Brev:
Mistrivsel i vuggestue
Kære Helen.
Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25 børn i en integreret institution. For tiden er det både vores og personalet i vuggestuens indtryk, at hun ikke er i trivsel.
Vores datter er en sensitiv pige, meget fremmelig sprogligt og kommunikativt. Hun har altid (siden spæd) haft en tendens til at blive enormt overvældet og ked af det. Indtil hun var 3 måneder græd hun helt utrøsteligt hver aften i flere timer. Det var og er vores indtryk, at hun blev overstimuleret og overvældet, fordi hun ikke "filtrerer" indtryk og stimuli i særlig høj grad og derfor tager alt ind - også mere end hun kan rumme.
Nu hvor hun er blevet større oplever vi, at denne overvældelse og overstimulering kommer til udtryk i gennem nogle voldsomme nedsmeltninger, hvor hun kan være helt ude af den af ked af det-hed, frustration eller vrede. Vi rummer hende så godt som vi overhovedet kan, og vi står altid klar med en krammer og en forsikring om, at vi elsker hende præcis som hun er, når hun er klar til det.
De sidste måneder har det været en rigtig svær periode herhjemme med mange og lange nedsmeltninger. Dem føler vi, at vi nu har fået mere styr på at forebygge og håndtere herhjemme, og at hendes trivsel herhjemme derfor er i fremgang.
Udfordringen nu er så, at hun er begyndt at mistrives i vuggestuen. Hun har altid været en følsom og sensitiv pige, der helst vil være i nærheden af sine forældre, men hun har i størstedelen af hendes vuggestuetid været tryg og glad for at være der - på trods af at afleveringerne i nogle perioder har været svære.
Personalet giver nu udtryk for, at hun primært søger de voksne og ikke opsøger eller viser interesse for legerelationer (på trods af at hun tidligere har haft gode legerelationer i vuggestuen). Vi ser de samme tendenser udenfor vuggestuen til fx familiearrangementer, hvor hendes jævnaldrende kusiner og fætre deltager. Når de andre børn opsøger hende og ønsker at tage ...
... initiativ til leg afviser hun dem kraftigt verbalt - enten ved at råbe nej eller ved gråd og tydelig frustration.
Det er vores indtryk, at hun generelt synes at andre børn er vilde, voldsomme og uforudsigelige, og at hun har svært ved at slappe af i andre børns selskab. Hun har svært ved at dele, vil gerne overvåge alt legetøjet omkring hende for at sikre sig at ingen af de andre børn leger med det. Det er vores indtryk at det samme gør sig gældende i vuggestuen. Vi forsøger som forældre at hjælpe hende til at indgå i leg med andre børn samt at finde en tryghed ved at dele - både opmærksomhed og legetøj. Det er i det hele taget som om hendes alarmberedskab er meget aktivt i nærheden af andre jævnaldrende børn.
Hvordan griber vi hele situationen an - både i forhold til hendes mistrivsel i vuggestuen? Men også i forhold til hendes generelle forbehold og alarmberedskab omkring andre børn? Hun siger hver dag, at hun ikke vil afsted, og når hun kommer hjem siger hun ligeledes hver dag, at det har været en "øv-dag" og at hun har været ked af det. I vuggestuen er de to eneste pædagoger pt. sygemeldte, og vi har lige nu svært ved at finde en tillid til, at der er ressourcer, ro og tid til at hjælpe hende godt ind i legerelationer på trods af, at de har de bedste intentioner.
Vi er faktisk på et sted, hvor jeg overvejer at tage orlov fra min uddannelse og passe hende hjemme, til hun skal starte i børnehave. Men er det mon i virkeligheden bare at skubbe problemerne til hun bliver 3 år? I børnehaven skal man jo også gerne indgå i legerelationer, øve sig i at dele samt fungere socialt.
Hvor længe skal man som forældre "acceptere", at sit barn ikke trives i sin institution? Hvor lang tid skal man "give det"?
Vi er virkelig i tvivl om, hvordan vi skal gribe hele situationen an og håber på nogle perspektiver, der kan sende os i en retning af, hvordan vi skal håndtere det og hjælpe hende på bedst mulige måde.
På forhånd tak.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.