Svar: Periodevise problemer med renlighed
Kære Maja
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din dreng :)
Det lyder for mig som om, at din dreng har helt styr på sin vandladning. Han bruger ikke længere natble og holder sig fint tør hele natten igennem, og når I er hjemme har han ikke uheld, men når fint toilettet. Han kan således godt mærke, når han skal tisse, han kan holde sig, og han kan også give bevidst slip og tisse, når han skal det.
Men, han har problemer med at bruge toilettet i børnehaven, hvilket naturligvis er rigtig synd for ham - og det skal han have hjælp til. Jeg tænker umiddelbart, at han er lige så ked af at have 1-3 våde bukser dagligt, og sådan skal det naturligvis ikke være.
Når børn i perioder tisser i bukserne, så skal man naturligvis altid overveje, hvad årsagen kan være - og der kan være forskellige årsager:
- Det kan godt være stress, som du også selv nævner. Og måske har efteråret og vinteren været mere stressende hos jer, i hvert fald fortæller du, at du nu er gået på nedsat tid og også arbejder hjemmefra en dag om ugen. Og at dette har givet jeres familie mere ro, og at det også gør, at du kan hente jeres dreng lidt tidligere. Det er rigtig godt.
- Det kan også skyldes en fysisk årsag - at han f.eks. har blærebetændelse eller andet, som gør, at han pludselig har rigtig svært ved at holde sig. Men, da problemet ikke er til stede derhjemme eller om natten, så tyder det ikke på, at forklaringen skal findes her.
- Det kan skyldes tilpasning til nye rutiner. Måske er der sket ændringer i børnehaven, måske har han skiftet stue, der er kommet nye voksne, nye børn - hvis rutinerne har ændret sig i børnehaven, så kan et godt påvirke hans evne til at huske, at han skal gå på toilettet i tide.
- Det kan også sagtens skyldes, at han hellere vil lege og være aktiv sammen med de andre børn - og derfor overhører kroppens signaler. Han mærker måske, at han skal tisse, men han er lige igang med at lege rigtigt godt, og han forsøger at holde sig, fordi legen er mere spændende.
- Nogle børn er også tilbageholdende med at gå på toilettet, fordi de har svært ved at komme tilbage og være med i legen, hvis de først er ...
... gået ud af legen. De mangler naturligt de sociale kompetencer, som dette nogle gange kræver.
- Der er også børn, som ikke vil bruge toiletterne i børnehaven, fordi der er tale om åbne toiletter, hvor alle kan kikke på hinanden imens. Hvis man er lidt usikker eller lidt blufærdig, så kan det være lidt grænseoverskridende og derfor gøre, at han holder sig.
- Og så er der børn, som holder sig og ikke vil bruge toiletterne, fordi toiletterne ikke er rene. Der er afføring og tis i kummen, og måske brugt toiletpapir på gulvet eller lignende, og det bryder de sig ikke om...
Jeg tænker, at du skal tale med din dreng om, hvad der sker, når han har uheld i børnehaven. Om det er svært for ham at gå ud af en leg, svært at komme tilbage og ind i legen igen, hvis man først er gået ud. Du kan tale med ham om, hvordan han oplever selve toiletterne - er de rene og rare at bruge osv. Det er vigtigt, at du får lidt idé om, hvad årsagen skyldes - især fordi det lyder som om, at det er i børnehaven at årsagen skal findes.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derudover, så skal du naturligvis også tale med pædagogerne om, at de skal hjælpe din dreng med at gå på toilettet. Det er vigtigt, at de husker ham på, at han skal gå ud at tisse, før han løber ud at lege eller f.eks. i forbindelse med måltider osv. Måske bruger de kollektive beskeder og siger "husk at gå ud at tisse, før I løber ud for at lege" eller lignende, som er en besked, der gives ud i rummet til alle børn - men din dreng forstår sandsynligvis ikke en kollektiv besked endnu. Det er derfor vigtigt, at de lige får øjenkontakt med ham og direkte til ham siger "X, du skal huske at tisse før...", så de er sikre på, at han rent faktisk hører det og gør det.
Det lyder for mig som om, at der ligger en pædagogisk opgave i at hjælpe ham på toilettet, sikre ham faste toilettider, så han ikke overhører kroppens signaler og måske også hjælpe ham (og de andre børn) med at kunne komme ind og ud af en leg, selvom man går væk for at tisse. Han lyder til at have styr på det, han skal bare lige have en lille hjælpende hånd i børnehaven:)
Jeg håber, at du kan bruge dette videre:)
Rigtigt meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder