Svar: Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

---

Kære mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring huslige pligter og lommepenge - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Du har fuldstændig ret i, at det kan være en god og vigtig del af børns opdragelse, at de har huslige pligter, da det både er med til at udvikle deres ansvarsfølelse og selvstændighed. Jeg har generelt den holdning, at vi i en familie naturligt hjælper hinanden, netop fordi vi er en familie. Og normalt starter man med at inddrage børn i de huslige pligter, når de er små. Netop fordi det så bliver noget naturligt at hjælpe hinanden. Det kan feks. være at inddrage børnene i at rydde legetøj op eller selv sætte deres tallerken i opvaskemaskinen:)

Som jeg læser dit brev, så har jeres børn ikke været vant til at hjælpe til derhjemme. Det lyder som om, at du gør mere eller mindre alt for jeres børn, og du spørger, om du f.eks. skal starte med at bede dem pakke deres tasker ud, når de kommer hjem...

Jeg tænker, at du skal starte med at inddrage dine børn i alt det praktiske, som du gerne vil have, at de stille og roligt deltager mere og mere i. Selvom de nu er 6 og 9 år gamle, så skal de naturligt lære, hvilke opgaver der er - og hvordan man gør tingene. De kan ikke af sig selv finde ud af at pakke deres taske, smøre deres madpakke, sortere og rydde op, hvis de aldrig har lært det. Og for at lære dem det, så er du nødt til at inkludere dem, i alt det du gør. Du skal altså inddrage dem, guide og forklare, hvordan du gør.

Når skoletasken skal tømmes og pakkes til næste dag, så gør I det sammen. Når madpakken skal smøres, så gør I det sammen. Når der skal hældes koldt vand i drikkedunken, så viser du hvordan. Når der skal ryddes op, så gør I det sammen. Når tøjet skal kommes i vasketøjskurven, når der skal dækkes bord, når sengen skal redes, når opvaskemaskinen skal tømmes, når affaldet skal sorteres, når affaldet skal bæres ud i skraldespanden... så gør I det sammen.

Du skal vise dem og forklare, hvad du gør, hvorfor og hvordan. Du skal lade dem spejle sig i dig, og stille og roligt kan de så naturligt tage mere og mere over og gøre tingene selv. Når de har gjort alle ting sammen med dig flere gange, så kan du stille og roligt begynde at bede dem om at gøre det selv. Du kan f.eks. sige "vil du være sød at bære affaldsposen ud?" eller "har du lyst til at være den, som tømmer opvaskemaskinen i dag?". Og måske (forhåbentlig) begynder de også af sig selv at spørge, om de skal hjælpe til, fordi det bliver naturligt i jeres familie netop at hjælpe hinanden .

Med den alder de har, så kan du godt forklare dem, at de nu er så gamle, at de skal hjælpe til, og tale med dem om, at I netop er en familie - og hvad I får ud af at hjælpe hinanden. Hvis I f.eks. hjælper hinanden med at gøre rent - støvsuge, vaske gulv, tørre støv af, pudse spejlet, ordne badeværelse osv. Og du ikke skal gøre det hele selv, så går det hurtigere, hvilket vil gøre, at I har mere tid sammen. Tid som I kan bruge på andre (og måske lidt sjovere) ting sammen.

Inddrag f.eks. børnene i madlavningen og i at smøre madpakker. Når du inddrager dem i sådanne opgaver, så kan de lære rigtigt meget - f.eks. følge opskrifter, afmåle ingredienser, håndtere forskellige køkkenredskaber osv. Du kan også lære dem, hvordan maden i f.eks. madpakken bør sammensættes, så de spiser sundt. I kan hygge jer sammen omkring dette, og de fleste børn vil faktisk føle sig meget værdsat, hvis de får lov til at være med til f.eks. madlavning. Du kan her også sætte ord på, hvor meget det glæder dig: "Jeg elsker virkelig at lave mad sammen med dig, det er så hyggeligt!. Og så styrker du også dine børns selvstændighed, så de bliver i stand til at kunne smøre deres madpakker selv og måske på sigt kan få en maddag, hvor det er dem, som står for at lave mad til familien.

Det er vigtigt, at du roser og anderkender dem, når de deltager i de forskellige huslige pligter, fordi det kan være med til at motivere dem til at deltage mere, give dem lyst til fortsat at hjælpe til. Det er her vigtigt, at du er konkret og ægte i din ros, når du gerne vil styrke deres selvværd og selvtillid. Det betyder, at du f.eks. kan sige sætninger som "tak fordi du hjalp med at dække bord til aftensmaden, det er virkelig sødt af dig at tænke på hele familien", eller "jeg er så glad for din hjælp med at vaske op, det betyder meget for mig", eller "jeg kan virkelig mærke, hvor meget energi du har lagt i at rydde op i stuen, det er virkelig sødt og omsorgsfuldt". Når du roser på denne måde, så anerkender du dem, og det de har gjort.

Med hensyn til ...

---

---

... lommepenge, så kan det være en god idé, fordi det kan være med til at lære dem om netop penge, hvad ting koster, hvor meget man skal arbejde for at få penge nok, hvordan man kan spare op til ting, som man f.eks. ønsker sig. At have egne penge kan også lære børnene om ansvar og selvstændighed - de bliver nødt til at træffe beslutninger om, hvordan de vil bruge deres penge og herunder også lære konsekvenserne af deres valg. Hvis alle penge er brugt på snolder, så er der jo ikke flere penge tilbage, og så må man nogle gange undvære, til man har tjent penge igen...

Lommepenge er dog ikke altid godt. Nogle gange kan lommepenge føre til, at børnene bliver så fokuserede på netop pengene, og fokus fjernes fra, at vi i en familie hjælper hinanden. Hvis man som forældre giver sine børn penge for at hjælpe til med forskellige ting, så kan man risikere, at når man beder barnet om at hjælpe, så spørger barnet "hvad får jeg for det?" - fordi det er pengene, som er målet. Nogle gange kan lommepenge også føre til en følelse af uretfærdighed mellem søskende - f.eks. hvis de får forskellige beløb i lommepenge, eller den ene hyppigere hjælper til end den anden. Det kan godt medføre en uretfærdighedsfølelse, som måske ikke gør noget godt for søskendeforholdet.

Hvis du tænker, at lommepenge kan være en motivationsfaktor hos jer, så kan du naturligvis sagtens belønne dine børn med penge for deres forskellige arbejdsindsats. Forskellige opgaver kan udløse forskellige beløb, og du kan også lave en liste med opgaver, som skal laves dagligt eller ugentligt, som de så kan tjene penge på at udføre. Jeg tænker, at det her kan være en god idé, at de har hver deres liste med opgaver, som de hver især skal gøre. Det kunne f.eks. være at tømme/pakke skoletasken, tømme/pakke gymnastiktøjet, rede sin egen seng, rydde op på sit eget værelse osv. På den måde har de mulighed for at lave samme opgaver og tjene det samme. Men det starter som sagt med, at du begynder at inddrage dem og lærer dem hvordan:)

Hvorvidt eventuelle lommepenge skal kommes i en sparebøsse eller sættes i banken - det tænker jeg afhænger lidt af beløbene. Brug af en sparebøsse gør, at de kan se mængden af mønter vokse, der kommer flere og flere penge, og de kan også se forskel på de forskellige mønter og evt. sedler og lære om pengenes værdi. Det er meget håndgribeligt. Hvor penge overført via f.eks. mobilepay eller et tal, der står i netbank, kan være meget svært at forholde sig til. At have penge i en sparebøsse er ofte en god idé, hvis beløbene er små.

Men, hvis de er gode til at spare sammen, så kan det være en god idé på sigt at sætte pengene i banken. Ikke alle penge, det kan stadig være fint at have lidt kontanter, som de kan betale med i en butik for at lære dette, men at have en bankkonto vil naturligt kunne lære børnene de grundlæggende principper i at spare op. Samtidig vil penge i banken naturligt være mere sikkert end at have penge liggende på værelset. Og derudover så kan penge i banken være med til at gøre, at de ikke fristes til at bruge alle penge på en gang. Det kan altså på sigt hjælpe dem med at spare mere op.

---

---

Så lige nu vil en kombi nok være godt, så de kan få lidt mønter i hånden for at udføre praktisk arbejde, og hvis det så lykkes, at få en del penge samlet sammen i sparebøssen, så kan I tømme noget af det ud og gå i banken og sætte pengene ind der.

Jeg tænker umiddelbart at mange af de ting, som børnene kan hjælpe med til, kan de begge hjælpe med - også selvom de har forskellig alder. Det er klart, at jeres datter på 9 år måske vil have mere overblik og kunne håndtere køkkenredskaber og lignende på en anden måde end jeres dreng, hvis de f.eks. hjælper med madlavningen, men de vil stadig begge kunne hjælpe til. De vil også kunne have samme opgaver i forhold til at pakke/tømme skoletaske, smøre madpakke osv. Så der er ikke forskel her.

Om lister eller f.eks. en familiekalender er bedst, det afhænger helt af opgaverne. Faktisk tænker jeg, at begge dele kan være en god idé. Børnene kan godt have hver deres liste, som viser praktiske ting, som de selv kan gøre hver især - f.eks. rede seng, ryde op, pakke deres taske osv. Men I kan også have en familiekalender, hvor det f.eks. fremgår, hvem i familien, der laver mad, dækker bord, tømmer opvaskemaskine, tager med op at handle osv. Og hvilke dage dette er planlagt til. Det vil også gøre det synligt for alle, at I netop alle sammen hjælper hinanden, fordi mor og far jo også står i en familiekalender:)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre.

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---