontakt med ham, og han virkede generelt mat i blikket, og der var ingen genkendelighed, hans smil og pludren forstummede... Det varede en uges tid og efter et par uger var han helt sig selv igen, og der har ikke været noget efterfølgende.
Du fortæller, at både din mor og din mand oplevede det samme, og du fortæller også, at det var så voldsomt at opleve dette, at det udløste et angstanfald hos dig - simpelthen fordi du var bange for, at du havde mistet ham, og at hans naturlige jeg ikke ville komme tilbage...
Og ud fra alt dette, så spørger du til, hvad jeg tænker - om jeg har hørt om lignende tilfælde før, og hvad jeg vil råde jer til at gøre. Så her kommer lidt tanker fra mig:)
Min umiddelbare tanke er, at træthed og mathed godt kan være almindelige bivirkninger ved vaccinen. Jeg tænker, at jeres drengs immunsystem naturligt arbejder på at reagere på vaccinen, og det kan godt gøre ham lidt ekstra træt. Jeg tænker også, at irritabilitet og gråd, samt smerter ved indstiksstedet, lyder som helt normale reaktioner.
At han har været fjern, at I ikke har kunnet få øjenkontakt med ham, at han er holdt op med at smile, tænker jeg er en mere usædvanligt reaktion på en vaccination. Man kan sagtens forestille sig, at en sådan reaktion kan komme i timerne efter, men at han virker til at have reageret på denne måde i 1-2 uger efter vaccinen, synes jeg umiddelbart også lyder som lang tid. Selvom det at være fjern og mat, ikke have overskud til øjenkontakt og smil til en vis grad godt kan hænge sammen med træthed og nye indtryk og måske overstimulering, så burde det umiddelbart ikke vare 1-2 uger...
Med hensyn til selve vaccinationen og reaktioner på denne, så har man lavet store undersøgelser og vaccinerne mod difteri, tetanus, kighoste, polio, Hib og pneumokokker er vurderet sikre at give børn og er derfor en del af det danske børnevaccinationsprogram. At det skulle hænge sammen med vaccinen - det er I nødt til at drøfte med jeres læge. Det er vigtigt, at du taler med jeres læge om de reaktioner, som du/I oplevede hos jeres dreng, da han var 3 måneder gammel, så lægen kan vurdere, om der er særlige forhold, som man skal tage i betragtning i forhold til at vaccinere ham igen nu.
Du nævner, at I oplever, at jeres dreng som særligt sensitiv, og du spørger til om han kan få en psykisk reaktion på vaccinen - og ja, det tænker jeg faktisk godt, at han kan. Du har helt ret i, at det ofte er de fysiske reaktioner på vacciner, som man taler om, men der er ingen tvivl om, at små børn kan opleve stress og ubehag i forbindelse med, at de skal ...
... vaccineres. Selve stikket kan være smertefuldt, og man kan sagtens forestille sig, at det kan skræmme et lille barn. Du har jo ingen mulighed for at forklare eller forberede ham på, hvad der skal ske.
Man kan derfor også godt forestille sig, at hvis han har oplevet selve vaccinationen/situationen som stressende, så kan det medføre en øget irritabilitet, en ændring i søvnmønster, eller at han har virket mere "tilbagetrukket".
Hans følelsesmæssige reaktion kan også blive påvirket af din reaktion. Hvis du tænker tilbage, har du så været bekymret eller stresset over, at han skulle stikkes/vaccineres? Det kan ikke udelukkes, at han kan have reageret på dette, have mærket din uro, og derfor reageret på det.
Hvis du har ret i, at jeres dreng er særligt sensitiv, så kan dette også spille ind. At være særligt sensitiv begynder ikke, at man er "særligt sart" eller "ikke tåler noget". Begrebet særligt sensitiv dækker over et karaktertræk, at man er bærer af et gen, som giver en særlig sensitivitet. Og det er derfor arveligt. Det forkortes HSP (Highly Sensitive Person).
Hvis jeres dreng er særligt sensitiv, så kan det blandt andet kunne betyde, at han vil opleve smerte mere intenst, at han vil kunne blive mere urolig, græde i længere tid og være sværere at berolige efter vaccinationen. Det vil ofte også betyde, at han lettere bliver overstimuleret i en sådan situation, som vi være helt ny for ham, hvilket kan gøre, at han "trækker sig tilbage", fordi situationen har været for overvældende for ham.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derfor er det også rigtig godt, hvis I kan forsøge at tage hensyn til dette, hvis og når han skal vaccineres igen. Det betyder, at han under og efter vaccinationen skal være så tryg som muligt:
- Det kunne være en idé, at han er i mors eller fars favn, når han får stikket.
- Han kan have glæde af at få lidt sukkervand i munden, som kan virke smertestillende, når han stikkes.
- Amning lige før og efter vaccinationen kan være rigtig godt.
- Hud-mod-hudkontakt er vigtigt, da det er med til at skabe tryghed og ro. Når han ligger hud mod hud, så udsendes beroligende hormoner.
- Stille tid med dig og far, blid vuggen osv. I kan sidde med ham eller gå rundt med ham i en bæresele, så han oplever bevægelse tæt på jer - det kan være rigtig godt til at skabe ro.
- At få et bad, lidt massage osv. kan også hjælpe ham med at slappe af efterfølgende.
I skal naturligvis være opmærksomme på hans signaler, og om han virker overstimuleret. Det er helt okay, at han virker træt, måske har brug for at sove, ikke har behov for at have øjenkontakt, pludre osv. i timerne efter vaccinationen. Giv ham lov til at koble fra, put ham i barnevognen, hvis han virker til at have behov for det, eller læg dig med ham i dobbeltsengen og lad ham sove der. I skal bare være der for ham, lade ham mærke jer tæt på. Det er vigtigt, at han hele tiden føler sig så tryg som muligt og har en fornemmelse af, at I passer på ham, og der ikke sker ham noget ubehageligt.
Og så skal du som nævnt også være opmærksom på, om dine reaktioner og bekymringer kan spejle sig i ham, fordi han helt naturligt opfanger, hvordan du har det og reagerer på dette. Derfor er det også vigtigt, at du/I taler med lægen om jeres oplevelser og sammen med lægen finder ud af, hvordan I har det bedst alle sammen. Brug også både din mand og din mor, det lyder som om, at I har et godt forhold og taler godt sammen om det, der kan bekymre og være svært:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke og stort knus fra mig til dig!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.
Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.
Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!