Svar: Mistrivsel i vuggestue

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - og tak for din fine beskrivelse af jeres datter og hendes reaktioner. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig/jer:)

Det lyder som om, at jeres datter lige nu oplever en form for utryghed i forhold til sine jævnaldrene og vuggestuen, og der kan være flere årsager til hendes reaktioner:

- Det kan sagtens handle om alder og udvikling. De nedsmeltninger, som hun får - lyder som det, jeg kalder for fortvivlelsesanfald, og det hører 2 års alderen til. Og det er helt normalt, at verden ofte bryder sammen for hende. Det sker især, når hun mærker, at vi vil noget andet end hun vil. Det vil ske, selvom hun verbalt er god til at sætte ord på, hvordan hun har det.

Det er også helt normalt, at børn i denne alder har svært ved at dele og kan holde fast i "min, Min, MIN!" også om ting, som ikke er deres. Når man er 2.5 år gammel, så har man rigtig svært ved at se verden fra andres perspektiv, og man forstår endnu ikke fuldt ud, at andre mennesker har deres egne tanker, følelser og behov. I denne alder begynder mange børn også at udvikle større følelse af ejerskab over ting og kan være meget beskyttende overfor deres ting. Og så er de rigtig godt igang med at udvikle deres selvstændighed og eksperimenterer med at tage kontrol over deres omgivelser f.eks. over deres legetøj.

Da verden kan virke meget stor og svær at håndterer i denne alder, fordi man oplever rigtig meget modstand - f.eks. voksne, der siger nej, krav om at holde i hånden, når man går ved vejen, tænder, der skal børstes og bleen der skal skiftes, selvom man siger nej osv. - så kan og vil barnet ofte have brug for mere voksenkontakt, rummelighed osv. for at føle sig tryg og kan derfor godt søge de voksne mere end de jævnaldrene børn.

- Det kan også handle om, at der er sket nogle ændringer i vuggestuen. Du nævner, at de to faste pædagoger er sygemeldt - du nævner dog ikke hvorfor, og måske har det ikke noget med institutionen at gøre. Men, der kan naturligvis godt være en sammenhæng her, både i forhold til, at der måske er flere vikarer, medhjælpere og dermed andre måder at gøre tingene på, men også i forhold til stemningen. Sygemeldte pædagoger kan jo godt være udtryk for, at noget i institutionen ikke fungerer, hvilket naturligt også vil smitte af på børnene og deres trivsel.

- Det er heller ikke usædvanligt, at voldsomme oplevelser med andre børn, vil kunne gøre jeres datter utryg og forklare, hvorfor hun dagligt siger, at hun ikke vil af sted - og sætter ord på, at hun har været ked af det i løbet af dagen. Der vil naturligt være konflikter mellem børn i denne alder, - det kan være børn som skubber, slår eller på anden måde reagerer fysisk, fordi de mangler ord. Det kan også være større børn, som verbalt siger ting, som sårer, og gør hende ked af det. Og flere negative oplevelser kan naturligt gøre hende utryg ved det hele.

Også her er det vigtigt, at pædagogerne er opmærksomme, og som du så fint selv skriver, har de ressourcer, der skal til for, at børnene får gode legerelationer.

- Hendes personlighed og sensitivitet kan naturligvis også spille ind. Du nævner, at hun generelt altid har være sensitiv, og at hun kan reagere kraftigt på stimuli i sine omgivelser. Hvis hun er et sensitivt barn, så vil støj, kaos og uforudsigelig adfærd fra andre børn naturligt virke overvældende på hende. Det er svært at lege med jævnaldrene, og langt lettere at lege med større børn og voksne, som man naturligt kan stole på, på en helt anden måde. Vi skubber ikke, vi tager ikke legetøjet fra hende, vi svarer ikke igen - men viser naturligt forståelse, rummelighed osv. Hvilket hun naturligt vil foretrække.

- Og så spiller det naturligt også ind, om der sker ændringer derhjemme. Det kan være, at I venter en lille ny søster eller bror, måske er I flyttet, måske har I travlt og stresser meget i hverdagen, måske har I forældre konflikter... alt sammen vil det kunne påvirke hendes adfærd - både derhjemme og i vuggestuen.

Det lyder for mig som om, at I skal bede om at få et møde med lederen af institutionen og tale med hende/ham om de oplevelser, som I har. Du nævner, at pædagogerne selv har sagt, at hun primært søger de voksne og ikke har interesse i legerelationer - og de har således også mærket en ændring. Det vil være relevant at tale om dette, hvad de har gjort, og hvordan de støtter og hjælper jeres jeres datter til social leg igen - og naturligt drøfte, hvad de tænker årsagen kan være. I kan også nævne, at I overvejer at tage hende ud og holde hende hjemme, indtil hun kan starte i børnehave - og så høre, hvad de tænker om dette.

Du fortæller, at der er tale om en integreret institution, det vil derfor også være relevant at tale med lederen om, hvornår de forventer, at hun skifter til børnehaven. Mange steder flyttes børnene til børnehave, før de fylder 3 år, så måske går der ikke så længe. Det kan også være en overvejelse værd, at der sandsynligvis er færre børn i institutionen i løbet af sommeren, så måske vil pædagogerne have mere overskud til at hjælpe hende i den periode. Men, der er naturligvis også pædagoger på ferie.

Jeg ser både fordele og ulemper ved at tage hende ud af vuggestuen og lade hende være hjemme. Nogle overvejelser kunne f.eks. være:

Fordele

Hun kan få mere individuel opmærksomhed og støtte hjemme, hvilket vil kunne gøre hende tryg og også styrke hendes selvværdsfølelse.

Det vil kunne mindske stress hos hende, hvis hun ikke skal sendes af sted hver dag - imod sin vilje - og I vil kunne tilpasse dagens rutiner og aktiviteter efter hendes behov og interesser. At have hende hjemme kan således give en vis fleksibilitet, som hun kan have glæde af og som kan fremme hendes udvikling på en ...

---

---

... positiv måde.

At gå hjemme i nogle måneder kan også være med til at styrke båndet mellem jer, da I naturligt tilbringer alt tid sammen - og netop sommermånederne giver masser af mulighed for at I kan tage ud i sommerlandet, tage til stranden, i skoven, besøge museer, tage på markeder, besøge byfester osv. osv.

Ulemper

Hun vil ikke kunne socialisere med jævnaldrene dagligt, og kan således ikke guides i, hvordan man leger sammen med andre. Det kan være vigtigt for hendes udvikling, at hun stadig kan være sammen med og lege med andre børn.

Det kan være en stor udfordring for jer forældre at skulle passe et barn på fuld tid. Hendes alder og udvikling, den spirende selvstændighed osv. giver, som I selv skriver, en del nedsmeltninger, - og her har hun brug for, at I kan rumme hende, anerkende, lytte, viser forståelse osv. Det er vigtigt, at I mærker efter og har overskuddet til dette, og at du/I ikke stresser over det eller ender med at brænde sammen.

Der kan naturligvis også være nogle økonomiske konsekvenser ved at være hjemme i en periode. Du skriver, at du har mulighed for at tage orlov fra din uddannelse, og det kan naturligt påvirke jeres økonomi. Både fordi du måske ikke kan få løn/SU under din orlov, men også fordi der naturligt vil gå x-antal måneder, før du så er færdig og kan begynde at arbejde.

Med hensyn til start i børnehaven, så har du naturligvis ret i, at det kan være en fordel, at hun er vant til vuggestuen, fordi rutinerne og det at skulle afleveres hver morgen vil være kendt og dermed tryghed for hende. Samtidig kan hun også lære flere sociale spilleregler, når hun er i vuggestue, som hun kan bruge i børnehaven. Men, det kræver naturligvis, at hun er et godt sted, hvor pædagogerne har ressourcerne...

---

---

---

Jeg tænker dog umiddelbart, at hun godt kan få en god start i børnehave, selvom hun har været hjemme i en periode. I kan besøge børnehaven flere gange, før hun starter, og I kan tale om børnehaven, og hvad der foregår der. I kan møde pædagogerne, så hun ved, hvem det er hun bliver mødt af. I kan give hende en gradvis indkøring, hvor hun starter med korte dage og gradvist vænnes til den nye verden, som børnehaven naturligt vil være. I kan også hen af vejen arrangere legeaftaler med børn fra børnehaven, fordi dette naturligt vil styrke hendes relationer og gøre hende mere tryg ved børnehaven.

Du spørger, hvor længe man skal acceptere, at ens barn ikke trives i sin institution, og det er rigtigt svært at svare på, da børn naturligt er meget forskellige. Umiddelbart tænker jeg, at de fleste børn har brug for 4-6 ugers indkøring, det er helt naturligt, at de tager tid at vænne sig til den nye verden, som en institution er. Derudover skal man naturligvis se på, hvor små eller store problemerne er - hvis der er tale om vedvarende gråd, hvis barnet virker angst, hvis barnet nægter at deltage i aktiviteter, så er det mere alvorligt, og så skal man reagere. Hos jer lyder det som om, at hun faktisk har haft det godt i vuggestuen - ændringerne er kommet til, og det skal man naturligvis reagere på.

Det er vigtigt at tale med pædagogerne, så I får lidt indblik i deres observationer og evt. bekymringer. Det er pædagogerne, som ser jeres datter i løbet af en hel dag, og det er også pædagogerne, som kan hjælpe jeres datter - og rent faktisk se, om der sker forbedringer over tid. Pædagogerne har også mulighed for at drøfte situationen med f.eks. en børnepsykolog, hvis der er noget, som indikerer, at man bør få en sådan professionel vurdering af situationen.

Jeg tænker også, at I skal spørge jeres datter mere ind til hendes dag. Du skriver, at hun er rigtig godt med sprogligt og god til at kommunikere, og jeg tænker, at det er en god idé, hvis I kan spørge lidt ind til, hvad der har gjort hende ked af det - og også tale om, hvordan hun er blevet glad igen, om de voksne trøster hende, hjælper hende osv. Eller om hun har en oplevelse af, at de ikke ser det eller måske slår tingene hen som ikke problematiske...

Det kan være en god idé at få hende til ikke kun at fortælle om det svære, men også forsøge at få hende til at sætte ord på, hvis noget har været sjovt, rart, spændende. I kan f.eks. spørge "hvad legede du med i dag?" eller "var der noget, som gjorde dig glad i dag?" I må gerne starte med lidt ja/nej spørgsmål. Og så fortsætte med mere åbne spørgsmål "hvad spiste du til frokost, kunne du lide det?", "hvordan var det at sove i vuggestuen i dag - var det nemt eller svært at falde i søvn?, "Hvilken leg kunne du bedst lide at lege i dag?", "Har du prøvet noget nyt i dag?", "Hvem kan du bedst lide at lege med - hvorfor?", "Er der sket noget spændende i dag?" osv. Giv hende tid til at tænke og overveje sine svar uden at afbryde og vis interesse og empati - så du f.eks. svarer med "Det lyder rigtigt sjovt!" eller "Det kan jeg godt forstå, du blev ked af" og lignende.

At tale med hende på denne måde kan måske både hjælpe hende med ikke kun at se dagen som en ØV-dag, hvor hun har savnet jer, og det kan også give jer et indblik i, hvad der rent faktisk sker og hvad hendes reaktioner handler om - og derudfra finde ud af, hvad der vil være det bedste at gøre.

Måske vil en pause fra vuggestuen være perfekt for jer - jeg ved ikke, hvad du studerer, men måske starter du først studie igen til septemper. Så en pause fra vuggestuen i f.eks. 4-6 uger hele jule og halvdelen af august kan måske også gøre en forskel for jer alle. En længere orlov er måske ikke nødvendigt... Og sommeren kan I så bruge på at skabe tryghed og ro, undgå stress og stadig lave aktiviteter, leg og møde andre - men på en måde, hvor hun oplever det som hyggeligt og sjovt og uden pres.

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---