Annonce

Annonce

Svar: Gravid og hånd-, fod- og mundsyge


4. oktober 2023

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej Pernille

Tak for dit brev og stort tillykke med graviditeten :)

Det er et meget relevant spørgsmål, du stiller, for der er naturligvis altid nogle overvejelser at gøre sig, når man er gravid - for gravide kan også blive syge, men heldigvis betyder det som regel ikke noget for det ufødte barn.

Jeg har søgt lidt på hånd-, fod og mundsyge, og Sundhedsstyrelsen beskriver dette som en kortvarig virussygdom, der ofte smitter små børn - dog kan voksne også nogle gange få det.

Smitte sker ofte via luftvejssekret, afføring eller væske fra blærerne, og smitten spredes som kontakt eller dråbesmitte. Ofte sker smitten fra raske smittebærere, og inkubationstiden er 5 dage for mundhulelæsioner og 7 dage for hudblærerne. Det hele er ofte overstået i løbet af en uges tid.

Du skriver, at din mands niece netop har haft sygdommen, og jeg tænker, at der er stor sandsynlighed for, at den derfor er overstået, når I kommer til familiefest.

Sundhedsstyrelsen skriver også, at netop hånd-, fod- og mundsyge er en af de sygdomme, hvor barnet gerne må komme i institution, selvom der kan være en vis smitterisiko. Det er en forudsætning, at barnet er feberfri, og almentilstanden upåvirket. Det vil sige, at barnet kan komme i institution, når det kan deltage i aktiviteter, som det plejer, uden at kræve særlig pasning - også selvom barnet måske stadig har et par ...


Annonce

... blærer. Smittespredning forhindres ikke ved at holde børn med synlige tegn på sygdommen hjemme...

Når det så er sagt, så kan din mands bror og hans kone i princippet være raske smittebærere, så der er naturligvis en risiko for, at du bliver smittet af dem - også selvom din mands niece nu er rask. Du er dog i midten af din graviditet nu, og risikoen ved smitte er størst i 1. og 3. trimester. Samtidig med er risikoen for smitte meget lille for voksne - fordi du sandsynligvis selv har haft sygdommen som barn.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg kan godt forstå, at du spørger og bliver i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre her. Du kan naturligvis vælge at tage af sted og undgå direkte kontakt, sørge for god håndhygiejne, forsøge at holde lidt afstand osv. Der er dog naturligt ingen garantier for, at du selv har haft sygdommen som barn, og jeg kan naturligvis ikke garantere, at du ikke bliver smittet, selvom sandsynligheden nok er lille. Derfor kan du også vælge at blive hjemme, så du måske bedre kan slappe af og nyde din graviditet.

Jeg er ked af, at jeg ikke kan komme det nærmere. Og jeg vil faktisk anbefale dig, at du lige ringer til din læge og taler med lægen om, hvordan du bør forholde dig. Lægen kender din sundhedstilstand og din graviditetshistorie, og lægen vil derfor kunne give dig den bedste vejledning:)

Rigtig meget held og lykke - uanset, hvad udfaldet bliver :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce