Svar: 10årig bange for ikke at kunne sove

---

Kære forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres datter :)

Jeg kan godt forstå, at I bliver bekymrede - jeres datter har jo indtil nu sovet rigtig fint og været i stand til at sove hos veninder og andre, uden nogen problemer. Og pludselig så giver hun udtryk for, at hun er bange for ikke at kunne sove.

Jeg tænker, at det kan skyldes forskellige ting, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer.

Man skal naturligvis altid overveje, om hun har haft mareridt eller lignende, som har vækket hende, givet hende en uro, gjort at hun har følt sig utryg om natten i mørket, og derfor været medvirkende faktor til, at hun pludselig er bange for ikke at kunne sove.

Man skal også overveje, om der sker noget i skolen, i hverdagen, i familien, som kan skabe stress eller bekymringer, der kan påvirke hendes søvn. I skriver dog, at hun generelt trives, har gode venner, går til forskellige fritidsaktiviteter.. og I nævner ikke noget om, at der er sket nogen ændringer.

Men - I nævner, at hun er en følsom pige, som tænker meget. Og nogle gange kan børn, der tænker meget, godt blive bekymrede over, hvad der sker, hvis de ikke kan sove. Hun har sandsynligvis hørt - både i skolen og derhjemme, at det er vigtigt, at man får sin søvn. At kroppen har brug for hvile, hvis man skal være frisk, have overskud til at lære, kunne koncentrere sig, udvikle sig i god retning osv. Og for de meget tænksomme børn, kan det faktisk godt udløse en slags uro for, hvad der så sker, hvis man ikke kan sove. Hvis jeres datter er en pige, som tænker rigtig meget, så kan hun godt være oprigtigt bekymret for, hvad der sker, hvis hun ikke sover, om hun tager skade af det, ikke vil kunne følge med i skolen, ikke vil kunne det, som hun skal kunne osv.

Netop i 10 års alderen begynder mange børn at opleve nogle forventninger og et stigende pres både fra skolen, familien og i deres generelle omgangskreds. Det kan være pres om skolearbejde, ting man skal kunne og have styr på. Der er flere og flere ting, som barnet oplever, at det skal kunne klare på egen hånd. Der kan også være et pres og nogle forventninger i forhold til venner, måden man skal se ud på, ting man skal interessere sig for, noget er "smart" og noget er "barnligt"... Og børn kan være særligt følsomme overfor de forventninger og krav, som de opfatter pludselig stilles til dem. Det kan faktisk nogle gange gøre, at der opstår disse spørgsmål i forhold til søvn:

"Tror du godt, jeg kan falde i søvn?", "Hvad sker der, hvis jeg ikke falder i søvn?", "Hvad hvis jeg er træt i morgen?", "Hvad nu, hvis jeg er vågen hele natten?", "Hvornår går I andre i seng?". "Hvad, hvis jeg falder i søvn, men så vågner og ikke kan sove igen?"...

Det bedste man kan gøre i den forbindelse er ofte at forklare barnet, at det sker der ikke noget ved. Altså fjerne pres og krav om at skulle sove. I skal altså fjerne bekymringen om ikke at kunne falde i søvn. Der sker jo ikke noget ved, hvis man er vågen hele natten. Der sker ikke noget ved, hvis man bruger en time på at falde i søvn. Det er ikke farligt, hvis man vågner og ikke kan falde i søvn igen.

Det er helt naturligt, at I som forældre forsøger at berolige og betrygge ved f.eks. at tale med jeres datter om, at hun jo altid ender med at falde i søvn, huske hende på, at hun altid har kunne sove selv, at hun skal prøve at tænke på noget andet osv. Men hvis hun føler, at det er noget, hun ikke kan mere, og hun reelt er bekymret for, hvad det betyder for hende, så kan hun godt opfatte dette som yderligere pres, hvilket så kan forstærke hendes uro og bekymring, og dermed gøre det sværere og sværere at falde i søvn.

Jeg tænker derfor, at det er vigtigt, at I forsøger følgende:

- Reducer hendes uro. Sig pyt, og gør det uproblematisk. I skal forsikre hende om, at der ikke sker noget dårligt, hvis man ikke falder i i søvn. Det er ikke farligt, og der sker ikke noget ved, hvis hun nogle nætter ikke sover.

I kan evt. give hende eksempler fra jer selv. At I også har nætter, hvor I vågner, eller hvor I ikke sover. At man f.eks. ikke sover, hvis man er til fest eller f.eks. nytårsaften, er de fleste mennesker vågne til langt efter midnat, fordi man jo skal se raketter kl. 24. Der er også mennesker, som arbejder om natten, og selvom de sover om dagen, så sover de ikke nødvendigvis 10 timer, og det er ikke farligt at være vågen om natten;)

- I skal forsøge at etablere en god rutine før sengetid. Det kan være at læse godnathistorie for hende, eller hun kan ligge og lytte til lidt blid musik. Det kan hjælpe hende med at finde ro og sende signaler til kroppen om, at det snart er tid til at sove.

Det er bedre, at I sidder og læser historie for hende, end at hun lytter til en lydbog. Hvis I sidder og læser, så kan I afslutte historien efter et par kapitler, hvis det er en lydbog, så kan hun i princippet ligge og kæmpe ekstra mod søvnen for at høre, hvad der sker i historien, hvordan den slutter. Men lidt beroligende musik kan hun godt have glæde af.

- I skal forsøge at afdække, om noget stresser hende. Det kan være skoleproblemer, venskabsproblemer eller familiemæssige udfordringer. Disse bekymringer skal hun have hjælp til at tackle i løbet af dagen.

Hvis hun om aftenen ved sengetid lukker lidt op for posen omkring bekymringer, så er det en god idé at have en bog liggende ved sengen, som I kan skrive hendes bekymringer ned i. Det er med til at vise hende, at I hører det, tager det alvorligt. Og dagen efter, når hun kommer hjem fra skole og familien er samlet, så kan I tage en snak om disse ting og få det klaret i god tid, før hun skal i seng.

- Undgå overstimulering før sengetid. Det er vigtigt at undgå skærme før sengetid. Da det lys, som udsendes fra en skærm, kan være med til at holde hende vågen og gøre, at hun får sværere ved at falde i søvn. Det er på samme måde vigtigt, at hun ikke har en masse intens aktivitet, før hun skal ...

---

---

... sove.

Måske kan I lave noget sammen om aftenen, gå en tur udenfor, spille et brætspil, kortspil, terninger eller lignende, som en måde at koble lidt fra og komme lidt ned i gear, før hun skal sove. Hun kan også have glæde af at få et bad om aftenen - især hvis badet kan ligge 1.5-2 timer før hun skal sove, med den alder hun har. Det kan være rigtig svært at finde tid til, men nogle gange kan det have en vis effekt, og det kan være bedre end fjernsyn.

- Stå op til samme tid hver dag. Det er vigtigt, at I starter dagen til samme tid hver morgen, uanset om det er hverdag eller weekend. Jo mere fast stå op tidspunkt hun har, jo mere vil hendes indre ur indstille sig på dette - og jo mere fast vil hendes puttetidspunkt være. Det betyder, at hun vil føle sig mere parat til at sove, når hun puttes om aftenen, hvilket er vigtigt i forhold til at kunne falde i søvn.

Selvom hun er 10 år nu og gerne vil være lidt længere oppe om aftenen, så er det altså en god idé at stå op tidspunktet ligger fast - også selvom hun nogle aftener, har været lang tid om at falde i søvn, eller har været vågen om natten. Netop for at hjælpe hende med at fornemme træthed og behov for at sove, når hun så ligger i sin seng.

I nævner, at jeres datter selv siger, at hun ikke er bange for at være alene, men at hun er bange for ikke at kunne sove. Men I nævner også, at hun sover fint, hvis hun sover hos jer, eller hvis I sover på en madras i hendes værelse. I nævner, at hvis hun ved fra start, at I kommer ind og sover hos hende, så er der ingen problemer. Og I nævner, at når hun sover hos bedsteforældre, så kræver hun nu også, at en af dem skal sove sammen med hende. Og ofte spørger hun, om I ikke bare kan sove hos hende.

Du spørger også, om det kan være en form for angst, og det kan jeg desværre ikke udelukke. Børn med angst har ofte også søvnproblemer. De kan have meget svært ved at falde til ro om aftenen, og de ligger og vender og drejer sig, stiller bekymrede spørgsmål - måske fordi roen om aftenen netop giver plads til, at bekymringer og tanker kan få lov at fylde. Og det du beskriver, at hun pludselig ikke kan sove alene, men kræver at I eller bedsteforældrene skal være der - og det at I er der, faktisk gør at hun sover uden problemer, kan godt være et symptom på angst. Der vil dog ofte også være andre symptomer.

Jeg er lidt der, hvor jeg tænker, at I måske skal lade hende have en madras på gulvet i soveværelset. Så I tilbyder hende, at hun kan sove hos jer. Jeg tænker, at dette er bedre end, at I skal sove hos hende - fordi I naturligt sover bedst i jeres egen seng. Det lyder lidt hårdt at skulle sove på en madras på hendes værelse, og det er jo vigtigt, at I får jeres søvn, så I har energi og overskud.

En madras i soveværelset giver også mulighed for, at I fortsat kan putte hende i hendes seng, og hvis hun så vågner og søger jer, så kan hun altid komme ind og sove videre i soveværelset. Dette vil støtte op om at være der for hende, støtte og hjælpe hende, uden at I lægger et unødigt pres på hende, og hvor I styrker hendes følelse af, at hun kan være fuldstændig tryg ved at sove - og ved at være vågen. I er der for hende, og hun kan altid komme ind til jer.

---

---

---

Jeg er derfor også lidt tilbageholdende med løsningen om at holde fast i, at hun skal sove på eget værelse og i egen seng. Det er fint, hvis hun starter i egen seng, og I kan sidde der, læse historie, lytte til musik, lære hende at det er helt okay og ufarligt ikke at sove, ligesom I kan have en bog, hvor I skriver hendes bekymringer ned, så I kan tale disse igennem om dagen. Hvis det fungerer, så er det godt. Men, når det så er sagt - hvis hun sover trygt og godt hele natten, fordi hun får lov til at sove i soveværelset, så tænker jeg, at det lige nu er en vigtig prioritering.

Hvis hun igen og igen kan falde i søvn ved at sove på en madras i soveværelset, hendes rytme og rutiner gør, at hun faktisk begynder at kunne falde i søvn inden for 15-30 minutter, så vil hun sandsynligvis stille og roligt føle sig mere tryg ved at sove, og så kan I naturligt forsøge med eget værelse og seng igen. Måske vil hun også føle sig rolig ved at blive puttet i egen seng velvidende, at hun altid kan komme ind til jer og lægge sig på madrassen, hvis hun vågner. Her skal I naturligvis også forklare hende, at det er helt okay at vågne om natten. I skal berolige hende med, at de fleste mennesker har perioder, hvor de vågner op om natten, og så falder man ofte i søvn igen efter lidt tid. Og hvis hun vågner, så kan hun naturligvis komme ind til jer og lægge sig på madrassen, det er helt okay, det er ikke farligt, og det er vitterligt ikke noget problem.

I fortæller, at det har stået på i 3-4 uger nu, og jeg tænker, at det kan være nødvendigt at søge ekstra hjælp, hvis:

- Hendes vægring mod at sove, eller hendes bekymring om ikke at kunne falde i søvn bliver mere intens og vedvarende. Så i stedet for, at hun stille og roligt finder roen i, at det ikke er farligt, bliver hun mere og mere bange for, hvad der kan ske.

- Hvis hendes bekymringer ledsages af andre symptomer på f.eks. angst eller stress. Det kan være fysisk symptomer, som ondt i maven eller i hovedet. Det kan også være ændringer i adfærd, humørsvingninger, at hun pludselig bliver grådlabil, let bryder sammen, eller får voldsomme vredesudbrud.

- Hvis hun vågner mere og mere op om natten, ikke kan falde i søvn igen, og det derfor går ud over hendes generelle trivsel og energiniveau, fordi hun gennem længere og længere tid ikke får søvn nok. Det vil sige, at det begynder at påvirke hendes evne til at fungere i skole eller opretholde de normale aktiviteter.

Hvis nogle af disse ting opstår, så vil det være en god idé at tale med jeres læge, og det kan også være en overvejelse værd at tale med en børnepsykolog.

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé om, hvad I kan prøve:)

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---