Annonce

Annonce

Svar: Tudkop - ja eller nej?


17. juni 2024

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev - dejligt at høre, at du kunne bruge mit svar, og rigtig godt, at du skriver tilbage. Jeg vil naturligvis meget gerne uddybe omkring brug af tudkopper:)

Når man anbefaler at lade barnet drikke af en almindelig kop eller glas, så er det fordi (som du selv nævner), at brug af tudkopper på sigt kan påvirke barnets mundmotoriske udvikling. Det gælder blandt andet:

1. Tandudvikling. Hvis barnet konstant suger på en tud, så kan det medføre fejlstilling af tænder og bidproblemer.

2. Taleudvikling. Hvis barnet konstant suger på en tud, så kan det forhindre barnet i at bruge mund- og tungemuskler korrekt, og det er netop vigtigt, at barnet udvikler disse muskler, fordi det har betydning for udviklingen af barnets sprog.

3. Tørstfornemmelse. Hvis barnet konstant suger på en tud, så kan det gøre, at barnets naturligt tørstfornemmelse påvirkes, fordi det er let at få væske ud af en tudkop, og barnet derfor drikker unødigt meget vand.

Derfor bør brug af tudkop bruges i en overgangsperiode, og derefter skal brugen af tuden fjernes, og barnet skal stille og roligt lære at drikke af koppen uden tud. Derfor anbefaler jeg også, at man vælger en kop med to hanke, så barnet kan lære at holde koppen selv og dermed drikke selv, og gradvist kan man så tage tud-låget af, og barnet kan drikke stort set, som det er vant til. Hvis jeg skal sætte alder på, så er det særlig vigtigt, at børn efter 12 måneders alderen drikker af en almindelig kop eller evt. en sugerørskop en gang imellem, fordi denne form for kopper vil støtte barnets mundmotorik bedre.

Jeg kan ikke umiddelbart se nogen grund til, at du ikke skulle kunne tilbyde din dreng vand af en tudkop/trainer cup med den alder han har. Han er 6.5 måned gammel, og jeg tænker, at tuden kan hjælpe ham med at svøbe, så han bedre kan holde fast og vandet havne i munden, nå svælget, og han således bedre kan synke vandet. Og ...


Annonce

... gradvist skal han så naturligvis lære at drikke uden tud.

Når sugerørskopper kan anbefales frem for tudkopper, så er det fordi det at suge gennem et sugerør kan støtte og være med til at udvikle de muskler, som er nødvendige for at tale og tygge. Sugerør kan også være mindre skadelige for tænderne sammenlignet med tuden på en tudkop, da sugerør ofte er små i omkreds og samtidig bløde. Og så vil barnets væskeindtag ofte ikke være helt så stort, når det lille barn skal drikke af et sugerør, fordi barnet skal arbejde lidt mere for at få væsken op. For større børn kan det derimod virke modsat - at barnet drikker mere, fordi det er sjovt at drikke af sugerør. Sugerør kan derfor nogle gange være et fif til børn, som har svært ved at drikke nok.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derudover så skal man naturligt også tage højde for andre faktorer, når det kommer til mundmotorisk udvikling. Det spiller f.eks. ind, hvorvidt barnet bliver ammet, får flaske, bruger sut osv. Ligesom det også spiller ind, hvordan barnet f.eks. får mundstimulering via mad - altså om barnet f.eks. spiser blendet skemad eller mad med mere bid og spiser mad, som det kan sidde med i hånden.

Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at man forsøger at finde en balance, hvor barnet naturligt får bryst/flaske, så mælkebehovet bliver dækket, tilbydes vand af kop - og i en periode f.eks. via tudkop, hvis dette fungerer bedst. At man forsøger at begrænse brugen af sut, så barnet ikke vænnes til at skulle have sut i munden hele tiden, og at man gradvist tilbyder barnet mad med mere og mere bid og også giver barnets mad i hånden, så barnets kost er med til at stimulere barnets mundmotoriske udvikling. Så med så meget andet - så er balancen vigtig - ikke for meget og ikke for lidt - også når det kommer til brug af tudkopper og trainer cups:)

Jeg håber, at dette svar giver lidt mere viden om brug af tudkopper og lignende, og at det også har givet lidt ro med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Uld til baby, hvordan?

Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce