Annonce

Annonce

Svar: Tynd mave?


2. februar 2024

Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til:)

Du beskriver din datter som en pige, der generelt trives, og virker glad og frisk. Der er altså ikke noget, som tyder på, at hun skulle have en maveinfektion eller lignende, der kan forklare hendes tendens til tynd mave.

Du fortæller også, at I generelt spiser sundt og laver retter, hvor I alle kan spise det samme, og at din datter generelt er god til at spise varieret. Det er super godt! Men, det kunne godt tænkes, at din datter har det, man kalder for Toddlers Diarré.

Toddlers Diarré se ofte hos børn i 1-2.5 års alderen, det kan dog også ses hos både yngre og ældre børn. Det er en helt godartet tilstand, som skyldes, at barnet tilbydes lidt for sund kost - det vil sige f.eks. lidt for mange kostfibre og frugt. Det vil sige, at det opstår, når maden er sammensat lidt forkert. Hvis I spiser meget sundt - altså spiser mange grøntsager, råkost, spiser fuldkorn osv. så kan det være lidt for meget for jeres datter og for meget for hende mave- tarmfunktion. Hun må gerne spise sundt, men hun har stadig brug for at få lidt ekstra fedtstof og færre fibre, end I voksne f.eks. spiser.

Derfor vil jeg anbefale dig, at du lige nu ser lidt på sammensætningen af hendes kost:

- Hvis hun spiser større mængder fibre fra f.eks. grøntsager og groft brød, så vil det være rigtig godt, at du vælger lettere fordøjelige fødevarer. Det kan f.eks. være kogte eller dampede grøntsager, eller grøntsager bagt i ovnen. Det kan også være lysere (hvide) brødtyper i stedet for fuldkornsbrød, og hvis du vælger brød med et højt fiberindhold, så vil det være godt at give brød uden hele kerner. Hvis I spiser pasta, så er det fint med fuldkornspasta en gang imellem, men giv også gerne de lysere hvedetyper.

- Hvis hun drikker juice, saft eller spiser tørret frugt, så kan det være en god idé, at du reducerer mængden af disse fødevarer. Tilbyd hende ...


Annonce

... vand og mælk at drikke, og frisk frugt og bær er bedre end tørret frugt. Melon, pærer, blommer, svesker, vindruer og citrusfrugter kan dog godt have tendens til at sætte lidt ekstra gang i maven, så hold igen med disse typer. Giv f.eks. lidt banan eller f.eks. revet æble eller æblemos i stedet.

- Tilbyd hende fedt nok. Det er vigtigt, at hun stadig får smør eller smørbart produkt på sit brød, at hun tilbydes sovs sammen med sin mad. Hun må også gerne få lidt mayonnaise, dressing eller I kan lave f.eks. humus lavet med lidt olie. Det er også godt, hvis I kan tilbyde hende sunde fedtstoffer fra f.eks. avokado og hakkede nødder. Sunde fedstoffer er vigtige i forhold til at regulere fordøjelsen.

- Vær opmærksom på, at hun stadig er så lille, at hun kan have svært ved at tygge maden tilstrækkeligt. Hvis hun ikke kan tygge kerner og lignende, så vil de komme hele ud i bleen. Det giver tynd mave, og hun vil ikke kunne optage næringen tilstrækkeligt fra dem. Derfor er det vigtigt, at hun er i stand til at tygge den mad, som I tilbyder hende:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis du på denne måde kan ændre i hendes kostsammensætning, så tænker jeg, at du i løbet af få dage burde begynde at se en ændring i hendes afføringsmønster. Hvis ikke det ændrer sig, eller hvis du ikke mener, at hun spiser for fiberrigt og sundt, så ja - så vil det være en god idé, at du drøfter det med jeres læge.

Jeres datter skal ikke gå rundt og have diarré. Hendes afføring skal være blød, så hun kan komme af med den, men den skal ikke være tynd. Hvis det fortsætter vil det være relevant at tale med lægen om, hvorvidt det bør tages afføringsprøver, så man kan finde ud af, hvad årsagen kan være. Hvis hun får andre symptomer - får feber, bliver dehydreret og generelt virker til ikke at have det godt, så synes jeg ikke, at I skal se tiden an.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre:) Rigtig meget held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børnemad, færdiglavet

Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.

Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".

Du kan finde...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce