Svar: Min søn er meget farsyg

---

Kære mor

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, når du føler, at din dreng igen og igen afviser dig. Det gør naturligt ondt, for der er jo ikke noget, du hellere vil end være sammen med ham, og det er bestemt ikke rart at blive skubbet væk:)

Det er korrekt, at børn i perioder helt naturligt kan foretrække den ene forælder fremfor den anden. Det vil de fleste forældre opleve, men det gør det naturligvis ikke mindre hårdt.

Du skriver, at I laver gode ting i hverdagen, at I hygger jer sammen og har det rigtig godt sammen - og det er jo super godt. Det er netop vigtigt, at I har disse gode stunder at bygge videre på, og det er også vigtigt, at du husker på dem, og ikke lader afvisningerne fylde for meget - for jeres dreng mærker jo også, at du bliver ked af det, når han afviser dig, hvilket faktisk godt kan være med til at forstærke hans afvisning. Han er naturligt i en alder, hvor han undersøger, hvad det han gør, gør ved andre - og herunder, hvad det at afvise mor, gør ved dig. Han gør det ikke i nogen ond mening, men blot som led af sin udvikling, og han er højst sandsynligt ikke klar over, hvordan det faktisk påvirker dig...

Det spiller naturligt også ind, hvor meget tid du og far har brugt sammen med ham siden han var lille. Hvis far bruger mere tid på ham, laver flere forskellige aktiviteter sammen med ham, altid er den der bringer/henter, måske putter ham, tager på oplevelse sammen med ham osv. så kan det naturligt gøre, at han foretrækker sin far mere end dig.

Da jeg ikke kender jer og jeres familie, så kan der også være sket ting fra fødslen og til nu, som vil være med til at gøre, at jeres dreng vil foretrække sin far. Børn kan godt have haft både positive og negative oplevelser med hver deres forælder, som så påvirker til, at de foretrækker den ene eller den anden.

Det kan også handle om jeres personligheder og temperament. Måske er I (du og jeres søn) meget ens, eller måske er I vidt forskellige - og begge dele kan spille ind. Jeres dreng har naturligt sin egen personlighed, og måske føler han det lettere, sjovere, rarere osv. at gøre ting med far en gang imellem. Dermed ikke sagt, at du ikke kan bruges, men mere for at nævne, at netop personlighed og temperament kan have betydning.

For at få et tættere forhold til jeres søn, så kan du prøve lidt forskelligt:

- Prøv at rumme det. Det betyder, at du skal prøve ikke at tage det personligt. Det behøver ikke være fordi, du gør noget forkert, eller fordi du ikke er god nok.

- Prøv at sige til dig selv, at jeres dreng gerne må være glad for sin far. Det er rigtig dejligt, at far og søn har så godt et forhold og kan være sammen, som de nu engang kan.

- Prioriter kvalitetstid med din dreng. Lav aktiviteter sammen, som I begge nyder, og som kan være med til at styrke jeres forhold.

- Vær tålmodig og vis dig tilgængelig. Lad ham komme til dig og følg ham og de forslag han har til, hvordan I kan være sammen, og hvad I kan lave sammen. Hvis du kan tage udgangspunkt i noget, som han har lyst til at gøre sammen med dig, så er det et rigtig godt udgangspunkt.

- Lyt til ham og hvad han siger. Hvis han viser interesse for noget bestemt, hvis han vil fortælle dig noget, så reager positivt og vis ham interesse ...

---

---

... tilbage. Det er vigtigt, at I har øjenkontakt, at du netop viser ham opmærksomhed og interesse.

- Spørg ind til hans verden. Spørg ham om hans oplevelser, hvad han føler og tænker om forskellige ting. I en alder af knap 4 år, så vil han højst sandsynligt rigtigt gerne fortælle om ting, og det er vigtigt, at han føler, at du er oprigtigt interesseret i alt det, som interesserer ham.

- Skab nogle rutiner og ritualer, som kun er for jer to. Rutiner giver genkendelighed og genkendelighed giver tryghed. Hvis I laver noget sammen - f.eks. at det altid er dig, der giver ham bad, børster tænder og giver ham nattøj på, så kan det være med til at styrke nærheden mellem jer.

- Gå til noget sammen, blot du og ham. Det kan være en rigtig god idé, at I to laver noget, som er for jer. Det kan være gymnastik, ture i svømmehallen eller lignende. Gerne noget, hvor I kommer væk hjemmefra, og hvor I sammen deltager aktivt. Hvis I kan tage i svømmehallen, så vil han naturligt have behov for din hjælp og støtte - og det vil også styrke jeres forhold.

Derudover så tænker jeg, at det er vigtigt, at du taler med far om, hvordan du har det, og at I sammen taler om, hvordan også far kan støtte dit forhold til jeres dreng. Det er vigtigt, at far støtter dig og anerkender alt det gode, som jeg er sikker på, du allerede gør. Det er vigtigt, at han hjælper dig med at se, når din dreng faktisk bruger dig, så du får fjernet fokus lidt fra de gange, hvor du føler dig afvist, og i stedet begynder at fokusere på de rare situationer.

---

---

---

Det er også godt, hvis far kan inkludere dig i fælles aktiviteter, så det ikke altid kun er far og søn, men så mor naturligt også er med og deltager. Meget gerne ting, som det er naturligt, at I tre gør sammen. Du skal ikke med som "tredje hjul", for så virker det naturligvis ikke.

Far skal naturligt også bakke op om, at mor kan lige så godt, som han kan. Det vil sige, at hvis jeres dreng f.eks. skal have jakke på, og du vil hjælpe ham, og han siger, at far skal hjælpe - så er det vigtigt, at far siger "mor hjælper dig" og på den måde bakker op om, at du lige så godt kan.

Det samme gælder, hvis jeres dreng f.eks. skal puttes, og han insisterer på, at far skal putte ham. Også her er det vigtigt, at far bakker op om, at mor også kan putte, og far kan f.eks. sige "mor putter dig og læser godnathistorie i dag. Jeg kommer ind og kysser godnat, når mor har læst". På den måde støtter far op om, at du naturligt kan putte, men anerkender stadig jeres drengs behov for også at sige godnat til sin far.

På samme måde skal du så give udtryk for, at du putter, men vise forståelse og anerkendelse for også at have behov for at sige godnat til far. Du kan f.eks. sige "jeg putter dig i dag, far kommer ind og kysser godnat, når jeg har læst historie".

Det er vigtigt, at far ikke per automatik tager over og gør tingene, når jeres dreng ønsker, at far skal gøre det. Hvis far igen og igen tager over, hvis du igen og igen trækker dig, så er i med til at sende signaler om, at far faktisk er bedre end mor, og sådan skal det naturligvis ikke være. Derfor er det vigtigt, at I får talt om, at du naturligt også skal på banen, og at du kan lige så godt som far kan:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, stort knus med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---