Svar: Måltider og putning

---

Kære A

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunnet bruge mine tidligere svar:)

Det er til en vis grad naturligt, at 2årige børn har svært ved at sidde stille og koncentrere sig i længere tid. Når men er 2 år gammel, så er man naturligt meget nysgerrig og ivrig efter at udforske sine omgivelser. Og at sidde stille ved middagsbordet kan godt virke kedeligt.

Det er derfor vigtigt, at du og dagplejer forsøger at gøre måltiderne lidt mere interessante. Det kan I f.eks. gøre ved at introducere nye fødevarer, have fokus på farver, former og også gerne madens lyd. Ligesom det er vigtigt, at I forsøger at finde en balance mellem at inddrage ham i snakken omkring bordet, så han føler sig set og mødt, og ikke tale så meget med ham, at han glemmer at spise.

Når man er 2 år gammel, så har man ofte også meget energi og derfor ekstra svært ved at sidde stille i længere perioder. Her kan det være en god idé, hvis I kan hjælpe din dreng med at brænde energi af, før spisetid, ved f.eks. at lade ham lege aktive lege. Det kan være en rigtig god idé at gå udenfor og lade ham løbe rundt, spille lidt bold, gynge, øve at cykle osv. Når han har bevæget sig og være aktiv, så vil han lettere kunne sidde stille bagefter.

Han har også en alder nu, hvor han naturligt gerne vil mere og mere selv. Det er derfor vigtigt at inddrage ham i borddækningen, og han må også meget gerne selv kravle op på sin højstol og sætte sig til bordet, når det er spisetid. Det er vigtigt, at han har sin egen tallerken, sit eget børnebestik, en kop som han let kan drikke af. En lille kande, så han selv kan hælde vand op i sin kop, kan også være en god idé. Inddrag ham, så han føler, at han er medbestemmende og aktiv.

Maden kan med fordel serveres adskilt, gerne i en tallerken med forskellige rum, da det kan gøre, at han så bedre kan overskue måltidet. Det er en rigtig god idé at give ham madro, og lade ham spise det han vil og i den rækkefølge han vil. Det gør ikke så meget, hvis han spiser mere pasta end kød, det vigtigste er, at han spiser, og synes det er hyggeligt at spise sammen.

Det er ofte også godt med fast struktur og rutiner. Det gælder f.eks. faste spisetider, fordi hans indre ur tilpasser sig dette, så han rent faktisk føler sig sulten og parat til at spise, når I sætter jer til bordet. Det er også vigtigt, at rutinerne er ens, altså at maden serveres nogenlunde på samme måde hver gang, fordi det giver genkendelighed og dermed tryghed - og så vil han have lettere ved at finde ud af, at det er spisetid nu.

En lille praktisk ting.. man kan få nogle specielle siddepuder til børn, der har lidt uro i kroppen og krudt i numsen. Det kunne også være en idé, som I kunne forsøge. Hvis du googler f.eks. "siddepude urolige børn", så kommer der forskellige muligheder op.

Med hensyn til ...

---

---

... putning, så er det rigtig godt, hvis du kan starte med at putte din dreng i hans egen seng om aftenen. Du skal indføre et ritual, hvor du læser et par bøger højt, putter ham med en bamse eller to, måske en klud eller lignende. Så synger du måske en sang og luller ham så til ro med dine hænder, kærtegn osv. Du må gerne starte med at sidde med ham på skødet, så han starter med at få din nærhed og mærker dig tæt på, og før han så sover helt, så putter du ham i egen seng, hvor du så f.eks. synger for ham og hjælper ham det sidste stykke ind i søvnen.

Når han så vågner og søger dig om natten, så kan du forsøge at berolige med hænder, kærtegn, puttebamse, klud osv. igen. Har han drømt og brug for at komme op og mærke dig, så sætter du dig med ham i din favn, beroliger og betrygger, synger måske sangen igen, og når der så er ro på, så putter du ham tilbage i egen seng igen. Så han så vidt muligt falder i søvn i sin seng og ikke falder i søvn i din favn for derefter at blive flyttet sovende til sin seng.

Står hans seng i soveværelset? Så kan du også overveje, om det er muligt at tage tremmerne af sengen og koble hans seng sammen med din seng. Det skal naturligvis være sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan du putte ham i egen seng, men du kan samtidig ligge lige ved siden af ham. Du kan lægge en beroligende hånd over på ham, så han kan mærke dig, og på den måde kan du hjælpe ham videre i søvnen, uden at du behøver stå op, og uden at han skal op og vugges i dine arme. Det er naturligt svært at klare, da han nu er en fysisk stor dreng... Har han brug for din nærhed og tætte kontakt, så kan han også søge dig om natten, kravle ud af sin seng og kravle ind i din favn, hvilket jo også kan være helt okay:)

---

---

Jeg ved ikke, hvor meget plads I har, men der er naturligvis også den mulighed, at I sætter en ekstra seng ind ved siden af dobbeltsengen, så jeres seng bliver det bredere. Igen skal det sikres, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, sengene må ikke kunne glide fra hinanden. Men ved at gøre jeres seng bredere, så er der måske bedre plads til jer alle og alle kan få bedre søvn. Man kan godt praktisere samsovning på denne måde, hvis det viser sig, at hele familien trives bedst med dette...

Til sidst vil jeg lige nævne, at du ikke skal sætte ord på, at han ligger i sin seng. Du skriver, at lige så snart han får at vide, at han ligger i sin seng, så bliver han ked af det og begynder at græde. Men det behøver du ikke fortælle ham. Du kan blot berolige med f.eks. "nat-nat, skat", "mor er lige her, jeg passer på dig" osv. Putte ham med bamse, klud, kærtegn, sang - men uden at sætte ord på, hvor han ligger. Blot berolige og betrygge ham i, at du er der for ham, og at han kan være helt tryg ved at skulle sove:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---