Svar: 2 årig dreng
Kære A.
Tak for dit brev og alle dine tanker og fine beskrivelse :) Det er super flot skrevet, og jeg kan sagtens forstå, hvad du skriver:)
Det lyder umiddelbart som om, at der sker udviklingsmæssigt rigtigt meget med din dreng netop nu, og mange forældre oplever 2årsalderen som særligt udfordrende. Det er en alder, som kræver rigtig stor forståelse, omsorg og nærhed - og din dreng har rigtigt meget brug for, at du ser ham og reagerer hensigtmæssigt på ham. Han er meget følsom overfor, hvordan du reagerer på alt det han gør:)
Når jeg læser din beskrivelse af ham: måden han bruger sine hænder, trækker sin pande ned på dine hænder, slår sin pande mod dine knæ, bider, slår, kaster med legetøj og kikker på dig... så tænker jeg, at det lyder til at være helt naturlige reaktioner for en 2årig, og at han er rigtig godt igang med at udforske verden omkring sig og lære om sin egen krop. Jeg vil meget gerne uddybe hver del lidt:
Når han kikker meget på sine hænder, vifter med hænderne, presser sin pande mod dine hænder osv. så kan dette sagtens være en del af den naturlige udforskning. Han lærer igennem sine sanser og ved at kikke på egen hænder og røre ved dine hænder, så undersøger han, så fornemmer han. Han mærker, det vil sige bruger f.eks. sin følesans til at fornemme, hvordan dine hænder føles, når han tager dig i hånden, og når han lægger panden mod dine hænder. Der ligger i dette også en selvopdagelse og en undersøgelse af, hvordan hans krop kan interagere med dig.
Når han bruger sine hænder, presser panden mod dig osv. så kan det også være en måde at kommunikere på. Han kan sagtens bruge disse handlinger til at kommunikere nogle behov, ønsker eller følelser. Prøv derfor at være opmærksom på, i hvilke situationer det f.eks. sker, så du på den måde måske bedre kan imødekomme hans behov.
Han mangler naturligt ord, og når han ikke har ord at sætte på, så vil han bruge sit kropssprog i stedet. Når han bruger sine hænder, presser sin pande mod dig osv. så kan det f.eks. være fordi:
- Han har brug for din kontakt. Han vil gerne have, at du ser ham, tager ham op, giver ham et kram, kysser og nusser ham lidt.
- Han viser følelser f.eks. at han er glad, tryg, at noget er spændende - når han ikke kan sætte ord på disse følelser, så vifter han måske med hænderne i stedet.
- Han vil gerne have, at du synger for ham, hvis I f.eks. synger "lille peter edderkop" og bruger fagter, som viser, at peter kravler op af muren eller lignende (måske synger de den sang i dagplejen), så viser han dig med sine fagter og dermed fingre, at han gerne vil have, at du/I synger den sang.
- Han ved at, når han vifter med sine hænder eller presser panden mod dine hænder, så får han en særlig kontakt fra dig - og dette vil han naturligt også gerne undersøge og udforske, netop fordi han er rigtigt godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer.
Og dette leder hen til, at han kaster med legetøj, selvom du siger til ham, at det må man ikke. Han er stadig så lille, at han ikke forstår, at legetøj kan gå i stykker, hvis man kaster med det, og at man derfor skal passe på det. Og han afprøver naturligt også grænser: "Hvordan mon min mor reagerer, hvis jeg kaster med det her?". Han oplever, at du siger nej, og så prøver han igen "når jeg kaster med det her, så siger min mor nej?" Ja, det gjorde hun. Alt sammen for at lære - og han vil afprøve det igen og igen og igen.
Når han kaster med sit legetøj så prøv at vise ham, hvordan I kan lege med legetøjet på en god måde. Kaster han f.eks. med en bold, så kan du vise ham, hvordan I kan trille med bolden i stedet, eller I kan gå udenfor og spille med bolden. Kaster han med sit tog- eller biler, så vis ham, hvordan I kan bygge en tog- eller bilbane og køre med bilerne på den i stedet. Nogle gange er løsning, at du inviterer ham til at lave noget andet f.eks. "lad os gå udenfor", fordi du fornemmer, at han har brug for at få brændt lidt krudt af. Andre gange er løsningen "kom og sæt dig her, så læser vi en bog sammen", fordi du fornemmer, at han har brug for din hjælp og nærhed til at finde ro.
Det vil sige, at I stedet for at sige nej og forklare, at sådan må han ikke gøre, så prøv at vise ham, hvad han kan gøre i stedet, så du viser ham det, som du gerne vil lære ham og lav ting med ham, så han spejler ...
... sig i dig.
Nogle gange kan det at få et nej, afprøve, få nej igen, afprøve på ny osv. godt blive til en leg. Det er sjovt, når du reagerer, som han forventer. Det gør ham glad at opleve, at han faktisk nu ved, hvordan du vil reagere, og så griner han og tror, at det er en leg. Og modsat, når han oplever, at du ikke synes, at det er sjovt, så bliver han frustreret. Når du forhindrer ham i noget, stopper hans udforskning, så kan han både blive vred, så han slår ud efter dig - det er hans måde at sige "jeg bliver frustreret, når du stopper mig, jeg var lige i gang med noget sjovt!". Igen mangler han ord, han kan ikke sige sådan, og derfor slår han ud efter dig.
Han kan også blive rigtigt ked af det og få det, som kaldes et fortvivlelsesanfald. Her bryder han helt sammen, falder fysisk sammen på gulvet, vrider sig, sparker. Og han begynder at græde. Han føler en smerte inden i sig, og han er i denne situation oprigtigt ked af det. Her har han brug for, at du lytter til ham, viser ham forståelse. At du forstår, at han er ked af det, og at du viser ham, at du gerne vil hjælpe ham. Det gør du ved at være helt rolig og signalere sikkerhed og tryghed. Når han bryder sammen, så har han brug for at kunne mærke, at du er der, og at du har fuldstændig styr på det. Du er den ro, som han kan spejle sig i.
Du må også meget gerne sætte dig ned hos ham, have øjenkontakt med ham, røre ved ham, tage ham på skødet og f.eks. sætte beroligende ord på "sååå skat, det er helt okay", "driller skoene, det er også dumt" og naturligvis tilbyde din hjælp "skal mor hjælpe dig?".
Når børn slår eller bider, så skyldes det på samme måde, at han mangler ord. Han kan ikke sætte ord på, at han f.eks. føler sig overset, føler sig misforstået, ikke føler sig lyttet til, eller at han har brug for, at du forstår ham, og at noget er svært - og når han mangler disse ord, så slår eller bider han i stedet.
Slag, bid, spark, hiver i hår osv. kan f.eks. skyldes:
- Vrede, der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, så barnet til sidst ikke kan styre sig, og vreden løber af med barnet.
- Forsvar. Barnet føler sig trængt op i en krop og oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her", hvorfor barnet så forsvarer sig fysisk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Reaktion på, at der ikke bliver lyttet. At den voksne ikke har opmærksomheden på barnet og derfor ikke ser, ikke hører, ikke lytter - så barnet må gøre opmærksom på sig selv ved at bide, sparke, slå.
- Det kan være det eneste, som virker. Barnet ved, at når det reagerer på denne måde, så er det sikker på at kunne få en reaktion, sikker på at blive set.
- En erfaring, som barnet har med sig. F.eks. hvis barnet bliver hevet i armen eller får små "rap over fingrene", når voksne siger nej (hvilket i øvrigt er ulovligt at gøre:)).
- Imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden, så hvis andre børn reagerer fysisk med bid, slag, skub, spark, så er der naturligt en risiko for, at barnet kan tage lære af dette.
- Det kan også komme fuldstændig impulsivt, hvor man ikke rigtigt kan forklare hvorfor, men ofte ligger der en forklaring bag, hvis man er opmærksom.
- Det kan blive en rolle, som barnet påtager sig. Altså rollen som den der bider, sparker, slår. Det sker ofte, hvis man skælder meget ud og reagerer voldsomt overfor barnet, når barnet lader sine følelser løbe af med sig. Derfor er det vigtigt, at man som forælder tager det stille og roligt. Du skal forsøge at undgå, at I kommer derud, hvor din dreng ikke kan se anden udvej end at slå og bide. Du skal forsøge at aflede ham, så det ikke sker - og hvis det alligevel sker, så prøve at sige nej stille og roligt og i stedet vise ham, hvordan I kan være sammen på en rar måde i stedet.
Når jeg læser din beskrivelse af din dreng, så tænker jeg umiddelbart, at han lyder til at have ramt 2års alderen, og at han har rigtigt meget brug for din nærhed. Han har brug for, at du lytter til ham, ser ham, leger med ham, stimulerer ham både motorisk og mentalt, taler med ham, sætter ord på alt det, som I gør i hverdagen og ord på alt det, som han selv mangler ord til endnu.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre