Svar: Portionsstørrelser baby
Kære Karls mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at Karl er en sulten dreng, og det lyder også som om, at du har ramt det helt rigtige tidspunkt for skemad:)
Mængden af mad varierer meget fra barn til barn, og det er vigtigt at huske på, at børn udvikler sig forskelligt. De fleste børn vil i begyndelsen have behov for små mængder - det vil sige et par skefulde grød eller mos, og gradvist kan deres indtag øges. En mængde på 1.5-2 dl. kan godt lyde lidt højt for en baby på 4.5 måned, men her er det vigtigt også at se på hans indtag af mælk, og du fortæller, at han drikker 800 ml modermælkserstatning dagligt, nogle gange lidt mere, men aldrig mindre.
Med den alder han har, så vil mælken stadig skulle udgøre størstedelen af hans indtag, hvilket lyder til at være tilfældet hos jer. Og en mælkemængde på 800-900 ml via flasken, grød og mos, samt vand af kop til måltiderne, lyder til at være det, som Karl har behov for.
Jeg synes ikke, at du skal øge mængden af skemad, altså øge mængden af hver portion, det er fint ikke at tilbyde ham mere end 1.5 til max. 2 dl. Du kan med fordel prøve at give ham lidt mad i hånden, som han kan sutte på - hvis han har svært ved at koordinere sine bevægelser og ikke selv kan finde ud af dette endnu (hvilket er helt normalt for alderen), så kan du måske holde lidt mad, som han kan sutte og slikke på. Det kan være med til at forlænge måltidet lidt og dermed give ham følelsen af lidt mæthed, uden at han får yderligere mad ned i maven:)
Det er lige nu rigtig fint, at du bibeholder skemaden 2 gange dagligt, og ikke begynder at give ham morgengrød også. Netop for at skabe plads til mælken, som skal være hans hovedindtag. Men om en månedstid, når han er omkring 5.5-6 måneder gammel, så vil han f.eks. kunne begynde med lidt grød om morgenen, og det kan være bedre, at han får f.eks. 1.5 dl. grød eller mos tre gange dagligt, end 2 dl. to gange dagligt, da det kan give bedre plads til mælken i maven. Samtidig gør det også, at du kan variere hans indtag af forskellige fødevarer mere, hvis måltiderne ligger spredt lidt ud.
Du skal også holde øje med hans bleer. Du skal sikre dig, at hans mave fungerer, han må ...
... ikke få hård mave, så vil det være en god idé at du skruer ned for skemaden og øger mælkeindtaget lidt. Hans må naturligt heller ikke få koncentreret urin, da det også er tegn på, at han mangler væske - og selvom han får vand sammen med skemaden, så er det mælkeindtaget, som du skal øge.
Det er vigtigt, at du er fleksibel og opmærksom på Karls signaler. Det kan sagtens være sådan, at han lige nu spiser en del skemad, men om 1-2 uger, så spiser han måske mindre og viser behov for mere mælk, og så er det vigtigt, at du følger dette behov.
Jeg tænker, at hans udregnede mælkebehov (væskebehov) nok ligger omkring 1250-1350 ml i døgnet, med den alder han har, og når han vejer 9 kg, så er 800-900 ml MME naturligt i den lidt lave ende. Det er dog som sagt vigtigt at se på hans samlede indtag og se på, hvordan han trives, udvikler sig og generelt virker til at have det. Og du beskriver umiddelbart en dreng, som lyder til at have det rigtig godt. Han lyder til at være glad for maden, han får ikke ondt i maven, og han drikker gerne 4-5 flasker i døgnet. Det lyder derfor som om, at han fint kan regulere sit behov for både skemad og flasker - som jeg læser dit brev, så siger han ofte selv til og fra, og du følger hans signaler.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så, jeg tænker, at du skal fortsætte med skemaden 2 gange dagligt og holde mængden på 1.5 til max. 2 dl. grød eller mos ad gangen. Du skal give ham vand sammen med skemaden, og du må også gerne give ham lidt mad, som han kan sidde og sutte og slikke på. Derudover er det vigtigt, at han får sine flasker - og kan han drikke 5 flasker i døgnet, vil det være rigtig godt. Du skal også holde øje med hans bleer, da det er en vigtig indikator for at sikre sig, at han ikke mangler væske.
Jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om Børn & Mad". I den kan du finde dagsplaner og opskrifter fra nu og indtil 18 måneder. Du kan også slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få, hvornår, og hvordan det kan gives. Vær opmærksom på at få fat i 3. udg. 3. opl. 2021, som er den nyeste og dermed opdaterede udgave:)
Jeg håber, at du kan bruge dette videre. Fortsat god appetit - og dejligt at Karl er så glad for både mad og mælk:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.