Brev:

Baby vågner hver time

Kære Helen

For ca. syv uger siden besluttede jeg, at min datter – som nu er knap 10 måneder, og som siden fødslen (efter svær amme-opstart) har været vant til at falde i søvn ved bryst og til at sove i min seng med fri adgang til bryst det meste af natten – skulle over i egen seng, og at det skulle være slut med at associere søvn med bryst.

Vi tog den ”hårde tur” og umiddelbart (efter ca. 5-6 nætter med sparsom søvn og med megen gråd og trøst) skete der fremskridt. Aftenamningen blev rykket uden for soveværelset, hun lærte at falde i søvn i egen seng uden bryst/flaske, lærte af komme hurtigt videre i søvnen med beroligende kærtegn og uden bryst, hun lærte at bruge sut, den sene aftenamning blev erstattet af flaske, og hun begyndte gradvist at sove i længere stræk uden opvågninger (op til 2-3 timer ad gangen).

Vi kom dog aldrig helt i mål, og som natten skred frem, blev det generelt stadigt vanskeligere at hjælpe hende videre i søvnen. Største udfordring var morgenerne, hvor hun vågnede ved fire-halvfemtiden, hvorefter det var helt umuligt at få hende til at falde til ro igen. Jeg tænkte, det dog bare var et spørgsmål om at fortsætte, til hun lærte at sove helt igennem. Men efter ca. en uge vendte udviklingen pludselig helt, og hun begyndte at vågne med faste intervaller på omkring en time, og som natten skred frem blev det stadig vanskeligere at få hende tilbage i søvnen, fordi hun græd, spændte op i kroppen og manisk søgte efter bryst, noget hun ellers var holdt op med.

Det gentog sig nat efter nat, og i takt med jeg selv blev mere og mere udmattet, endte jeg til sidst flere gange at tilbyde hende enten flaske eller bryst, hvilket fik hende til at falde til ro igen – indtil hun vågnede igen ca. en time senere osv.

Efter et par uger stort set uden søvn knækkede mit immunsystem, og jeg endte flere dage i sengen med influenza – hvilket tvang mig til at ændre min strategi til ren overlevelse: Jeg tog hende tilbage i min egen seng, og så snart det trak op til endnu en langvarig opvågning med gråd, fik hun flaske eller bryst, hvilket ikke hjalp på antallet af opvågninger, men dog reducerede længden og lyden af dem, samtidig med at jeg i det mindste kunne blive liggende i sengen. Det har taget lang tid at komme oven på, og jeg er stadig ret udmattet (læs søvndesperat) og har ikke kunnet mønstre overskuddet til at ”starte forfra” med nye kampe og langstrakt nattegråd.

I stedet har jeg kørt en strategi, hvor jeg fortsat hutler mig igennem og forsøger at maksimere min søvn og minimere varigheden af hendes opvågninger ved at tilbyde hende sut eller mælk fra flaske eller bryst, når hun ikke vil falde i søvn igen. Hvilket sker ofte.

Status er, at hun nu er tilbage i sin egen seng igen (som nu står lige ved siden af min), men at hun stadig vågner op med en ret fast og nådesløs kadence på knap en time fra aften til tidlig morgen – hvilket betyder, jeg natten igennem sover i intervaller på højst 45-50 minutter. Når hun vågner, ligger hun typisk og vender hovedet fra side til side og søger efter bryst/noget at sutte på – hvis hun ikke får noget, bliver hun meget vred og vågner helt på. Først på aftenen kan det oftest klares med en sut, senere bliver det flaske med MME. Brystet gemmer jeg i videst muligt omfang til sidst på natten, hvor en amning omkring kl. 04 ofte kan sikre os en lille times ekstra søvn, hvorefter hun vågner helt op (typisk lidt før 05) og vil op, og natten er forbi. Hun er altid glad og legesyg, når vi står op, men bliver meget hurtigt træt, og det er ofte en kamp at holde hende vågen til hun skal i dagpleje (kl 08), hvilket tyder på, kvaliteten af hendes søvn heller ikke er høj.

Situationen påvirker selvsagt mit overskud på alle fronter og også min evne til at se mig ud af situationen. Min datter er heldigvis glad og trives - hun udvikler sig fint og hurtigt for tiden, er nysgerrig, social og meget fysisk aktiv og meget opsat på at komme op at stå og gå. MEN – på nogen måder er det som om, der er sket en regression. Det gælder især ift. amningen, som vi egentlig (efter mange kampe) havde trappet ned til enkelte eftermiddage samt aften før putning og tidlig morgen, men som nu igen nærmest er blevet en besættelse for hende – ...

... også om dagen.

Samtidig er det blevet meget svært at få hende til at spise rigtig mad – det gælder på alle tider af dagen, men især morgen og aften er svær, uanset om jeg tilbyder grød eller mos med ske, små hapsere af brød, frugt, bagte/kogte grøntsager osv., om jeg mader eller lader hende spise selv – har virkelig prøvet at være kreativ for at tilbyde hende forskellige ting… Men ofte bliver hun vred, allerede når jeg sætter hende ned ved bordet, kaster sig rundt og græder, nægter at smage på maden og fejer alt, der står foran hende på gulvet, og når jeg tager hende op er der kun én ting, hun vil, og det er ekstremt svært at adsprede hende fra dette mål. Får hun til gengæld bryst, bliver hun glad og sød som en engel (lille narkoman!) – men vil stadig ikke spise rigtig mad bagefter.

Det bliver en ond cirkel, hvor jeg ofte ender med at amme en ekstra gang morgen og aften, fordi jeg ellers er nødt til at sende hende ud af døren eller i seng helt uden mad (og fordi jeg ofte er så træt at jeg ikke magter konflikten).. Dagplejeren har også lagt mærke til hun er sværere at få til at spise.

Jeg tænker både brystafhængighed og nattespisning her er oplagte forklaringer – hun drikker typisk mellem 150-200 ml MME af flaske i løbet af natten plus ammes før putning, evt. en gang i løbet af aftenen og tidlig morgen. Hun bliver normalt tilbudt tre hovedmåltider samt to ’snacks’ i løbet af dagen, uanset om hun er i dagpleje eller hjemme. I dagplejen drikker hun desuden normalt ca. 200 ml MME af flaske – og hjemme ammer jeg typisk en gang om eftermiddagen og som sagt før putning. Hun sover typisk 2 x 1,5 time i løbet af dagen (fra kl. ca. 08.30-10 og ca. 13.-14.30) og falder i søvn lidt før kl. 19 om aftenen. Har prøvet at holde hende længere vågen, men det er næsten umuligt og hun falder generelt hurtigt og let i søvn på dette tidspunkt.

Mit spørgsmål: hvad tror du, der skal til, for at vi kommer videre herfra og hun (og jeg) kan begynde at få en lidt mere sammenhængende nattesøvn – og ideelt set også sove bare lidt længere om morgenen? Er løsningen den helt hårde afvænning, dvs. at jeg fra dag til dag helt holder op med at amme, både dag og nat, og samtidig helt dropper at tilbyde hende flaske om aftenen/natten? Eller er der en mellemvej? Og hvad med sutten?

Jeg er mentalt klar til ammestop, mine bryster er ikke, og min datter slet ikke – og må indrømme at udsigten til endnu en periode med lange seancer endeløs gråd både dag og nat synes virkelig udmattende – især fordi hun jo ikke forstår hvorfor jeg pludselig ikke vil imødekomme hendes behov.

Og helt lavpraktisk – hvis jeg stopper natteamningen helt: hvad gør jeg, når hun vågner sen nat/tidlig morgen (typisk ved firetiden, plus/minus), nægter at sove, bliver fysisk urolig og ikke vil ligge ned og bliver virkelig frustreret og græder, medmindre jeg ammer, selvom hun tydeligvis stadig er træt? Hvordan tvinger/nøder jeg hende til at sove videre her, hvis jeg ikke, som nu, kan bruge amningen? Har prøvet alt for mange gange at gå rundt med hende grædende i næsten en time før vi ender med bare at stå op...

Lidt kontekst: De meget hyppige opvågninger faldt sammen i tid med at hun blev forkølet og havde et par dage med feber. Tog hende til lægen for et par uger siden for at tjekke, om vand på ørerne kunne være en forklaring på de hyppige opvågninger og stigende suttebehov. Der blev målt et let undertryk i ørerne. Hun har generelt været ret snottet og lidt stoppet den sidste måneds tid og er det stadig, men ingen feber, og jeg er i tvivl om hun måske stadig har lidt vand på ørerne. Derfor synes jeg også det er svært ikke at tilbyde hende flaske/bryst, hvis hun nu fx har brug for det for at trykudligne.

Vedr. min egen situation, så arbejder både jeg og min mand fuld tid, og min mand er ofte i udlandet i længere perioder, hvor jeg så er alene med hende – lige som det generelt har været mig, der har håndteret hende om natten fordi jeg jo har ammet. Min mand er lige nu væk ind til kort før jul men er indstillet på, han nok skal lidt mere på banen når han er tilbage :)

På forhånd stor tak for dit svar – og tak igen for en virkelig god brevkasse.

Mange varme hilsner
fra en efterhånden søvndesperat mor.

Læs Helens svar »

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar

16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar

12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar

9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar

24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: