Annonce

Annonce

Svar: Klør næse non-stop. Symptomer på nye tænder?


12. juni 2024

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder ganske rigtigt som om, at noget irriterer jeres dreng - og jeg kan sagtens forstå, at du tænker, at det måske kan handle om tandfrembrud og børneeksem. Det kan sagtens være årsagen - her kommer mine bud på, hvad det f.eks. kan handle om:

- Allergi og hudirritation. Han kan have allergi overfor noget i omgivelserne f.eks. støvmider, dyrehår, pollen eller lignende. Han kan også få hudirritation af tøj eller vaskemærker i tøj eller f.eks. på grund af brug af vaskemidler, cremer og lignende, som kan irritere hans hud og næse.

Det kan derfor være en god idé at overveje, om der er noget i hans omgivelser, som kan give ham allergi eller produkter, som I bruger, der kan irritere hans næse, hud og luftveje. I kan tale med lægen om, hvorvidt det vil være en god idé at allergiteste ham, for at se, om det kan have noget med dette at gøre:)

- Børneksem kan også spille ind, og det lyder som om, at han er lidt plaget af dette. Selvom I behandler ham, så kan eksemen godt irritere og klø, hvilket kan forklare, hvorfor han f.eks. "klør" sin næse. Eksemen og kløen kan forværres af sved, varme og forskellige tekstiler, så vær opmærksom på, hvad du giver ham på af tøj.

- Tandfrembrud er også en mulig forklaring. Når tænder bryder frem, og især hvis mange tænder bryder frem samtidig, så kan det godt give kløe og smerter i munden og dermed ubehag, som får ham til at gnide næsen og hovedet ekstra.

- Øreproblemer kan også være årsagen. Hvis han har en infektion i øret, væske i øret eller mellemørebetændelse, så kan det godt forklare, hvorfor han gnider sit hoved og næse. Det kan derfor være en god idé at få en øre-næse-halslæge til at kikke ham efter. Når ØNH-lægen tjekker ham, så kan han samtidig tjekke hans bihuler osv. Selvom det ofte ikke er almindeligt med infektion i bihulerne hos små børn, så kan det lige så godt blive tjekket, så man kan udelukke, at forklaringen sidder der.

- Nogle børn bruger det man kalder for "selvstimulerende adfærd", som en måde at håndtere ubehag eller stress på. Selvstimulerende adfærd kan f.eks. være, at barnet ryster på hovedet, at det svinger med armene, rokker kroppen frem og tilbage, sutter på sine fingre osv. - og det kan f.eks. også være at gnide sin næse eller andre dele af kroppen.

Derfor vil det være en god idé, at I prøver at lægge mærke til, om det sker i særlige situationer, fordi I så måske kan forebygge, at det sker. Hvis han særligt gør det, når han er træt, så skal han måske puttes lidt før. ...


Annonce

... Hvis han gør det, når I er flere mennesker samlet, så reagerer han måske med at nusse sin næse, som en form for selvberoligelse, fordi det giver ro og trøster ham i stressede situationer. Det kan også være, at han har fundet ud af, at det skaber en opmærksomhed fra jeres side, når han gør det, og at I derfor skal prøve at aflede ham, give ham opmærksomhed på en anden måde, eller måske hjælpe ham med at udforske sin krop osv. på en anden måde.

Så hvis jeg skal prøve at opsummere:

Kontakt jeres læge, tal gerne med lægen om det ved 1 års undersøgelsen. Det kan være en overvejelse, om han skal allergitestes.

Bestil en tid hos en ØNH-læge, det kræver ikke henvisning fra egen læge. ØNH-lægen kan udelukke infektioner eller andre problemer i næse eller ører.

Overvej om der er noget i jeres miljø, som skal ændres, så I minimere eksponeringen for potentielle allergener. Det kan være, at han skal have en mere allergivenlig dyne, at stærke dufte skal undgås, at I skal være ekstra opmærksomme på dyrehår, undgå at han udsættes for passiv rygning...


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Tilbyd ham alternative sensoriske aktiviteter for at se, om I på den måde kan minimere hans behov for at nulre næse. Det kan være lege og stimulering med kroppen, brug af lyde, tilbyde ham forskellige smage og teksturer, når han spiser osv. Måske kunne det også være en idé at lade ham dufte til forskellige behagelige dufte f.eks. små bomuldsposer med lavendel, mynte, citrusskaller, tørrede rosenblade eller lignende. Det skal naturligvis være dufte, som er milde, og det skal være naturlige ingredienser, som ikke umiddelbart irriterer hans følsomme lugtesans og hud. Og så skal poserne naturligvis lukkes forsvarligt og holdes udenfor hans rækkevidde.

Tal med lægen om, hvorvidt symptomerne kan skyldes eksemen, og om han måske skal prøve med en anden behandling. I kan tale med lægen om, hvorvidt det vil være en god idé at få en henvisning til allergologisk afdeling.

Hold øje med hans adfærd, og hvornår det opstår. Læs mærke til, om der er specifikke udløsere, som I måske så kan minimere. Det kan være en god idé at skrive dagbog, for på den måde at have et større overblik over, hvad der udløser det, og hvor tit det sker.

Det kan også være en god idé at filme hans adfærd med en telefon, da I så har noget konkret, som I kan vise jeres læge. Det kan være lettere at finde ud af, hvad det drejer sig om, hvis man kan se det.

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad årsagen kan være, og hvad I kan gøre herfra:)

Rigtig meget held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.

Tredagesfeber

Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...

Læs hele brevet og Helens svar


24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.

Vil kun sove lur i vikle

Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.

Psykisk reaktion på vaccine?

Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce