Annonce

Annonce

Svar: Rutiner og weekend, del 2 - Lur


5. februar 2024

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor til H

Tak for dit brev, og dejligt at høre, at I kunne bruge mit sidste svar - jeg vil naturligvis også meget gerne dele lidt tanker med dig/jer i dag:)

Du spørger, om de 30 minutters længere søvn om morgenen i weekenden kan spille ind - og ja, det kan de faktisk godt. Børn har ofte en vis rytme og rutine for deres søvn, og selv små ændringer kan have en indvirkning. Samtidig betyder jeres drengs ændrede rytme, at han nu får sværere ved også at sove om aftenen, og hele rytmen flytter sig således lidt. Det giver lidt rod i hans indre ur, og det kan være med til at gøre det sværere for ham at mærke efter, hvornår han egentlig er træt og parat til at sove. Og nogle gange kan den lidt senere rytme også gøre, at han måske ender med at blive lidt overtræt, hvilket igen kan gøre, at han får sværere ved at koble fra, finde roen og overgive sig til søvnen.

Det kan derfor godt være et forsøg værd i en periode at vække ham om morgenen i weekenden, så dagen starter til samme tid, uanset hvilket dag i ugen, der er tale om. Og så han naturligt er mere træt og parat til at sove, når I forsøger at putte ham. Ved at følge samme rytme, som han har i hverdagene, kan I hjælpe hans indre ur tilbage på sporet med at føle behov for en middagslur omkring kl. 12 og ikke først sove kl. 13.30:)

Derudover så spiller det ind at blive vækket. Hvis I vækker jeres dreng om morgenen, så vil det ofte øge behovet for en lur senere på dagen, fordi søvnen er blevet afbrudt - og luren senere på dagen vil kompensere for den afbrudte søvn. Hvis han vågner af sig selv, så vil han naturligt føle sig mere veludhvilet, og behovet for middagsluren bliver mindre. Dette kan man nogle gange udnytte hos børn omkring 3års alderen, der begynder helt at kunne undvære deres lur - men for en dreng på 22 måneder, som naturligt stadig har brug for sin lur midt på dagen, så vil det ofte blot rykke luren til senere. Derfor er det igen en god idé at vække ham om morgenen, for på den måde at hjælpe hans indre behov for en lidt tidligere middagslur på vej.

Det er naturligt også sådan, at når rytmen lige nu ligger senere hele dagen igennem, og han derfor også sover senere om aftenen, så vil han, hvis I vækker ham om morgenen, naturligt føle sig mere træt, når det er tid til middagslur - fordi nattesøvnen har været kortere, og derfor bliver han ofte igen lidt lettere at putte midt på dagen. Og når han i en periode har vænnet sig til at sove f.eks. mellem 12-14 igen, så vil hans indre ur naturligt tilpasse sig dette.

Når alt dette så er sagt, så har du naturligvis helt ret i, at hans behov for at følge med eller hans frygt for at gå glip af noget (FOMO) naturligt spiller ind. Han har en alder nu, hvor der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med ham, og det er helt naturligt, at han hellere vil lege, pludre, opleve verden - og derfor kæmper mod søvnen. Det handler mere om udvikling, end at du en dag har sagt "når du vågner, kommer farmor", så det skal du ikke have det dårligt over!

Selvom det er naturligt og hører alderen til, så er det dog naturligt udfordrende, og jeg kan godt høre, at I har forsøgt rigtig mange gode ting. Måske kan nogle af følgende strategier hjælpe jer lidt videre:

1) Sørg for en fast rutine. Det vil sige, at I lige nu skal vække ham om morgenen og holde fast i en rytme, som passer til alle ugens dage, altså ens rytme hverdag og weekend.

2) Indfør også gerne nogle ...


Annonce

... rutiner omkring putning, så han får noget at spise, får en ren ble, får en drikkedunk med vand, sin bamse, putteklud eller lignende. Og læg ham så i barnevognen, som han kender, er tryg ved og normalt sover godt i.

3) Overvej, om I behøver trille ham. Prøv at putte ham i barnevognen, og gå så lidt til og fra. I kan f.eks. putte ham, og derefter sige "jeg henter lige din drikkedunk", gå ind og hente denne og komme tilbage. Han ligger i sin vogn, slapper af, finder roen, og I giver ham drikkedunken og siger så "jeg henter lige din bamse". Herefter går I igen, han kan ligge og drikke lidt vand, og I kommer tilbage og giver ham bamsen, kærtegner ham lidt, beroliger og betrygger, og så siger I f.eks. "jeg pakker lige tasken" eller lignende.

I vuggestuen bliver han ikke gået med, men falder fint i søvn, og ved at I prøver at gå, kommer tilbage, giver ham en ny ting at putte med, går igen, så kan I måske være heldige, at han falder til ro, mærker trætheden og føler sig parat til at sove. Og her kan I så overveje, om I skal gå lidt med ham, men behøver så måske kun gå i 10 minutter, før han sover. Det vil være noget lettere for jer, og I undgår den nuværende situation, hvor I går og går, kommer tilbage, tager ham op, og så skal starte forfra igen.

En anden grund til at denne løsning måske kunne fungere er, at jeg tænker, at I på den måde også kommer lidt væk fra, at han igen og igen søger jeres opmærksomhed, snakker og småpludrer. Det er rigtigt hyggeligt, og i princippet også helt okay, men det I ønsker at signalere til ham er, at han skal sove. I må derfor også gerne sige "sove nu, skat", "luk du dine øjne" eller lignende, så han ved, at det er dette, som forventes af ham nu - og det, at I går kortvarigt væk, kan måske være med til at gøre, at han bedre kan overgive sig til søvnen. Måske er I heldige, at han pludselig sover, når I kommer tilbage...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At gå til og fra på denne måde fungerer naturligt ikke, hvis I bor i lejlighed, så han skal stå i gården, og I skal løbe op og ned flere gange, men bor I i hus med have, så kan I bedre gå frem og tilbage. Og han skal naturligvis have sin barnevognssele på, og barnevognen skal bremses, så han ligger sikkert i sin barnevogn, når og hvis I går fra ham.

4) Sørg for at hans vågenperiode om formiddagen er fyldt med forskellige aktiviteter, hvor han bruger sig selv rigtig godt både motorisk og mentalt. Så han naturligt føler sig mere træt og parat til at sove, når han bliver puttet. Undgå f.eks. brug af skærm om formiddagen og før han skal sove. Lad ham i stedet tumle, klatre, rutsje, gynge... gå rundt og undersøge verden, vande blomster med en vandkande, bygge puslespil, male med farver, køre med biler, bygge klodse-tårn... danse med ham, synge fagte-sange, øve ord og læse bøger...

5) Sørg for at han føler sig tryg og sikker, når han puttes. Det kan være beroligende ord, et ekstra kram, kys og beskeden "sov godt, jeg elsker dig" eller lignende. Så I på den måde signalerer, at han roligt kan lægge sig til at sove, det bliver rigtig dejligt med en lur, I passer på ham og er der for ham.

Selvom han i en alder af 22 måneder naturligt har et begrænset ordforråd, så kan I med jeres ord sagtens skabe en følelse af tryghed og sikkerhed for ham. Så I på den måde signalerer, at der ikke er noget han går glip af, luren er det dejligste i verden:)

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce