Svar: Viljestærk dreng - 19 mdr.
Kære mor til H
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at H udvikler sig i rigtig god og sund retning. Han er rigtig godt med sprogligt og kommunikerer på højt plan. Det er virkelig dejligt, for det gør det naturligt lettere for jer at forstå ham og hjælpe ham, så fortsæt endelig med at støtte ham i den retning, det er super godt!:)
Selvom det er hårdt, så er det helt naturligt, at han afprøver grænser, viser mere og mere egen vilje, og han brager lige nu igennem selvstændighedsalderen. Han er i gang med at undersøge verden omkring sig, og han undersøger også, hvordan I forældre reagerer på ham, og på de ting han gør. Det er her vigtigt, at han både får lov til at udforske og undersøge, og naturligt også nogle gange hjælpes i den retning, som I ved er bedst for ham, og det I ønsker.
Det er rigtig fint, at I forsøger at undgå alt for meget "nej" i løbet af dagen. Nogle gange er man naturligt nødt til at sige nej, han er stadig så lille, at han ikke ved, hvad der er bedst for ham. Men når han mærker, at I vil noget andet end ham, når I f.eks. siger nej til smoothies, kiks eller boller, så får han et anfald at fortvivlelse. Fortvivlelsesanfald opstår, fordi hans hjerne stadig er meget umoden. Han er styret af sin mellemhjerne, hvilket betyder, at han er styret af lyst. Altså lysten til at få f.eks. en smoothies eller kiks. Og når I så siger nej til dette, så bryder hans verden sammen.
Fortvivlelsesanfald opstår ofte over ting, der i jeres øjne er bagateller. Det kan være, at I skærer æblet ud, og han hellere ville have haft det skrællet. Det kan være, fordi I giver ham den røde kop i stedet for den blå. Det kan være, fordi han ikke kan få sine sko på, eller fordi I beder ham om at gå, ikke lige løfter ham op og bærer ham. Det kan være, fordi I lægger kartoflen på hans tallerken, og det ville han selv have gjort... eller bare fordi... Når han mærker, at verden på den måde går imod ham, så bliver han oprigtigt fortvivlet og ked af det - og så kan han f.eks. reagere med at kaste med maden, skubbe med tallerkenen eller bryde sammen og græde.
Det er her vigtigt, at I forsøger at sætte jer ind i de følelser, som han har. At I anerkender, at det var dumt, at han fik en anden kop, at I ikke var opmærksomme på, at han selv ville tage kartoflen op af skålen osv. så han føler sig lyttet til og mødt - også selvom det nu engang er, som det er. Derudover kan I måske møde ham ("Åh, du ville gerne have gjort det selv"), og være opmærksom på andre ting, som han kan gøre - "se her, du kan selv hælde vand i koppen", eller "du kan komme en kartoffel på mors tallerken", så I anerkender hans lyst til netop at kunne disse ting og gøre disse ting og på den måde kommer videre i situationen.
Det er generelt vigtigt, at I anerkender den spirende selvstændighed og inddrager ham mere og mere. Med den alder han har, så vil han f.eks. godt kunne være med til at dække bord. Han kan få en tallerken, glas, bestik i hånden og gå hen og lægge det på bordet en ting af gangen. Det vil give ham en følelse af inddragelse og anerkendelse, og samtidig vise ham, at netop måltiderne er vigtigt og har stor betydning. Han kan på samme måde også selv sætte sig til bordet. Selv klatre op på sin høje stol og sætte sig parat. Han kan have sin egen lille kande at hælde med osv.
Det er rigtig godt, at du har indført et koncept om aftensmad og siger "vi spiser aftensmad nu" i stedet for at sige ...
... nej til ting. Det er også rigtig fint, at I forsøger at lære ham, at "maden skal være på bordet", så I har fokus på, hvad det er han skal. Jeg tænker dog, at i gerne må forsøge at være lidt mere konkrete. Det kan f.eks. være at sige "maden skal ind i munden, skat" eller "mmm smager godt, vil du smage min mad?" eller "må mor smage din mad?", så fokus bliver lidt mere på at spise maden, og dermed hvad han skal gøre med maden.
I kan også tale om maden, madens farver, madens lyd. I kan tale om, at I hver især spiser og tygger jeres mad, drikker af jeres kop - I skåler med hinanden osv. Så måltidet på den måde bliver noget interessant, og som appellerer til hans nysgerrighed og lyst til at lære og samtidig støtter op om hans spirende ordforråd.
Nogle gange vil det være rigtig godt, at I f.eks. lader ham selv tage maden op på sin tallerken, eller lader ham selv hælde vand i sit glas med sin egen lille kande. Han skal naturligt også have gaffel eller ske at spise med, men hvis han hellere vil spise med fingrene er det okay.
Han vil naturligt med den alder han har, have meget svært ved at vælge - og da han reagere efter lyst, så kan han meget hurtigt skifte bestluning. Derfor skal valg ikke handle så meget om "vil du have æble eller pære", men I kan godt give ham et valg i forhold til f.eks. selvstændigheden. Hvis det f.eks. er svært for ham at komme hen til bordet, når det er spisetid, så kan I f.eks. sige "vil du selv sætte dig på din stol, eller skal mor/far hjælpe dig?" - fordi fokus så bliver på at han skal sætte sig på stolen, og da han gerne vil vise, at han kan selv, så kan et sådan spørgsmål faktisk hjælpe på vej. Hvis I derimod tager ham, løfter ham op og sætter ham, fordi I skal spise nu, så kan I næsten være sikre på, at der opstår en konflikt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal overveje, hvilke kampe I tager, for som udgangspunkt skal man ikke "kæmpe" med sit barn. I skal prøve at være tydelige i jeres kommunikation, men også hele tiden tilpasse jer efter ham, hans ønsker og behov. Det er vigtigt, at I lytter til ham, viser interesse for det han vil (også selvom han vil noget andet end jer) og anerkender, at han viser følelser og forsøger at udtrykke sig.
I skal også give ham mulighed for at udforske og tage små beslutninger i hverdagen, naturligt inden for sikre rammer - og som sagt gerne i forhold til ting, der imødekommer hans selvstændighedstrang.
Du nævner, at I får mange modsatrettede råd fra familiemedlemmer, og jeg ved naturligt ikke, hvad de har sagt. Men nogen siger måske "han er I trodsalderen, det er vigtigt, at I står fast nu og viser ham, hvem der bestemmer" eller lignende. Det er ikke rigtigt. Han reagerer ikke, som han gør, for at være imod jer, men fordi han er igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer og også igang med at finde ud af sig selv. Og det er ikke meningen, at man skal stå fast og udkæmpe kampe med sit barn. Det er langt bedre, hvis man kan lytte til hinanden, anerkende hinanden, at der er plads til at vise følelser. I skal skabe et trygt og kærligt miljø, og sørge for at lille H. føler sig elsket og støttet, også selvom han udforsker sin selvstændighed.
Jeg vil også anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn". Måske kan nogle af jeres familiemedlemmer også læse i den, og I kan derigennem drøfte lidt forskellige ting:)
Jeg håber, at dette hjælper lidt videre på vej:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til
Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen. Vi har store problemer med sutten har hjemme og håber du kan...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.