Brev:
4-årig med kæmpe nedsmeltninger og anderledes adfærd
Kære Helen,
Jeg har med stor glæde læst dine bøger og mange brevkassesvar gennem de sidste fem år. De har virkelig givet mig mange gode råd, tryghed, trøst og ro i maven, så tusind tak for det.
Det er første gang, jeg sender et brev til dig, så jeg vil starte med en kort intro af vores familie. Vi er forældre til to dejlige piger på hhv. 6 måneder samt 4 år og 2 måneder. I dag omhandler mit brev vores ældste pige, hendes adfærd og hendes enorme nedsmeltninger.
Hun har alle dage været et enormt sensitivt barn. Som spæd græd hun meget og blev hurtigt overstimuleret. Hun blev hurtigt utryg i nye situationer, ligesom hun ikke var glad for at blive båret af andre end os og nærmeste familie.
Sensitiviteten fortsatte, da hun fyldte 1 år og skulle starte i dagplejer. Det tog 8 uger at køre hende helt ind, hvorefter der kun gik 2-3 måneder, førend dagplejeren blev langtidssygemeldt. Vi endte med at have hende hjemme i 2 mdr, hvor jeg måtte arbejde hjemmefra på fuldtid, og oven i købet var vores hus fuld af håndværkere pga. renovering. For at gøre en lang historie kort; så endte vores datter med 4 “institutionsskift" på blot 11 måneder pga. sygemeldinger, gæstedagplejere osv., og vores datter blev meget påvirket af de store, konstante forandringer.
Jeg har nærmest altid følt, at hun er anderledes end andre børn, men jeg har ofte slået det hen med "at hun bare lige skulle falde til pga. kaotisk daginstitutionsstart, renovering, coronatid, osv. Men nu er hun 4 år, og hun ER bare anderledes. Der er mange jævnaldrende børn i vores omgangskreds, og hun skiller sig markant ud.
Hun har indtil for nylig haft store nedsmeltninger og tilbagetrukkethed, når vi har besøgt venner og nye steder. Eks. hos venner vil hun gerne lege med legetøjet, men hun vil helst sidde på mit skød eller have mig lige i nærheden - og nogle gange vil hun slet ikke med ind i huset! Og når vi besøger forskellige legeland, kan det snildt tage halvanden time, førend hun bløder op og prøver tingene - vel og mærke kun hvis far eller jeg er med. Når vi får besøg af venner, som vi ikke har mødt i lang tid, stiller hun sig i over et hjørne og er ked af det rigtig længe.
Følgende er ting i det daglige, jeg har observeret:
Hun klager over sømme i sokker og tøj, som sidder “forkert”. Hader at blive våd, snavset, sandet osv. Nægter at spise/smage ny mad eller bestemte ting. Hun stiller vores gæsters sko i en lige række. Retter på gulvtæppet og sætter sine legetøjsfigurer i en fuldstændig lige række. Hun lægger mærke til det mindste spor af en usædvanlig luft og andre småting (noget er blevet flyttet, noget er anderledes ved en persons udseende). Hun er følsom overfor støj og situationer med "fokus på hende" - eksempelvis bryder hun sammen hvert år til sommerfesten i børnehaven, hvor de skal optræde med en sang og ender med at blive ført grædende væk. Listen er virkelig lang, men nu har du fået en fornemmelse af det.
Hun har altid været et barn, som fylder meget i familien og omgangskredsen. Der skal så lidt til, før hendes verden bryder sammen. Hun har meget let til gråd og bliver hurtigt frustreret. Hun har meget stærke følelser, både hvad angår glæde, vrede, tristhed, frustration osv., men hun er rigtig dygtig til at udtrykke det både verbalt og non-verbalt. Hun har et virkelig flot og veludviklet sprog og er enorm dygtig til at udtrykke sine følelser.
Men de sidste par måneder har virkelig været en udfordring for os. Hun græder, skriger og er hysterisk størstedelen af tiden hjemme. Hun vågner ofte med at skrige helt hysterisk, og ...
... det fortsætter til hun skal ud ad døren til børnehave. Når far henter hende i børnehaven om eftermiddagen, og bilen triller ind af indkørslen, er jeg begyndt at blive ængstelig og mit hjerte banker helt vildt, fordi jeg kan høre hende skrige fra bilen og hele vejen ind til vores hus. Nogle gange har vi kunne få ro på hende efter et stykke tid, men andre gange fortsætter det, indtil hun bliver lagt i seng. Hun er egentlig rigtig kærlig og forsigtig ved sin lillesøster - så det er kun os, hun reagerer på, og flere gange har hun sågar slået os!
Vi har prøvet os frem med at være enormt rummelige og forsøgt at lade hende "rase ud". Været forstående, udvist åbenhed og talt rigtig meget om hendes følelser. Men det har ikke virket, så nu er vi blevet mere konsekvente, hvor hun får flere irettesættelser og decideret skæld ud - men det bliver altid efterfulgt af en oprigtig undskyldning og lange kram. Jeg får så dårlig samvittighed, men det har bare været så enormt presset og hårdt med så mange timers hysterisk skrigeri og gråd, særligt når man også har en lille baby at tage sig af. :-(
Hun har altid været meget mor-syg, men det er naturligvis blevet forstærket efter lillesøster er kommet til. Lillesøster er blevet fuldammet, så det har krævet en del tid. Men vi forsøger at være der så meget for storesøster som overhovedet muligt. Jeg læser ofte bøger/tegner/snakker med storesøster, mens lillesøster bliver ammet. Når far kommer hjem fra arbejde, går han straks tur med lillesøster, så storesøster og jeg får mindst en times alenetid sammen hver dag. Oveni har vi også været på legepladser/legeland/gåture alene uden far og lillesøster. Og samtidigt involverer vi hende også i mange ting med lillesøster. Hun hjælper til at med at pusle, bade og lave tumlastik med lillesøster. Vi samsover, så storesøster er tæt på os hele natten, så vi gør alt, hvad vi kan, så hun ikke føler sig overset.
I børnehaven græder hun stort set hver eneste morgen ved aflevering. Hun løber sjældent glad ind, men står ofte ved hoveddøren og skal samle mod til at gå ind, men når vi henter hende, virker hun stort set altid glad og omringet af legekammerater. Vi har haft samtale med børnehaven. De siger, at hun stortrives, har en stærk retfærdighedssans og er en god og populær legekammerat. Pædagogerne siger, at hun observerer ofte på sidelinjen, når de skal besøge et nyt sted og skal besøge det flere gange, førend hun falder til. Dog ser de det ikke som et reelt problem, men snarere at hun har brug for finde tryghed i det.
Jeg har også talt med vores læge og sundhedsplejerske, men jeg føler, at de slår det lidt hen med kombinationen af hendes alder og lillesøsters ankomst. Jeg kan føle, at vi ikke bliver taget helt alvorligt, fordi vi bliver anset som gode, velfungerende forældre, og derfor bliver lidt spist af med "det er bare en fase", “det er en reaktion på lillesøster”, “sådan er børn bare” osv.
Jeg har svært ved at acceptere, at det "bare" er det, for hun har haft denne sensitivitet og disse store nedsmeltninger, før lillesøster kom til verden. Jeg har - siden hun var spæd - haft en stærk fornemmelse af, at hun var anderledes. Jeg har også tænkt en form for diagnose, særligt sensitivitet eller lignende. Men er jeg helt galt på den? Er det virkelig bare en virkelig hård fase, eller hvad tænker du om alt det her?
Undskyld det lange brev, men jeg er så rådvild, frustreret og trist over, at vores lille datter er så ked af det. <3
Jeg ser meget frem til at høre fra dig. Tak for en altid god brevkasse!
Kærlige hilsner
En trist mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.