Annonce

Annonce

Svar: Min pige vil ikke spise


24. april 2024

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev, og velkommen til :)

Det lyder umiddelbart som om, at din datter drikker ret meget mælk. Du fortæller, at hun får flaske, og at hun generelt er meget glad for flasken/mælken, og når hun ikke spiser, så tilbyder du hende en flaske, som hun gladeligt tager imod. Jeg tror faktisk, at din datter får for meget mælk, og at du skal nedsætte hendes mælkeindtag, så hun får plads i maven til anden mad, og så hendes interesse for anden mad øges.

Derudover tænker jeg, at det er rigtig fint, hvis du kan tilbyde hende lidt mad i hånden. Så du starter med at sætte hende i den høje stol, når det er spisetid, og så giver du hende lidt fingermad, som hun kan sidde og gumle og gnaske på selv. Hun må også meget gerne tilbydes vand af kop sammen med sin mad. Og så supplerer du med lidt grød eller mos af en ske ved siden af.

Med den alder hun har nu (7 måneder), så vil det ofte være passende med 4 flasker i døgnet - det vil være nok til at dække hendes behov for mælk. Og det er sandsynligvis en del færre flasker, end hun får lige nu. De fire flasker anbefaler jeg ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Du skriver, at din datter nogle gange godt kan spise morgenmad, og det er måske fordi hendes tidlige morgenflaske ligger meget tidligt, måske omkring kl. 04 - det er helt okay, hvis hun vågner og melder sig efter en flaske der, så tilbyder du hende dette. Hun skal ikke have flaske igen om morgenen, når I står op, men starte dagen med morgengrød.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes mad i hånden og lidt skemad, samt vand af kop, når hun vågner, og så kan hun få sin flaske før middagslur og om aftenen. Om formiddagen og om eftermiddagen skal du forsøge at undvære flasken og vænne hende til, at hendes tørst kan slukkes i vand af en kop, og at hendes sult bliver stillet af rigtig mad.

Jeg vil anbefale dig, at du forsøger at skabe en nogenlunde fast dagsrytme. Den faste rytme vil påvirke hendes indre ur, så hun naturligt begynder at føle sig sulten og har lyst til at spise, når det er spisetid, og det vil også påvirke hende til at føle sig parat til at sove, når det er puttetid:) Og mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre. Flasken gives, når hun vågner og selv melder sig om morgenen. I står måske op omkring kl. ...


Annonce

... 07..

Morgen 7-7.30: Frisk blød frugt i hånden, lidt bær og lignende, og du følger efter med f.eks. havregrød og vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, lidt bær og måske små bidder af en bolle med smør eller lidt smørbart pålæg. Du følger efter med lidt frugtmos på en ske. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Agurk, ristede rugbrødsbjælker, godt kogte broccolibuketter, brug også meget gerne rester fra aftensmaden i hånden, og du følger efter med lidt grøntsagsmos med kød/fisk. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur. Tidspunktet varierer efter, hvor lang formiddagsluren viser sig at være.

Eftermiddag 16: Tilbydes frisk blød frugt i hånden, bær og lignende. Og du følger efter med en flerkornsgrød med lidt frugtmos eller fintrevet æble som toppng. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Behøver måske/måske ikke længere powernap her - og flasken springes over. Hvis hun en overgang virker til at have behov for flaske her, så giv hende blot en lille flaske på max. 100 ml.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden - grøntsager, fisk, bælgfrugter, pasta, bulgur, kød osv. Der skal være mad til hånden, som hun selv kan sidde med. Det kan være kogte grøntsagsbuketter, bagte kartoffelbåde, stykker af fiskefrikadelle eller lignende, og så må du meget gerne følge efter med lidt mosede grøntsager på en ske. Grøntsager kan moses med lidt smør- eller grøntsagssovs. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten måske ca. 19.30-20 - tidspunktet vil dog afhænge af, hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen.

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre - og skal ikke tilbydes yderligere flasker i løbet af natten.

Jeg tænker altså, at hvis du kan begynde at skabe en fast rytme jf. ovenstående dagsplan, kan tilbyde mad i hånden, supplere med grød og mos på en ske, sikre mere af væskebehovet via vand af kop, - og få skåret antallet af flasker ned, så vil din datter naturligt begynde at spise lidt mere mad og også få en naturlig interesse for maden:)

Jeg vil anbefale dig meget to af mine bøger: "Helens bog om fingermad & bælgfrugter", som er min nyeste bog fyldt med mere end 50 opskrifter med masser af forslag til mad, som du kan lade din datter spise selv. Og "Helens bog om børn & mad", som guider dig igennem måned for måned med dagsplaner, opskrifter og introduktion af forskellige fødevarer.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce