Svar: 3 år og udfordringer

---

Kære mor

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen. Det lyder som om, at graviditeten skrider stille og roligt frem, og at alt går, som det skal :) Det lyder dog også som om, at det er lidt svært for dig og din datter lige nu, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)

I en alder af ca. 3.5 år, så har din datter naturligt ikke altid forståelse for eller viden om, hvordan hun bør opføre sig i forskellige situationer. Det er hun stadig ved at lære, og det lærer hun ved, at du guider og forklarer. Hendes hjerne er stadig meget umoden, og man siger, at ca. 90 % af forbindelserne mellem hjernens dele skabes i løbet af barnets første 5 år - hun er altså stadig igang med at lære:)

Det kan være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Storhjernen, som er den rationelle del af hjernen. Det er den, der gør, at vi kan tænke os om, tage beslutninger, planlægge, tælle til ti (før verden bryder sammen for os) og dermed styre os selv.

2. Mellemhjernen, som er den del af hjernen, som styrer vores følelser og f.eks. vores motivation. Det er den del af hjernen, som f.eks. kan gøre os vrede, gøre os bange, gøre os kede af det osv. og det er også den del, der styrer vores lyst til at lege.

3. Hjernestammen eller reptilhjernen. Det er den del af hjernen, som styrer vores helt basale funktioner - at vi f.eks. trækker vejret, kan sove osv. men også om vi f.eks. kæmper eller flygter.

Din datter har alle tre hjernedele, men forbindelserne mellem dem er ikke ret gode, og forbindelserne dannes af måden, som du møder hende på. Det er meget vigtigt, at du møder hende med positivitet, lydhørhed og kærlighed, fordi det vil være med til at danne forbindelser i hendes hjerne, som lærer hende, hvordan man møder et andet menneske - altså, at det er vigtigt at møde andre venligt og vigtigt, at man f.eks. lytter til andre. Hvis hun derimod bliver mødt med autoritet og magt, så vil hun få aktiveret centre i hjernen, som vil gøre hende bange og utryg.

Det lille barn - og dermed din datter - er styret af sin mellemhjerne. Forbindelserne til storhjernen er ikke ret gode. Det betyder, at hun stadig har svært ved at løse problemer, hun har stadig svært ved at vise empati i visse situationer. Hun har svært ved at forestille sig, hvordan ting kan være anderledes, hun har ikke rigtig nogen selverkendelse endnu - alt det skal hun lære ved, at du viser hende det og taler med hende... Sagt på en anden måde, så skal du vise hende det, som du gerne vil lære hende.

Når du kommunikerer med sætninger som "jeg synes ikke det, du gør, er okay", eller "der er ingen grund til at blive så sur", så er det for abstrakt for din datter. Det er sætninger, som kræver, at hun kan tænke rationelt, og det kan hun ikke, fordi denne evne styres af hendes storhjerne - og hun er som sagt styret af mellemhjernen:)

Du kan reagere lidt forskelligt afhængigt af situationen:

- Giv hende tydelige og korte instruktioner: "Stop!" eller "Jeg vil ikke have, at du slår". Gå hen til hende, sæt dig ned, kom i øjenhøjde, tag hende f.eks. i hånden eller lignende, så I har kontakt.

- Forklar dine forventninger: "Når vi sidder ved bordet, så sidder vi stille og spiser vores mad". Det er vigtigt, at hun hører, hvad der forventes af hende nu.

- Afled opmærksomheden: "Kom, lad os prøve at finde noget andet at lege med. Kan du finde et puslespil?". Når du afleder, får hendes opmærksomhed drejet væk og samtidig inddrager hende i f.eks. at finde et spil, så hjælpes hun videre, og jeres konflikter minimeres.

- Ros hende for alt det gode: "Jeg elsker at sidde her sammen med dig, det er så hyggeligt, når vi læser" ,"hvor er det dejligt, at du hjælper mor med at dække bord", eller det kan være "hvor er du bare god til at dele dine farver". Så hun hører, hvad det er, du sætter pris på og gerne vil have mere af.

Derudover så skal du være opmærksom på, at når du siger de sætninger, som du nævner, at du bruger, når du sætter grænser, så ligger der i dine formuleringer et fokus på dig selv "jeg synes ikke", "jeg bliver ked af det", "du behøver ikke blive sur" (hvilket kan betyde, at hendes følelser ikke er accepterede). Det er vigtigt at du, hvis du gerne vil have din datter til at lytte, også lytter til hende. Det betyder, at du skal prøve at flytte fokus fra dig selv og i stedet se på, hvordan du kan flytte fokus til din datter og hendes handlinger.

En mere hensigtsmæssig måde at formulere sig på kunne f.eks. være:

- "Jeg kan se, at du bliver sur/vred lige nu, det er helt okay" - kikke på hende, afvente hendes reaktion. Spørge ind "Skal vi prøve at løse det sammen?". Når du anerkender hendes følelser, så vil hun føle sig lyttet til. Når du inviterer til, at I sammen kan finde en løsning, så viser du empati og støtter hendes spirende selvstændighed.

- "Det ser ud til, at du har brug for hjælp. Kan jeg hjælpe dig?". Når du tilbyder hende din hjælp og viser hende, at du sammen med hende gerne vil finde en løsning, så viser du hende, at du er der for hende, og at I netop sammen kan finde ud af tingene.

Du nævner, at din datter kan have rigtig svært ved at håndtere, når I besøger venner og ...

---

---

... familie. Du fortæller, at I hos din veninde og hendes jævnaldrene datter forleden oplevede din datter skubbe, råbe, hoppe i møbler, smide med bøger osv. Jeg tænker umiddelbart, at denne reaktion kan skyldes forskellige ting:

- Behov for opmærksomhed. Du nævner selv, at du oplever, at din datter søger at have 100% fokus konstant. Og jeg kan naturligvis ikke udelukke, at hendes behov for at skubbe til andre eller hoppe i møblerne er en måde at få opmærksomhed på. Umiddelbart tænker jeg dog, at det nok handlere mere om følgende:

- Svært ved at udtrykke sine følelser. Jeg tror, at din datter føler sig meget overvældet at nye situationer, f.eks. at være i et socialt miljø med nye mennesker. Hun har svært ved at finde ud af, hvad der forventes af hende i denne situation - og det kan godt være rigtig svært at skulle lege med din venindes datter. Pigerne kan være vidt forskellige, og når de er jævnaldrene har de naturligt svært ved at møde hinanden og indgå i en relation. Selvom du og pigens mor er bedste veninder, er det ikke sikkert, at pigerne er det. Det er vigtigt, at I voksne ikke mødes med en forventning om, at pigerne kan lege alene, imens I sidder og snakker.

- Pigerne er på et udviklingstadie, hvor de naturligt har svært ved at finde ud af at lege med andre på egen hånd. Samtidig er det helt normalt for børn på 3 år at være udforskende og nysgerrige på deres omgivelser. Og når de har svært ved at finde ud af hvordan de skal agere, så reagerer de nogle gange uhensigtsmæssigt - altså gør ting, som er på bekostning af andre og andres ting. De finder med andre ord på narrestreger - hopper i sofaen, kaster med bøgerne osv. fordi de har rigtigt svært ved at finde ud af at lege sammen og naturligt også gerne vil udfordre, hvordan andre reagerer på det, de gør.

- Hun mangler viden om, hvad der forventes af hende. Det er vigtigt, at du generelt sætter ord på, hvordan man opfører sig i visse situationer og taler med hende om, hvad der skal ske. Før I tager på besøg hos din veninde, er det vigtigt, at du forklarer, hvad I skal der. Du kan f.eks. sige:

"Skat, i dag skal vi besøge xx og yy. Det bliver sjovt. Når vi er der, så skal vi huske at være venlige og respektere deres hjem. Vi kan lege med legetøj, og vi kan snakke med yy, men vi skal huske ikke at skubbe eller hoppe i møblerne. Vi skal lytte efter, hvad xx siger og følge hendes regler, ligesom vi gør hjemme. Hvis du har brug for noget, så siger du det til mig, så hjælper jeg dig. Er der noget, du vil spørge om?"

Når I er på besøg, så er det vigtigt, at du husker din datter på de ting, som I har talt om. Det er vigtigt, at du fungerer som rollemodel, fordi din datter spejler sig i dig, og de ting du gør, måden du hilser på osv. Det er også vigtigt, at din datter ikke oplever, at du "glemmer" hende, men at du igen og igen tjekker ind og spørger, hvordan hun har det. Det er vigtigt, at din datter har en oplevelse af, at du er tilgængelig og stadig er opmærksom på hende, selvom du snakker med din veninde.

---

---

---

Hvis der opstår konflikter, så er det vigtigt, at du hjælper din datter med at håndtere disse konstruktivt. Når du oplever, at din datter bliver overvældet, at der er for mange indtryk, der sker for meget, hun er måske ved at køre lidt træt - så skal du give hende pauser og trøst. Du skal tilbyde hende at sidde lidt på skødet hos dig, få et lille kram, lidt beroligende ord osv. Så du på denne måde støtter hende og hjælper med til, at det bliver et positivt og hyggeligt besøg for jer alle fire.

Nogle gange kan det også være en god idé at medbringe lidt legetøj eller andet hjemmefra, hvis din datter har noget, som du ved hun ofte finder ro med. Bliver hun træt og overgearet, så kan det være en god idé at hjælpe hende med at lege med dette og på den måde hjælpe hende til ro.

Det, at du er gravid kan naturligt også spille ind. Det er rigtig dejligt, at hun glæder sig til at skulle være storesøster, men hun vil naturligt også være usikker på, hvad det egentlig betyder og usikker på, hvordan den lille ny vil påvirke jeres liv og hverdag.

Du skal også være opmærksom på, om graviditeten påvirker din måde at møde din datter på. Måske får hun mindre opmærksomhed, måske kræver du mere selvstændighed af hende, hun skal gøre flere ting selv nu, før den lille ny kommer... Måske har du mindre energi eller fysiske udfordringer, som gør, at din datter naturligt bliver ekstra usikker på det hele. Måske påvirker dine hormoner også dit overskud.

Den spænding og usikkerhed, der følger med graviditeten og den lille ny baby, kan godt påvirke din datter, så hun lige nu har lidt ekstra behov for forståelse, rummelighed, fysisk kontakt, nærhed, kærlighed. Så hun ikke er usikker på sin plads i jeres lille familie og ikke behøver tvivle på, om der stadig er kærlighed nok til hende.

Jeg håber, at jeg er kommet lidt omkring det hele, så du har fået lidt at arbejde videre med. Jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den finder du også et kapitel om, hvordan vi kan hjælpe vores børn til et forhåbentligt godt søskendeforhold.

Rigtig meget held og lykke med det hele - stort knus herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---