Svar: Skære ned i erstatning, hvordan?

---

Kære du

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for din fine beskrivelse af din datter og hendes spisevaner, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Du fortæller, at jeres datter er glad for skemad. Hun spiser både grød og grøntsagsmos, og det er super godt. Du fortæller, at hun altid har haft en aktiv brækrefleks, og at du naturligt har været tilbageholdende med at give hende mad med mere bid, mad i hånden osv. Og du fortæller, at du har lidt på fornemmelsen, at hun måske ikke rigtigt kan lide følelsen af fast føde i munden.

Det kan sagtens tænkes - nogle børn har lidt mundmotoriske udfordringer, som hænger sammen med deres sanseapparat. Jeres datter kan f.eks. godt have svært ved at placere maden rigtig i munden, svært ved at bearbejde og synke den. Nogle børn reagerer på konsistens og madens temperatur. Andre børn synes, at maden smager meget fedt, meget salt osv. Og atter andre har en sensitiv smagssans, så de kan have svært ved at smage forskel på mad og reagerer på, hvis for mange smage er blandet sammen.

Der findes ergoterapeuter som er specialiseret i børn, sanseintegration og spiseproblemer, hvis du tænker, at noget sådan kunne spille ind hos jer:)

Du nævner dog også, at du har været bange for at give hende mad, som hun selv har kunnet sidde med - hvilket jeg sagtens kan forstå - men øvelse gør mester, og hvis hun ikke er blevet udfordret med fastere mad, så har hun naturligt ikke lært at bruge sine gummer, øve forskellige tyggebevægelser osv. og derfor ikke lært at spise mad med bid og tyggemodstand. Det lyder dog som om, at I er ved at komme rigtigt godt efter dette, og hun skal nok lære det. Det er super godt, at I giver hende mad i hånden til alle måltider og stadig supplerer med lidt på en ske, så hun bliver mæt nok. Det skal nok komme stille og roligt:)

Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt, at hun føler sig sulten og parat til at spise, når det er spisetid. Hvis hun ikke er sulten, så vil hun ikke være så motiveret til at spise selv, men vil ofte vælge den lettere løsning, nemlig at blive madet med en ske. Og her spiller hendes mælkeindtag ind. Du fortæller, at hun får flaske at sove på, og her vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at skære ned i mængden og gradvist få indført et nyt ritual f.eks. en puttekanin eller lignende. Det er helt okay, at hun ikke bruger sut, men hun skal stille og roligt lære at sove uden at få flaske.

Nu, hvor hun er 10.5 måned gammel, vil det ofte være passende med ca. 2 flasker i døgnet, og disse kan f.eks. ligge før middagslur og aften, eller aften og sen aften. Du skriver, at hun får flaske før hver lur og også om aftenen og om natten, og jeg tænker, at hun derfor nok får 4 flasker i døgnet. Derfor tænker jeg, at det for jer måske lige nu vil være passende med 3 flasker, og om en månedstid kan du skære ned til 2 flasker. Det tænker jeg umiddelbart vil være et realtisk mål for jer:)

Jeg vil anbefale, at de 3 flasker ligger før middagslur, aften og sen aften. Det vil sige, at det er flasken før formiddagsluren, som du nu skal erstatte af noget andet. Hun må meget gerne få vand af en kop. Du kan evt. give hende vand af en drikkedunk eller sugerørskop - hvad du nu tænker, kan virke. Så hun stadig får noget at drikke, før hun bliver puttet til sin formiddagslur. Og derudover skal hun så puttes med sin bamse/puttekanin eller lignende - og f.eks. puttes i sin barnevogn, fordi I også kan køre en tur og på den måde aflede hende, så hun ikke behøver flasken, for at falde i søvn. Hun må gerne sidde op i sin vogn, få lidt frugt, brød osv. og noget vand at drikke, og så kan du trille af sted og lægge hende ned, når hun virker parat til at falde i søvn.

Hvis det er fuldstændig umuligt at skibbe flasken, så må du prøve at skære ned i mængden af mælk, så hun gradvist over nogle dage får mindre og mindre og til sidst lærer helt at undvære den:)

En dagsplan kunne f.eks. se således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, suppleret af bløde frugtbåde og bær f.eks. hindbær eller blåbær der er mast lidt med en gaffel, så hun ikke får dem galt i halsen, men stadig får lidt i munden at arbejde med. Vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle ...

---

---

... med smør - serveret i kvarte eller i bittesmå bidder, gerne med lidt frugtmos eller smoothies, som kan gives på en ske eller evt. smurt på bollen. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og må her meget gerne sættes i barnevognen, trilles en tur. Må gerne sidde med en tebolle eller lignende i hånden at pille i, og kan også drikke vand af drikkedunk eller sugerørskop, og lægges så ned, når det er sovetid.

Frokost 11.30-12: Små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg. Suppleres med hårdkogt æg, ost, kogte grøntsagsbuketter, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle (kød, fisk, linsedeller) og gerne rester fra aftensmaden. Suppleres med lidt grøntsagsmos på en ske. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur. Prøv om du kan holde mængden af mme på ca. 100-150 ml., og prøv om du kan vænne hende til, at hun ikke skal falde i søvn med flasken i munden. Hun skal helst slippe flasken, og kunne puttes før hun sover helt, fordi hun på den måde naturligt også vil lære at kunne sove uden flaske på sigt.

Eftermiddag 15-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Må også meget gerne få små bidder af en bananpandekage eller lignende. Suppleres også her med frugtmos, smoothies og lignende, der kan gives med en ske. Vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden, og hun må få stort set alt, med den alder hun har: bælgfrugter, fisk, kød, kartofler, grøntsager, pasta, bulgur osv. Der må meget gerne være moset mad og mad i stykker, som hun selv kan sidde med i hånden. F.eks. kan frikadeller gives i stykker og kartofler moses med sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød ca. kl. 19-19.30 - det kan være en grovere grød som f.eks. flerkornsgrød, mysligrød eller lignende. Denne type grød vil også stimulere hende mundmotorisk. Vand af kop.

---

---

Får børstet tænder, hvis hun har fået tænder:)

Flaske og puttes til natten ca. 19.30-20 - tidspunktet vil naturligt variere efter, hvornår hun er stået op af sin middagslur. Det er her også vigtigt, at hun slipper flasken, før hun falder i søvn, så hun også her lærer, at hun ikke behøver flasken i munden for at sove. Prøv om du kan holde mængden af erstatning på ca. 150-200 ml.

Sen aften 23: Drømmeflaske. Her må du også meget gerne holde mængden af erstatning på ca. 150-200 ml, så hun ikke overfyldes med mælk, men så hendes mælkeindtag naturligt stadig stilles.

Hun skal som udgangspunkt ikke have mælk i løbet af natten, hvis hun vågner og søger flasken om natten, så vil det være rigtig godt, hvis du kan forsøge at hjælpe hende med kærtegn, stillingsskift, en berolignede hånd osv. i stedet. Og hvis hun virker tørstig, så kan du tilbyde hende lidt vand - men det er ikke fordi, at hun skal til at drikke vand om natten i stedet, hun skal stille og roligt lærer at sove igennem fra midnat til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.

Hvis hun vågner midt nat og græder ulykkeligt, fordi hun her plejer at få en flaske, så kan du en overgang godt vælge at give hende flasken, men også her bør du så trappe ned i mængden, så hun får mindre og mindre samtidig med at du sætter kærtegn, stillingskift, puttekanin osv. i stedet - og på den måde vænner hende til, at hun ikke skal drikke mælk om natten. Hendes mælkeindtag om natten vil naturligt påvirke hendes indtag af rigtig mad om dagen. Og du er derfor nødt til at holde igen med mælken, for at hun begynder at spise mere, og når hun spiser mere og derfor bliver mere mæt i rigtig mad, og samtidig drikker mere vand, så vil behovet for flasken naturligt også nedsættes.

Indførelsen af godnatgrøden om aftenen skulle også meget gerne være med til at give lidt ekstra mæthed til natten, så hun netop ikke behøver natflasken mere...:)

Det er naturligt en balance, hvor meget rigtig mad, vand og mme hun har behov for, men jeg håber at ovenstående plan hjælper dig lidt videre på vej:)

Hvis du mangler idéer til fingermad og gerne vil vide lidt mere om, hvordan du kan servere fingermad, så det er okay for din datter, så kan du med fordel læse min nyeste bog "Helens bog om fingermad og bælgfrugter".

Fortsat rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---