Svar: Baby tager meget på
Kære Kamilla
Tak for dit brev :)
Nogle ammede spædbørns tager rigtig meget på i starten. I Danmark er det omkring 0.5% af de ammede spædbørn, der har en ekstrem vægtstigning i de første måneder. Det vil sige en vægt over 9-10 kg ved 5 måneders alderen.
De undersøgelser, som indtil videre er lavet, tyder ikke på, at dette er problematisk. Vægten vil normalisere sig i takt med, at din datter bliver ældre, begynder at spise anden mad, begynder at bruge sig selv motorisk osv. Og der er heller ikke umiddelbart noget, der tyder på, at fuldtammede spædbørn med en stor vægtstigning får problemer med vægten senere i livet. Det er anderledes, hvis barnet får modermælkserstatning og tager rigtig meget på, men når barnet er fuldt ammet, så er man ikke på samme måde bekymret:)
Jeg kan godt se, at jeres datter både har øget sin vægt og sin længde meget, så hun tager ikke kun på, men vokser generelt meget. Hendes nuværende vægt og længde lyder dog til at passe fint sammen, og det kan være helt normalt, at hendes vækstmønster krydser et par percentiler på vækstkurverne. Du beskriver også en pige, som trives rigtig godt, hun dier ca. hver 3 time om dagen og et par gange om natten, hun gylper aldrig, og hun lyder ikke til at overspise. Det lyder som om, at hun er god til at regulere sit behov - og ja, hvis hun tog imod en sut, så ville hun måske die en gang ...
... mindre hos dig, men det er nok begrænset, hvor stor betydning det ville have på hendes vægt...
Man har lavet undersøgelser af modermælk, som viser, at nogle kvinder producerer ekstra fed mælk. Modermælk er tilpasset det enkelte barn, og der er forskel i sammensætningen - vores mælk er ikke ens - så måske du har en ekstra fed mælk:) Derudover så kan børn, så vidt jeg ved, også have lidt forskellige appetithormoner, som kan spille ind på deres indtagelse af mælk og stofskiftet i kroppen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du spørger, om der kan være noget galt, og i sjældne tilfælde kan børn godt have nogle hormonelle elle stofskifteproblemer, som påvirker deres vækst. Men i langt de fleste tilfælde vil en høj vægtøgning hos et spædbarn ikke være bekymrende. Jeg tænker, at du lige nu skal tage det stille og roligt og nyde jeres datter og den store udvikling, som hun går igennem - og naturligt blive ved med at amme hende, som du gør.
Der ligger ikke en lægeundersøgelse sammen med 3 måneders vaccinationen, som tilbydes jeres datter om 2 uger. Jeg vil dog foreslå dig, at du drøfter din datters vægt, når I er ved lægen i den forbindelse. Det vil være rigtig fint lige at få lægen til at veje og måle hende, så får du også lægens vurdering, hvilket jeg tænker vil være rigtig rart:)
Rigtig meget held og lykke med hende, og så håber jeg, at jeg har fået givet dig lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...