Svar: 2 år og 10 måneder, fyldt med personlighed

---

Kære mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres datter og alle dine tanker :)

Det lyder meget voldsomt, det du beskriver. Du fortæller, at fra jeres ældste datter var 9-14 måneder gammel, oplevede I, at hun skreg i 4 timer hver nat. Det er jo helt vildt, og jeg kan slet ikke forstå, hvordan I nærmest er kommet igennem dette.

Du beskriver også, at hun stadig kan skrige om natten, og hun nogle gange virker "som besat". I har forsøgt ikke at tale med hende, blot berolige med spænder og ord. I har forsøgt det modsatte, netop at tale mede hende, forsøge at få hende til at fortælle, hvad der sker. Og du fortæller, at det som virker bedst er, at mor ligger sammen med hende om natten, far dur desværre ikke.

MIn umiddelbare tanke er, om ikke jeres datter har natteskræk. Det hedder også natteangst, natterædsel eller på engelsk night terror. Natteskræk foregår, når barnet er i dyb søvn. Det betyder, at jeres datter vil være i en slags gråzone mellem at være i søvne og være vågen, og derfor bør man som udgangspunkt lade barnet sove - med mindre anfaldene er så voldsomme, at man er nødt til at vække barnet.

Natteskræk skyldes sandsynligvis et umodent nervesystem, hvilket gør, at barnet vil have ekstra svært ved at bearbejde alle dagens oplevelser og stimuli. Det gør, at barnet ikke kan lukke helt ned under søvn, og dermed slipper en masse sanseindtryk igennem. Samtidig har små børn ofte også motorisk svært ved at slappe af i kroppen. Og barnet vil derfor reagerer med fysisk uro - f.eks. sætte sig op, slå, skubbe osv. Simpelthen fordi barnet ikke er i stand til hjernemæssigt at "lukke helt ned" under søvn...

Symptomerne på natteskræk er:

- Barnet starter med at skrige, det starter ikke med at kalde på sine forældre.

- Når man kommer ind til barnet, så sidder det ofte op i sengen. Det har åbne eller halvåbne øjne, og kan godt se vågen ud - men barnet sover.

- Barnet virker konfus, det taler usammenhængende. Nogle børn kan virke hallucineret, så de sidder og "fange fluer" i luften, som om at de kan se noget.

- Når man forsøger at trøste eller holde om barnet, så bliver man afvist. Barnet skubber mor eller far væk, kan virke irriteret og vred.

- Barnet vil måske svede meget, og man kan sagtens fornemme, at barnets hjerte arbejde på højtryk. Kroppen virker i alarmberedskab.

- Barnet ser skræmt ud og opfører sig skræmt.

- Derudover så vil anfald af natteskræk opstå først på natten. Det opstår ofte et sted mellem kl 22 og 02..

Når man som forældre bliver vækket af et barn, som skriger, så vil man naturligt fare ind på værelset, tage barnet op, måske tænde lys osv. På den måde ender man ofte med at vække barnet, og det kan derefter tage rigtig lang tid at få barnet til at falde til ro og falde i søvn igen. Derfor er det som udgangspunkt godt, hvis man kan undgå at vække barnet.

Men, nogle gange er anfaldene så voldsomme, at man som sagt, er nødt til at vække barnet, og her skal man gå ind og vække barnet, før man ved, at anfaldet opstår. Det betyder, at hvis jeres datter f.eks. vågner hver aften kl 23.30, så kan I med fordel gå ind til hende f.eks. 23.20, lige bede hende sætte sig op, tilbyde hende en tår vand, og derefter putte hende igen. PÅ den måde hiver I hende ud af søvnen, før hun rammer den dybe søvn, hvor anfaldet opstår, og på den måde kan I være heldige at forandre anfaldet i at opstå.

Jeg ved naturligt ikke, hvordan I har reageret på hendes anfald og skrig om natten i hele den periode, som I beskriver - fra hun var 9-14 måneder, og der kan naturligt i denne periode samtidig også være andre ting, som spiller ind. Ligesom det hele lyder til et eller andet sted stadig at påvirke hende...

Du nævner også, at I generelt har det bedst med lidt løse rutiner, og at I rigtig godt kan lide at være spontane. Det er der i og for sig ikke noget i vejen med, bortset fra at for løse rammer og for meget aktivitet naturligt kan gøre, at jeres datters nervesystem måske bliver lidt overstimuleret, og hendes evne til at koble fra svækkes. Hvis hun har et lidt umodent nervesystem eller et nervesystem som let kommer på overarbejde, så kan der naturligt godt være en sammenhæng med dette, og hendes voldsomme opvågninger om natten.

Du nævner også, at I forældre måske skal være bedre til at sætte rammer og vise hende, at det er jer, som bestemmer. Du fortæller, at du synes, det er rigtig svært at rumme hende, og at du tit ender med at skælde ud. Og du fortæller, at du forsøger at anerkende hendes følelser ved f.eks. at sige "jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, men vi skal rydde op nu, jeg hjælper dig", eller at du f.eks. siger "jeg kan godt forstå du blev ked af, at mor blev så sur, det må hun ikke, men det er okay at vise sine følelser og jeg bliver ked af det”.

Man kan være forældre på mange måder, og det lyder som om, at I er meget søde, opmærksomme, empatiske forældre. Det er rigtig dejligt. Jeg tænker dog, ud fra det du fortæller, at du skal passe på, at du ikke kommer til at give din datter skyldfølelse. Jeg er med på, at du ikke direkte siger "Undskyld, at jeg råbte af dig, men det er fordi, du ikke hører efter". Men, jeg synes det ligger lidt i din sætning "jeg bliver ked af det... fordi du ikke hører efter, hvad jeg siger" - og det er rigtig vigtigt, at du ikke giver jeres datter en følelse af at være forkert.

Du må gerne sige undskyld, når du f.eks. kommer til at råbe lidt for højt. Men du skal prøve at holde det på din egen banehalvdel og f.eks. blot sige "undskyld, jeg råbte af dig". Du kan også komme med en forklaring, men ...

---

---

... så er forklaringen f.eks. "undskyld jeg råbte, jeg er træt i dag" - og ikke, at du er træt af hende eller træt af, at hun ikke hører efter. Håber du kan se forskellen:)

Du skal også være opmærksom på, hvornår du bruger din sætning "jeg kan godt forstå at du ....". Det er som udgangspunkt rigtig fint at sætte ord på hendes følelser og anerkende hende på denne måde, men det kommer lidt an på, hvordan situationen er.

Prøv at forestille dig, at du er frustreret, ked af noget, og at du forsøger at give udtryk for denne frustration overfor din mand, og han så svarer "jeg kan godt forstå, du er frustreret, men vi skal altså rydde op nu". I en sådan situation, ville du sandsynligvis blive mere frustreret, du vil ikke føle dig forstået og lyttet til. Måske ville du i stedet have brug for et kram og "øv, hvor er det bare frustrerende for dig". Nogle gange kunne det også hjælpe at blive mødt med "jeg vil rigtig gerne tale med dig om det", eller måske en aftale "skal vi ikke aftale at...".

Du skriver, at jeres datter "bliver tosset, hvis hun ikke får lov til at bestemme", og jeg tænker, at det er vigtigt, at I begynder at italesætte ting, som hun kan bestemme. Ikke store ting i hverdagen, men små ting som f.eks. "du kan bestemme - vil du have den røde eller blå kjole på?". Hvis hun nogle gange løber sin vej, ikke vil komme, høre efter osv. så kan det f.eks. også være "vil du selv tage sko på, eller skal jeg gøre det?". På den måde anerkender du også hendes lyst til at være selvhjulpen og vise dig, at hun kan selv.

Med hensyn til putning, så tænker jeg, at I måske skal skiftes, og her lave nogle faste regler, måske endda sætte et skema op, så far putter den ene dag, og mor den anden. I kan kikke på skemaet sammen med jeres datter, så det på den måde bliver synligt, hvem der putter i dag, og hun på den måde bliver forberedt. Det er dog vigtigt, at I begge siger godnat til hende, og at hun ikke skal ligge og skrige på værelset efter den modsatte forælder.

Bruger i aftenbad? I givet fald, vil det f.eks. være godt, hvis far kan tage sig af dette, fordi far ikke ammer lillesøster. Samtidig er det en hyggestund for far og storesøster, som de to måske kan have glæde af. Det vil skabe en fast rutine, og det bliver efterhånden naturligt genkendeligt og trygt. Badet afsluttes med frottering med håndklædet, måske blive smurt med lidt creme, få ble på og nattøj på.

Når hun har været i bad, så skal hun have børstet tænder. Her vil jeg foreslå, at I finder "børste tænder sangen" på Minisjang, hvor I kan se et filmklip imens. Hun skal have børstet tænderne ligesom børnene på filmen, og hun kan se filmen imens. Hvis hun vil prøve selv, så er det okay - men I børster bagefter. Det er igen en fast regel. "Du kan børste først, jeg børster bagefter".

Brug ikke trusler som "hvis ikke du børster tænder nu, så får du ikke læst bog i morgen". Trusler virker ikke, og det er jo ikke rigtigt - for I læser jo bog igen næste dag. Der kommer ikke noget ud af at straffe på denne måde. Prøv i stedet at anerkende, at hun måske gerne vil prøve at sidde med tandbørsten selv eller have følelsen af lidt medbestemmelse. Måske har hun selv en idé til, hvordan tandbørstingen kan lade sig gøre, da det lyder til at være ubehageligt for jer alle.

---

---

---

Derefter kan I så finde to små bøger, og så går den af jer som putter på værelset med hende. Hun kommer op i sin seng, og den der putter sætter sig på en stol ved siden af sengen for at læse. Den der ikke putter kommer ind, kysser godnat og går igen.

Hvis det er far, som putter, og hun vil have sin mor, så siger far "mor kommer ind og kysser godnat, jeg putter dig" eller lignende. Og mor bakker naturligt op omkring dette "far putter dig i dag, godnat skat" og går igen. Så I holder fast i, at det er sådan det foregår, og hun hører at I forstår, at hun gerne vil have sin mor, men i aften er det far som putter. I kan også sige "mor putter dig i morgen":)

Herefter må I så vurdere, om det er nødvendigt at blive siddende hos hende til hun sover, eller om I kan gå ud af værelset og lade hende falde i søvn på egen hånd.

Med hensyn til middagslur og puttetid, så er det helt naturligt, at hvis hun sover til middag, så skal hun puttes senere til natten. I skal regne med, at hun har brug for ca. 12 timers søvn i døgnet nu, og sover hun f.eks. 1.5 time til middag og står op kl. 07, så vil hun ikke kunne sove før kl. 20.30... Det lyder dog som om, at hun stille og roligt begynder at kunne undvære sin middagslur, så på den måde vil tiden naturligt også arbejde lidt for jer. Det er dog klart, at hvis hun sover meget afbrudt om natten, vågner og græder, så får hun naturligt ikke den kvalitet ud af sin nattesøvn, som hun har behov for, og så vil behovet for en middagslur være større.

Derfor tænker jeg også, at det er en overvejelse værd, om der kan være andre grunde til, at hun stadig vågner og græder så meget om natten. Kan hun have ondt? Eller måske lider hun af søvnapnø, så hun har svært ved at trække vejret og derfor vågner og er bange...

Har hun haft øreproblemer, snorker hun meget? Måske har hun hævede polypper.. Der er også børn, som har smerter i benene f.eks. på grund af vokseværk. Det viser sig ofte o natten og rammer ofte børn fra ca. 3 års alderen... Det er naturligvis vigtigt at sikre sig, at hun ikke vågner og græder om natten på grund af sådanne ting.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, jeg tænker, at vi er kommet lidt rundt omkring. Jeg vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse":)

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---