Annonce

Annonce

Svar: Pylret baby 10 måneder


28. januar 2024

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med jer

Hvor lyder det bare dejligt med en barselsferie. Skønt, at I har mulighed for det, og at I også har prioriteret at tage af sted:)

Der kan være flere årsager til, at jeres dreng reagerer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer:

1.) Det er naturligt svært for ham at være ude at rejse. I er et helt nyt sted, der er nye rutiner og en masse nye indtryk - det kan gøre ham usikker, og når han føler sig usikker, så vil han naturligt søge det, som han kender bedst - mor og mors bryst.

2.) Det at rejse kan godt være stressende for både børn og voksne. Selvom flyveturen er gået over al forventning, og I generelt nyder at være af sted, så er der naturligt en del uforudsigelige ting - det kan være dagsplaner og dagsrytme, som ikke forløber som hjemme, der er sandsynligvis også nogle klimaændringer - måske er det en del varmere hos jer, end det er i DK i øjeblikket.. Og han kan naturligvis også have jetlag - afhængigt af, hvor I befinder jer.

3.) Der er mange nye sansemæssige indtryk. Et lille barn oplever verden med alle sine sanser, og når man er under rejse, så er det ofte et bombardement af nye sanseindtryk:

- Synssansen bliver naturligt påvirket af det nye miljø, nye mennesker, nye omgivelser.

- Høresansen bliver påvirket af nye lyde og nyt støjniveau. Alt efter hvor I befinder jer, kan der være mange nye lyde, som han ikke kender hjemmefra. Det kan være alt lige fra fugle, cikader til voldsom trafik og dyttende horn.

- Følesansen bliver påvirket af ændringer i temperatur, klima og måske af teksturen på sengetøj, gulvet, eller legetøj... som alt sammen kan være nyt for ham.

- Smagssansen bliver påvirket. Maden smager naturligt forskelligt, selvom I køber frugt, grøntsager og laver havregrød eller lignende, som I plejer, så smager det bare anderledes. Selv vand fra flaske, smager ikke ligesom derhjemme.

- Lugtesansen bliver påvirket. Det kan være lugte fra miljøet, lugten af fremmed mad. Forskellige lugte følger med forskellige og nye opgivelser, altsammen nyt og anerledes.

Og det vil alt sammen være med til at forklare, hvorfor han reagerer på, at I er ude at rejse, og hvorfor han f.eks. søger mor og mors bryst ekstra meget lige nu.

4.) Fremmede mennesker kan også øge hans behov for tryghed. Nye ansigter, mange som kikker på ham, kommunikerer med ham, måske rører ved ham, fordi han er en sød og dejlig baby..... Det er helt naturligt, at han i den forbindelse vil søge ekstra tryghed og vende sig mod sin faste og trygge base.

5.) Hans alder og udvikling. Han er stadig i separationsfasen, hvilket betyder, at han naturligt vil knytte sig mere til sine forældre (og lige nu mor) i særlig grad. I forbindelse med, at han begynder at rejse sig, kravler og bevæger sig ud i verden, så har han brug for at føle sig ekstra knyttet til. Derfor vil han ...


Annonce

... være mere klyngende og ofte også mere brystsøgende i denne periode - og hans søvn vil ofte også ændre sig, så han f.eks. har sværere ved at overgive sig til søvnen og også sover kortere tid af gangen. Han har brug for at se jer, mærke jer tæt på, for at være sikker på, at I ikke er forsvundet. Og selvom jeres dreng har kravlet længe, så har han stadig dette behov, og særligt når I ikke er hjemme i trygge omgivelser:)

Det kan være en god idé, at I forsøger at opretholde så mange rutiner som muligt. Jo mere fast dagsplan og rytme, I kan have, jo bedre. Hvis jeres spisetider og puttetidspunkter kan ligge nogenlunde fast, så vil det være rigtig godt. Ligesom ture i byen, aktiviteter osv. også meget gerne må lægges nogenlunde fast ind i rytmen. Det kan godt være, at han på denne tur har brug for 3 kortere lure, hvor han hjemme måske ville kunne nøjes med to lidt længere lure. Det er helt okay, prøv blot at sikre en nogenlunde fast rytme dagen igennem. Det lyder meget fint med de 3 amninger i døgnet.

Det er også vigtigt, at I forsøger at give ham ekstra opmærksomhed og trøst. Anerkend hans behov for at være mere i favn, sidde mere på skødet og lad ham studere verden fra netop sin faste base. Har I en bæresele med? Ellers kan en sådan måske skaffes.. Det er en god måde at give ham ekstra nærhed og samtidig kunne lave noget andet imens. Det må meget gerne være en sele, hvor han sidder vendt ind mod jeres krop og ikke vendes ud mod verden.

At han bider og slikker på din hud, tænker jeg er hans måde at søge efter tryghed og nærhed. At det er et udtryk for, at han føler sig lidt usikker eller utryg i denne nye og overvældende situation. Giv ham masser af kys og kram, brug lidt tid på babymassage, smøre ham med creme og lignende, så han får masser af fysisk kontakt og nærhed, men på en for dig bedre måde:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Derudover så bruger små børn bruger ofte deres mund til at udforske verden omkring sig. De bider og slikker på genstande, og herunder også på din hud, fordi de på den måde udforsker forskellige teksturer og smage. Giv ham gerne brødskorper og bløde frugtbåde og lignende, som han kan sidde med i hånden, gumle og smage på. Det vil være god mundstimulering og samtidig vigtigt for at holde hans lyst til at spise ved lige.

Børn kan også finde på at bide, fordi de på den måde udtrykker følelser. Det kan både være udtryk for glæde og kærlighed (jeg elsker dig så højt, at jeg kunne spise dig), og det kan også ske i frustration eller som nysgerrighed - det afhænger helt af situationen.

Og som du også selv nævner, så kan det også ske i forbindelse med tandfrembrud. Når tænderne bryder frem, så kan det at bide (og nogle gange bide i forældrene) være et forsøg på at lindre ubehag i gummen...

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

- Og fortsat rigtig god ferie! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce