Svar: 4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd

---

Kære mor

Tusind tak for dit brev :) Og hvor dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen de sidste ca 5 år og er glad for mine bøger - tusind tak!

Du fortæller, at du altid har oplever jeres datter anderledes end andre. Hun har altid fyldt meget i familien og omgangskredsen, og du oplever, at hun skiller sig markant ud i forhold til andre børn. Du skriver også, at du har talt med både læge og sundhedsplejerske omkring det, men at de slår det hen, og du føler ikke, at du bliver taget alvorligt.. Det er naturligvis vigtigt at lytte til dig og din bekymring, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig - og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

Når jeg læser din beskrivelse af jeres datter, så tænker jeg, at hendes reaktioner kan skyldes flere forskellige ting - men en mulighed kunne være, at hun måske har det, man kan kalde en Sensorisk Bearbejdnings Forstyrrelse (på engelsk Sensory Processing Disorder (SPD)), også kaldet f.eks. sanseintegrationsforstyrrelse eller sansemotoriske vanskeligheder.

Sensorisk bearbejdningsforstyrrelse opstår, når hjernen har svært ved at modtage og reagere på de informationer, der kommer fra sanserne. Nogle børn har problemer med et enkelt sansesystem, andre børn med flere sanser. Nogle børn reagerer så voldsomt, at forældre oplever det fra barnet er ganske lille, og hos andre er symptomerne så milde, at man først finder ud af det, når barnet bliver større og får sværere og sværere ved at fungere.

De fleste af os har naturligt svært ved at bearbejde visse sanseindtryk en gang imellem. Vi kan sagtens føle ubehag ved for meget støj eller blive køresyge og svimle, når vi drejer for meget rundt, eller vi kan føle, at tøjet kradser, at madens tekstur ikke er rar osv. Men det er ofte forbipasserende og giver os ikke større vanskeligheder i dagligdagen. Men, hvis et barn har en sensorisk bearbejdningsforstyrrelse, så kan og vil det ofte påvirke barnet i en sådan grad, at barnet hverdag ikke fungerer.

Nogle typiske tegn på SPD kan f.eks. være:

- Overfølsomhed overfor tøj. Det kan f.eks. være sømme, vaskemærker osv. som generer hende.
- Modvilje mod at blive våd eller snavset. Det kan f.eks. være, at hun f.eks. ikke bryder sig om at lave fingermaling, lege i sandkasse eller være med til at bage boller og have bolledej i hånden.
- Overreaktion på støj. Det kan vise sig ved, at hun reagerer stærkt på pludselige lyde som sirener, dørklokker, folk som griner højt eller råber. Hun kan også reagere på steder, som generelt er støjende f.eks. legepladser, indkøbscentre og fester - og vil derfor vægre sig mod at gå ind et sådan sted. Nogle børn dækker deres ører med hænderne for på den måde at skærme sig fra lydene.
- Behov for struktur. Det kan f.eks. vise sig ved, at hun stiller sko i lige rækker eller retter på gulvtæppet. Når I har gæster, og dermed en del uro, så kan det hjælpe hende til ro at skabe struktur på denne måde.
- Svært ved at få venner. Nogle børn har svært ved at tolke og læse andres signaler, hvorfor der let kan opstå misforståelser. Det kan naturligt gøre, at hun derfor trækker sig og opholder sig på sidelinjen for at undgå disse situationer.
- Motorisk udfordringer. Hun kan virke lidt klodset motorisk, da det kan være svært at bedømme afstande og koordinere sine bevægelser. Nogle børn har også svært ved at skrive, tegne, bygge perleplader osv. Der kan således være både grovmotoriske og finmotoriske udfordringer.
- Følelsesmæssige udfordringer. Når man får hyppige nedsmeltninger, så kan det skyldes en sensorisk overbelastning (lys, lyd, berøring osv.), og det kan være meget svært at regulere sine følelser og håndtere stressede situationer. Nervesystemet er i konstant alarmberedskab.

Der er flere ting i det, du beskriver, som kunne tyde på, at jeres datters udfordringer måske ligger her. Og der findes ergoterapeuter, som har specialiseret sig i at hjælpe børn med sensorisk bearbejdningsforstyrrelse (SPD), sanseintegration osv. En ergoterapeut med speciale i børn vil f.eks. kunne lave en sensorisk udredning, hvor man kan finde ud af, om noget sådan spiller ind hos jeres datter, og hvilke sanseinput hun har høj og/eller måske lav tolerance overfor - samt give råd til, hvordan man kan hjælpe hende. I må tale med lægen om, hvorvidt det vil være muligt at få en henvisning, eller om I er nødt til at betale for dette selv. Det ...

---

---

... er, så vidt jeg ved, ret dyrt.

En anden mulighed, altså en anden årsag til, at jeres datter reagerer, som hun gør, kan også være angst. Der findes forskellige former for angst:

- Separationsangst, som er frygten for at være adskilt fra sine forældre. Det kan f.eks. gøre, at hun græder, når hun skal afleveres i børnehaven, fordi hun føler sig usikker og utryg uden at have mor eller far i nærheden. Det kan også forklare behovet for at sidde på skødet eller have jer tæt på, fordi det giver en følelse af sikkerhed og tryghed.
- Social angst, som kan gøre, at hun trækker sig væk, fordi situationer føles overvældende og skræmmende. Det kan være, når hun f.eks. trækker sig fra og observerer en gruppe af børn, eller stiller sig i et hjørne, når I får besøg af venner og familie.
- Generel angst, som er en bekymring for, at noget vil ske. Hun vil f.eks. udtrykke dette med sætninger som "hvad nu hvis....?". Og dette ses ofte sammen med undgåelsesadfærd, hvor hun f.eks. nægter at skulle i børnehave og siger "Jeg vil ikke derhen!". Der er i disse situationer sjældent tale om, at der er problemer i institutionen, men mere om den ”stress-følelse”, som opstår i hende, når hun skal skifte mellem at være hjemme og skulle af sted. Det er svært at skifte situation, fordi hun føler, at det kræver en form for præstation, og da børn med generaliseret angst gerne vil gøre alt så korrekt som muligt, så bliver barnet angst for det, som nu skal ske.
- Præstationsangst, som kan være en modvilje mod at prøve nye ting. Angsten kan gøre det svært for hende at deltage i nye aktiviteter eller lege i legeland, fordi hun er bange for at fejle eller blive vurderet af andre. Det kan også vise sig ved, at hun bryder sammen, når fokus er på hende, f.eks. når der er sommerfest i børnehaven.

Angst og sensoriske udfordringer kan være tæt forbundet og kan også forstærke hinanden. Hvis hun føler sig sensorisk overvældet, så kan det udløse angst. Og hvis hun tidligere har oplevet situationer ubehagelige eller angstfremkaldende, så kan hun trække sig og få undgåelsesadfærd, altså gøre hvad hun kan for ikke at skulle opleve dette igen.

Angst hos børn kan også give fysiske symptomer som mavesmerter, hovedpine, kvalme, træthed. Det kan gøre, at hun har svært ved at falde i søvn og generelt sover dårligt. Måske vågner hun mange gange om natten. Hun giver måske udtryk for, at hun generelt bekymrer sig meget - om hvad der skal ske, om at være adskilt fra jer, om hvad andre tænker om hende osv. Og angst kan også gøre, at hun bliver mere grådlabil og får flere nedsmeltninger.

---

---

Både sensorisk bearbejdningsforstyrrelse og angst kan hænge sammen med en 3. mulighed, som er en udviklingsforstyrrelse, som f.eks. autisme. Du skriver, at hverken sundhedsplejerske, læge eller pædagoger i institutionen er bekymrede - og det lyder derfor ikke som om, at denne mulighed er den første, du skal tænke på. Du nævner heller ikke andre ting, som kan være tegn på dette - f.eks. manglende eller undgående øjenkontakt, stereotyp tale og manglende evne til at bruge sit sprog i sociale sammenhænge, restriktiv adfærd og handlinger, ekstrem fokus på bestemte detaljer og lignende.

I første omgang tænker jeg, at din bekymring skal tages alvorligt. Mange faktorer kan spille ind - også flere end jeg har nævnt her - men mit forslag er, at det måske er sansebearbejdning eller angst, som skal være i fokus lige nu. Jeg vil foreslå, at du taler med pædagogerne om de oplevelser, som både I og de har. Pædagogerne kender jeres datter rigtig godt, og ser hende jo i hverdagen og sammen med andre børn. De oplever også, hvor ulykkelig hun er, når hun skal afleveres og hentes. Det vil være helt relevant, at I derfor taler med dem, og I skal bede om en samtale, hvor lederen også deltager. Det er vigtigt, at I taler om, hvordan I alle kan støtte jeres datter bedst muligt.

Du kan også tage kontakt til jeres læge igen, og drøfte dine observationer - og så kan I sammen finde ud af, om det vil være muligt at få henvisning til relevante specialister.

Hvis man skønner, at der f.eks. kan være tale om angst, så er der tilknyttet en børnepsykolog til institutionen. I kan også altid selv kontakte kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og bede om at komme til at tale med den pågældende psykolog.

Jeg håber, at ovenstående tanker hjælper videre på vej og sender et stort knus din vej.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---