Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til søvn (15 mdr.)


21. september 2023

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres datter og hele den udvikling, hun er gået igennem de sidste 4 måneder. Wauw, det lyder som om, at det har gjort en verden til forskel, at I har fået ændret hendes kost, og det lyder også som om, at der er rigtig mange fødevarer, som hun ikke tåler - hvor er det godt, at du har haft opmærksomheden på dette!

Og hvor er det godt, at du har mulighed for at have hende hjemme indtil videre. Det er guld værd, og det er rigtig godt, at hun ikke skal udsættes for unødige vira og bakterier de næste måneder. I er lige nu inde i en rigtig god gænge, som det er vigtigt at støtte op omkring, og I har ikke brug for at blive sat tilbage på grund af ekstra sygdom, så hvor er det dejligt, at I har den mulighed.

Din datter er nu 15 måneder gammel, hun er rigtig godt igang motorisk, og det betyder, at hun naturligt har en stor rastløshed i kroppen. Det gør det svært for hende at finde fysisk ro, når hun skal sove, det er rigtig svært for hende at ligge stille og slappe af.

Hun har også en stor mentalt uro. Den øgede mobilitet, at hun har lært at krybe, kravle, rejse sig og nu begynder at kunne tage små skridt ud i verden - giver en masse nye indtryk, en helt ny måde at opleve verden på. Det giver uro, fordi det kan være rigtig svært at koble fra dagen og overgive sig til søvnen, og det kan også være svært at sove, når hun endelig sover, for alt hvad hun oplever, skal bearbejdes i søvnen. Hendes drømmeaktivitet er derfor også ekstra stor nu.

Samtidig er hun i en separation-gentilnærmelses-alder lige nu, som hænger sammen med, at hun netop er begyndt at bevæge sig mere og mere omkring. Hun adskiller sig fysisk mere og mere fra dig i løbet af dagen, hun begynder at klare flere ting på egen hånd, og det er naturligt svært for hende. Det betyder, at hun på den ene side vil søge dig ekstra meget. Hun kan virke lidt ekstra klyngende, have behov for at mærke dig, komme op på dit skød, sidde på din arm - men ofte er det kortvarigt, lige så snart hun kommer op, så vil hun alligevel ned...

På grund af alt dette, så har hun brug for sin søvn, og hun har brug for de afbræk, som lurene giver hende i løbet af dagen - også selvom hun kan virke til at protestere lidt mod søvnen. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at skabe en rytme, hvor hun stadig tilbydes to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur.

Hvis hun står op kl. 06, så vil hendes lur sandsynligvis skulle ligge omkring kl. 9.30, og jeg tænker, at du skal prøve at putte hende omkring dette tidspunkt. Du må gerne gøre det til en vane at trille en tur med hende, så I på den måde får rutinen kørt ind her. Prøv at lægge mærke til tidspunktet, og hvornår hun nogenlunde plejer at falde i søvn, så du kan tilpasse jeres barnevognstur efter dette. Det gør ikke noget, hvis hun kun sover 45 minutter, det afbræk er stadig vigtigt for hende.

På samme måde skal hun så puttes til en middagslur, og hvornår den ligger afhænger af, hvor lang hendes formiddagslur er. Men middagsluren kan f.eks. godt ligge mellem kl. 14-15, og så vil hun stadig kunne komme op, være vågen og aktiv og netop holde sig vågen i løbet af eftermiddagen, indtil måske ca. 19.30, hvor hun så kan puttes til natten.

Det gennemsnitlige søvnbehov er ca. 13.5 time i døgnet, og når det er et gennemsnit, så sover nogle børn lidt mere og andre lidt mindre. Jeg tænker, at hvis du forsøger at hjælpe hende til en rytme, hvor hun har mulighed for at sove en lille times tid om formiddagen og igen en times tid til middag, så ...


Annonce

... hun samlet måske kan nå op på at sove ca. 2 timer i løbet af dagen, så er det rigtig fint. Står hun op af sin middagslur kl. ca 15, så vil hun f.eks. kunne puttes ca. 19.30 og vil så stå op kl 06 - det betyder, at hendes nattesøvn vil vare ca. 10.5 time, og samlet sover hun så ca. 12.5 time i døgnet. Det vil være mindre end gennemsnittet, men det vil være helt okay i forhold til sin alder.

Det er bedre, at hun samlet set sover lidt mindre end gennemsnittet, hvis hun så får to lure dagligt, og rytmen generelt fungerer, end at hun sover en lidt længere lur, og har ekstra svært ved at falde i søvn om aftenen. Hun må naturligt gerne selv styre, hvis hun viser behov for at sove mere:)

Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Tidlig morgen 06: Vågner og dagen begynder stille og roligt.

Morgen 07: Tilbydes grød, grødpandekager eller lignende, mme af kop (på grund af mælkeallergi)

Formiddag 9: 1/2 bolle med smørbart pålæg, suppleres med frisk frugt og bær. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur. Sæt hende i barnevognen eller put hende i en sovepose og tril en tur.

Frokost 11.30: Brød, grøntsager, kød, fisk... så varieret en kost som muligt. Vand eller mme af kop (på grund af mælkeallergi).

13.30: Før lur måltid: Banan og vand eller mme - banan kan hjælpe på bedre søvn.

Puttes til middagslur og sover f.eks. mellem 14-15, må igen gerne puttes i barnevognen f.eks. i en sovepose.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: 1/2 bolle, frisk frugt og bær... vand af kop.

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, pasta - almindelige børnevenlige retter, hvad hun nu kan spise. Vand eller mme af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får nattøj på, gøres klar til natten.

Ca 19.15: Godnatmåltid f.eks. en grød og lidt mme af kop. Får børstet tænder.

Puttes til natten ca. 19.30 med bamse, sut, godnathistorie, godnatsang...

Jeg tænker, at det er meget vigtigt, at I forsøger at skabe så fast en dagsrytme som muligt - det vil sige faste spisetider, faste tidspunkter for aktivitet og leg, og faste puttetidspunkter. Jo mere fast rytme hun har, jo mere påvirkes hendes indre ur, og jo mere vil hun begynde at føle sig parat til at sove, når det er puttetid. De faste rutiner giver også genkendelighed og dermed tryghed, hvilket vil hjælpe hende med at koble fra og bedre kunne finde ro.

Et bad, der afsluttes med god frottering med håndklædet, lidt massage osv. kan også hjælpe hende med at slappe af i kroppen, så hun bedre kan finde ro, når hun skal sove. Efter badet må hun meget gerne få et godnatmåltid, som også kan give ro.

Det lyder for mig som om, at jeres datter har så meget uro i kroppen, at hun har brug for jeres hjælp til at koble fra, og en fast rytme med to lure tænker jeg vil hjælpe hende til dette og hjælpe hende til netop at være parat til at putte om aftenen, når I putter.

Når det lige nu er så svært at putte hende så tænker jeg, at det både skyldes den store udvikling, som hun går igennem, og at hun ofte ender med at blive overtræt, og derfor ikke kan falde i søvn. Det er vigtigt, at hun ikke er vågen alt for lang tid ad gangen, og hun har naturligt stadig brug for to lure - og det er vigtigt, at disse lure ligger formiddag og middag. Derfor skal hun ikke puttes alt for sent hele dagen igennem:)

Jeg håber, at min dagsplan giver lidt idé om, hvordan jeg tænker, at dagen måske kan skrues sammen.

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat, og hold endelig fast i alt det gode, som er sket hos jer de sidste måneder. Det er så godt!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce